Montage – hurtig webside med indhold fra RSS, Twitter m.m.



Reggnvejr giver tid til at afprøve tjenester, der har været på to-do-listen et stykke tid, efter en superhurtig afprøving for noget tid siden (HT @DavidHaskiya). Montage er en kuraterings- og publiceringstjeneste af samme type som paper.li. 

Mit første forsøg med tjenesten var meget hurtigt og rummede ikke dansk indhold. Så eftermiddagens opgave var at finde danske feeds og dansksproget indhold for en montage om arkiver.

Fordelen ved Montage i forhold til paper.li er, at det er muligt at arbejde med andre former for indhold end tweets. Feeds lader sig nemt integerere og ligeledes fotos og videoer, som fremsøges inde i tjenesten.  Tilsyneladende er antallet af views en faktor som er med til at afgøre, hvorvidt et billede eller en film dukker op i Montages´søgeværktøj (da det er en Microsoft-tjeneste, går jeg ud fra, at den søger med bing). Desværre ser det ikke ud til at være muligt at hente og indsætte en bestemt url, og integration af fotos via RSS fra Flickr giver ikke noget helt optimalt resultat rent visuelt. “Behandlingen” af RSS´en må hænge sammen med dennes indretning og opmærkning (?) – som fx når hele manchetteksten i det hentede RSS fra den norske formdlingsblog vises som link.

Mit gæt er, at den aktuelle “curation-is-king” trend vil give flere tjenester til automatisk sortering og publicering af netindhold. Det kan blive vanskeligt at komme med i de kuraterede strømme, hvis man ikke tilbyder RSS, og det ser der ud til at være en del danske arkiver, som pt. ikke gør.

Links:
Montage – lav din egen
Min montage “Alt om Arkiver
Tidligere indlæg om paper.li