Historiske, kongelige bryllupper i England på Historypin


Jeg har tidligere nævnt servicen historypin, Det er ca. 1 år siden, og imellemtiden har tjenesten udviklet sig en del. Der er kommet lidt flere features, men frem for alt er systemet blevet bedre til at finde danske adresser og man kan nu uden problemer bruge danske bogstaver.

I april 2011 er der feature på en lille samling billeder, som beskæftiger sig med kongelige bryllupper i den nærmeste fortid. De ældste fotos i samlingen viser forskellige af de offentlige dele i forbindelse med Dronning Elizabeth og Prins Philips vielse i 1947.  Der er fotos, som stammer fra private, men også fra billedarkivet mirrorpix, som rummer pressefotos, der stammer fra Daily Mirror, Sunday Mirror, The People og The Daily Herald´s billedsamlinger. I øvrigt er det ikke kun britiske institutioner m.m. som anvender tjenesten, fx det allestedsnærværende svenske Rigsantikvarembede har også oprettet en profil.

Desværre er der pt. kun 10-15 fotos i den “kongelige” samling, men det giver alligvel et godt indtryk af, hvordan en tjeneste af denne art kan anvendes til crowdsourcing af en online fotoudstilling. Mange forskellige samlingers materiale kan bringes i sammen og perspektiveres med fx fotos fra private. Muligheden for at kombinere lokation med historiske fotos har (måske) aldrig været nemmere?

Links:
Historypin
Royal Wedding Collection

Swedish Heritage på Historypin