Amerikansk rigsarkivar i online chat om forfalsket Lincoln-dokument


Det er en historie af en art, som ingen kulturarvsinstitution ønsker at opleve. I 1998 fandt en nu 78-årig amerikansk borgerkrigshistoriker et ikonisk dokument i National Archives. Det drejede sig om benådning af en desertør fra den amerikanske borgerkrig, Patrick Murphy. Dét som gjorde dokumentet så specielt var, at det var dateret 14. april 1865, dén dag, hvor Lincoln om aftenen blev myrdet af John Wilkes Booth under en teaterforestilling. Fundet vakte opsigt, for måske var denne benåding Lincolns sidste embedsgerning inden den skæbesvangre teatertur?

Imidlertid undrede en arkivar sig over farveforskelle i det blæk, som Lincoln havde brugt. 5-tallet i 1865 havde en markant mørkere farve. For at gøre en lang historie kort: Det viste sig at den årvågne arkivar desværre havde ret, og borgerkrigshistorikeren gik til bekendelse i januar 2011 og tilstod, at han havde forfalsket dokumentet ved at rette i årstallet.

National Archives har været meget kommunikerende omkring hele forløbet. Der er en pressemeddelelse på deres website, en film på deres YouTube-kanal hvor bl.a. arkivaren, som gjorde opdagelsen udtaler sig – og sagen har også været forbi institutionens Facebook-side. Alt i alt en hel del kommunikation fra arkivets side, og ikke kun på egen platform. Videoen om opdagelsen af falskneriet (over 11.000 views) og højopløste billeder af dokumentet kan hentes på arkivets website og er “in the public domain and not subject to any copyright restrictions”.

Den amerikanske rigsarkivar, David Ferriero, som både blogger og twitter, har ikke omtalt sagen disse to steder, men stillede til gengæld op til en online chat med læserne på Washington Post, hvor han svarede på spørgsmål. Chatten blev annonceret på arkivets Facebookside.

Det blev en ret lang snak med mange spørgsmål. De handlede bl.a. om sikkerhed, om hvorvidt alle bør have adgang til de unikke dokumenter (det slog han fast!), om digitalseringsstrategier og meget andet, som er en del af de emner, som de fleste kulturarvsinstitutioner arbejder med.  Men det blev også til spørgsmål om fx konservering og om hvordan man bedst håndterer sit eget privatarkiv, samt en række andre ting, der ikke var direkte relateret til Lincoln-falskneriet.

Sagen om forfalskningen er første gang jeg for alvor har bemærket brugen af sociale medier til krisekommunikation på en kulturarvsinstitution. Gennem den åbne tilgang til den meget ubehagelige sag, og gennem brugen af bl.a. sociale medier fik Ferriero og National Archives ikke blot forklaret forløb og sammenhænge i den aktuelle sag. De fik også formidlet en hel del om den lige adgang til brug af kulturarven og om arkivers rolle i et demokratisk samfund.

Og måske får sagen endda en trods alt lykkelig udgang: National Archives’ website oplyser, at arkivets konservatorer senere vil undersøge dokumentet for at finde ud af, om det kan føres tilbage til sin oprindelige tilstand.

Links
David Ferriero på Twitter
David Ferrieros blog