Er arkiver og deres brugere danmarksmestre i crowdsourcing af kulturarv?


Hvis der er nogen, som kan crowdsource, så må det være den arkivalske verden. Man kan blive helt svimmel af tallene fra de ressourcer, som er skabt i samarbejdet mellem arkiver og brugere. 

I 2010 måtte en række kirkebøger tilbage til 1925 fjernes fra Statens Arkivers meget populære tjeneste, arkivalieronline. Problemet var, at kirkebøgerne havde vist sig at indeholde personnumre, der ikke må offentliggøres. Statens Arkiver stod nu med et stort antal digitale opslag, som skulle screenes, før de kunne komme på nettet igen – hvilket er en temmelig stor opgave. Men i løbet af få dage trådte næsten 150 personer fra foreningen DIS-Danmark til, og tilbød deres hjælp. Ca. 10 måneder efter var de 3.235 kirkebøger ude på nettet igen. 800.000 opslag var screenet for personnumre, og de ca. 2 mio. brugere som siten har på årsbasis, kunne glæde sig over atter at kunne benytte dem.

Et andet eksempel er digitaliseringen af “Politiets Registerblade” et kartotek over københavnere, skabt 1893 – 1923 som et forarbejde til folkeregisteret. I 2008 gav de tre landsdækkende slægtshistoriske foreninger midler fra en fælles kasse til, at film af disse kort kunne digitaliseres. Statens Arkivers Filmningscenter gik i gang med scanningen, Københavns Stadsarkiv stod for hosting og opbygning af brugerinterface. 15. februar 2010 blev der åbnet op for søgninger i registerbladene og for, at frivillige kunne melde sig til at indeksere. I løbet af den første uge var over 200 gået til tasterne og 17.000 poster indtastet. Den 31. januar 2011 blev post nr. 1.000.000 nået og 9. juni blev en anden mærkedag. Da var grundregistreringen af de 1.200.000 københavnere gennemført – lidt under et år efter, at der var åbnet op for tastningen.

Et tredje projekt “Nygårds sedler” gennemførtes af frivillige alene. Det omfattede fotografering og indeksering af et seddelkartotek, som tidligere stod på Rigsarkivets læsesal. I slutningen af 2007 syntes en gruppe slægtshistorikere, at sedlerne burde være tilgængelige på nettet. I samarbejde med Statens Arkiver blev der sat et lille “fotostudie” op, og i løbet af 14 måneder fotograferede 5 mand de tilsammen ca. 425.ooo enkelte sedler. Materialet, som også er indekseret, blev overdraget til Dansk Data Arkiv i Odense, og er nu søgbart for alle på Dansk Demografisk Database.

Netop Dansk Demografisk Database er et af de ældste og største crowdsourcingprojekter. Siden slutningen af 1990´erne har i hundredvis af frivillige indtastet oplysninger fra folketællinger, udvandrerprotokoller m.m. I alt rummer basen i dag ca. 14 millioner poster. Dansk Demografisk Database er en ressource, der ligesom de øvrige der er nævnt i dette indlæg, ikke havde været muligt uden et samarbejde mellem institution og brugere.

Hvordan kan det være, at netop arkiver og arkivbrugere kan opvise disse imponerende tal? Københavns Stadsarkiv gennemfører i øjeblikket en undersøgelse for at afklare, hvad der har motiveret de frivillige i registerbladsprojektet. Målet er bedre at kunne tilrettelægge interessante projekter i fremtiden. 

Mit eget gæt er meget banalt: Arkivbrugere arbejder selv med materialerne og har brug for dem til deres egne, selvdefinerede formål. Derfor kan de sætte sig i slutbrugerens sted og se en langsigtet nytte af at lægge tid og kræfter i fx at indeksere. De skaber en varig ressource, og kan intellektuelt/emotionelt sætte sig ind i, hvilken betydning det har for personer, der ligesom de selv, har brug for materialet. 

Jeg tror så ikke, at alle former for crowdsourcing drives af den samme motivation – men det må blive emne for en senere post.