Nyt svensk website med historiske film – filmarkivet.se



Svenska Filminstitutet og det svenske kongelige bibliotek har netop åbnet et site, som tilgængeliggør ca. 300 gamle film. Det er tanken, at nogenlunde lige så mange skal komme til i løbet af året.

Årsagen til satsningen er, at den svenske spillefilm fylder ca. 100 år. Filmarkivet.se skriver i hvertfald, at den dramatiserede spillefim begyndte “rundt 1911”.

Filmene er inddelt i en række kategorier, geografi, industri- og næringsliv, kultur og underholdning etc. Links til de enkelte film kan deles via Facebook og Twitter, men desværre er det ikke muligt at embedde de små videoer på eget site. Ærgerligt, for det var ellers en oplagt mulighed for såvel film- som historieelskere. Ophavsret er (vist) grunden til, at dette ikke kan lade sig gøre, hvilket begrænser videoernes “spreadability” – et nyt ord, jeg lige har lært takket være @kattyhw

Links
Filmarkivet.se
Filmarkivet.se på Facebook