Københavns befæstning – nu med formidling på Trekroner fort


I en ring rundt omkring Dronningens København ligger befæstningen, bygget for at holde udenvælts, herunder søbaserede, fjender på sikker afstand. Befæstningen står overfor en gennemgribende formidlingsindsats, og jeg har været en tur på Trekroner.

Trekroner, som ligger ude foran indsejlingen til København er bygget på tre sænkede orlogsskibe i begyndelsen af 1700-tallet, herunder ét der hed “Trekroner”, heraf det nuværende forts navn. Det anlæg, man besøger i dag, er bygget i 1860´erne. Og det er bestemt sejlturen værd. For det første er der en herlig udsigt ind imod byen og for det andet er fortets rå indre en fed oplevelse, hvis man er til forfaldsæstetik.

Meget af formidlingen bæres af særdeles robuste informationsstandere, der i billeder, tekst, animation og korte film fortæller befæstningens historie. Nogle personaer, fx “Sommergæsten”, “Kokken” og “Søofficeren” fungerer som ikoner på forskellige dele af den historie, som formidles på stedet. Ingen af dem er “autentiske” i snæver forstand, men de er naturligvis bygget på baggrund af viden om den persontype, som de skal gestalte. En 8 minutters film fortæller på dansk og engelsk historien om Slaget på Rheden i 1801. Her beretter en impliceret i slaget (i skikkelse af Nis Bank-Mikkelsen) om sin oplevelse af de dramatiske april-dage for over 200 år siden.

En mobilguide samt app udgør den mobilt-digitale del af formidlingen. Jeg afprøvede selv en Layar-app, der fungerede strålende nede i betondybet, men mærkværdigvis gav lidt knuder ude i fri luft. Layar-visningen gav en god indgang til at forstå, hvordan Trekroner “hænger sammen” med resten af befæstningen. Geoapps og de korte informationer virker (til mig :-) meget bedre end den mere udfoldede og længerevarende narration i en film på stedet. Derfor er variation i formidlingen – som her – dét der skal til. Der er ikke kun én, men mange veje til historien, og dét gælder også formsmæssigt. Som arkivnørd kunne jeg godt have tænkt mig mulighed for – fx gennem arkivalier – at se fortidens “ægte” mennesker stå frem. Fx at møde nogle af de virkelige personer, der var med i slaget i 1801 eller som har været “indkvarteret” på Fortet. Ved siden af Layar-muligheden var dét, der i øvrigt virkede for mig, helt klart lommelygtemulighederne i kælderen. Når man går omkring og lyser, aktiverer indbyggede sensorer et par lydkulisser, som giver fin stemning og “opdagelses-oplevelse”.

Stedet har henover sommeren været besøgt af ca. 10.000 gæster. Af disse har ca. 700 hentet mobilapp og 1000 har ringet op til audioguiden. Mit personlige gæt er, at bl.a. lidt SEO måske kunne skubbe på opmærksomheden. Hvis man googler “trekroner” er de nye formidlingstilbud temmelig usynlige på de øverste forslag. Blandt de mest markant placerede søgeresultater er bl.a. et forsikringsfirma, en ældre side (en folder?) fra Slots- og Ejendomsstyrelsen, resultater fra Google Local og endelig en grundejerforening i Roskilde. Prøver man  “trekroner fortet” går det lidt bedre. Her findes fx aok´s omtale, der er oprettet af Bysted, som har stået for de nye tilbud samt en pdf -fil om tilbudene.

Men stedet er klart et besøg værd, uanset googlesynlighed :-)

Et lille klip som giver indtryk af filmen kan ses her:

6 comments

  1. Interessant, tak for beskrivelsen.

    Jeg er helt enig med dig i, at variation i formidlingsformerne er af stor vigtighed, da vi alle er så forskellige. 8 minutters film tror jeg ikke jeg ville have tålmodighed til… :-)

  2. Nogle spredte kommentarer fra mig:
    For det første er det oplagt endelig at få taget fat på en samlet formidling af befæstningens historie. Der er skønt på Trekroner og man er jo garanteret en god oplevelse, uanset om man er interesseret i historien eller ej.

    Filmen fungerede godt, men selvfølgelig altid et problem at komme ind midtvejs i båndsløjfen. Måske kunne man supplere med en resetknap man kunne gøre brug af, hvis man er den eneste tilstedeværende (som vi var)?

    Lygterne var sjove at bruge på turen i dybet og det var en fed tur med ungerne. Lige dele gys og forundring. Jeg var derude en dag i sommerferien, kort efter åbningen, og måtte dog alligevel lede rigtig længe efter en lygte der virkede. Det var et problem, synes jeg. Virkede lygterne nu?

    Synes ikke man får helt nok information ud af de lydklip som lygterne udløser. Hvad skete der f.eks. lige i køkkenet, hvor historien er rigtig tyndbenet? (Eller var jeg bare ikke til stede længe nok?).

    Opkaldsløsningen var rigtig godt lavet. Jeg hørte et par stykker, som havde den helt rigtige længde og informationsmængde. Det er noget af det, der er lykkedes bedst.

    De store standere var af meget høj kvalitet i udførelsen. Men må nok indrømme at jeg synes de er noget rodede at se på?

    Har ikke prøvet applikationen til iphone/android, men spændende at se download tallene.

    Konkluderende synes jeg faktisk at man er gået lidt for langt i bestræbelsen på at skabe variation i formidlingen. Der var således helt basale oplysninger jeg ikke fandt derude, som måtte opsøges hjemme senere og det synes jeg da er et problem. Hensigten med at bruge Personaer er at skabe indlevelse, men for mig betyder det lige det modsatte. Jeg savner de rigtige mennesker, dagbøgerne, fotografierne, plantegninger af fortet, autenciteten.

  3. Hej – og tak for kommentaren :-)

    Nej, lommelygterne virkede ikke rigtigt ordentligt og det var også én af de ting, som folkene bag formidlingen selv havde på listen som noget der skulle ændres.

    Skal jeg være ærlig, så har jeg det en lille smule ligesom dig mht. personaerne. Jeg kunne også godt – især ifht. den militære del – synes, at det havde været godt med “ægte mennesker” af den slags som arkivalier, dagbøger m.m. rummer. Men på den anden side – måske havde det været lidt vanskeligt med fx “sommergæsten”, og det er måske heller ikke så godt, at nogle er autentiske og andre ikke. Det er svære valg.

    Men jeg kan godt se behovet for et lille nørdarium med forskellige mere udbyggede materialer etc. Der er i det hele taget alt for få faktarum på museer m.m. hertillands. Hinsidan ser man dem ofte og jeg synes, at det virker som en god idé.

    Min oplevelse var grundlæggende god, men det jeg “tændte” mindst på var filmen. Personligt har jeg det svært med de lange narrationer i formidlingsprodukter. Hvis jeg skal se film, vil jeg hellere sidde derhjemme eller i biffen med skumslik og rigelige forsyninger af kaffe :-) Små “spillefilm” og “hørespil” oplever jeg som “fordybelsesmedier”, som jeg har vanskeligt ved rigtigt at få glæde af i forbindelse med udstillinger.

  4. Hej
    Jeg er ansat i Bysted og har været med i udviklings- og produktionsgruppen bag formidlingsaktiviteterne på Trekroner. Tak for en god anmeldelse og relevante kommentarer. Altid dejligt at folk forholder sig til ens arbejde og giver konstruktiv feedback.

    Vi har på Trekroner arbejdet med en meget bred besøgsmålgruppe og under meget vanskelige bygningsmæssige forhold. Det har haft indflydelse på dels den store variation i formidlingen, dels at der (trods alt) ikke er mere teknologi indblandet i formidlingen end tilfældet er.

    I august har vi foretaget lidt forskellige analyser af brugernes oplevelser. Analysen viste bl.a. at børn er rigtig glade for personaerne, som gør stort indtryk. Lommelygterne fungerer også rigtig godt, og er sjove i sig selv til at lyse de mørke rum op. Men analysen viste også forskellige forbedringsmuligheder bl.a.: Flere fakta om hvert rum, bedre kvalitet af lommelygter og en lettere tilgængelig mobil-app.

    Projektets vidensbank lancerer en dybdegående web-portal snart, som burde tilfredsstille selv den mest hard-core historienørd. Vi arbejder på at finde en bedre lommelygte-løsning, og så udvikler vi en helt ny mobil-app fra bunden. Så Trekroner-oplevelsen burde blive endnu bedre til næste sæson.

  5. Hej Mikkel,

    Dejligt med kommentar fra dig på Bysted.

    Jeg synes helt klart at der er mange ting på Befæstningen, der fungerer supergodt – især som sagt, at det er så varieret. Det er en tilgang, som jeg også synes er et stort aktiv for fx Kronborg. At alt digitalt ikke er koncentreret omkring ét “trykke-på-knapper-tilbud”. (Personligt er jeg rigtigt glad for alt, der er “short-and-sweet” og kan hentes nemt via egne devices)

    Men er der ikke også en stor udfordring i at prøve at få personas´er til i højere grad at være “rigtige mennesker, der har levet i virkeligheden”? Man kan komme helt ekstremt tæt på fortidens mennesker, med masser af personlige detaljer, via fx arkivalierne. Processen for at nå derhen kan være rimeligt nørdet – men resultatet og formidlingen af det tror jeg sagtens kan laves, så det har en lav nørdfaktor.

    Glæder mig til at se webportalen :-)

Der er lukket for kommentarer.