Hvis internettet ændrer vores hukommelse, er det en udfordring for arkiv og museum


I de seneste dage har en artikel i flere netmedier handlet om, at nettet ændrer den måde, som vi husker på.  En undersøgelse har vist, at vi bliver mindre optagede af – og dermed dårligere til – at huske oplysninger, hvis vi véd at de er lagret ét eller andet sted. I stedet for at huske informationerne, satser vi på at vide, hvor vi kan finde dem igen.

Samtidig er lazyweb blevet lidt af et buzzword – det udtrykker netop, at vi bruger vores netværk til at få oplysninger i stedet for selv at lede efter dem. Fx kan man stille et spørgsmål til sit netværk på Twitter og bruge taggen #lazyweb. Eller gå ind i et decideret Q&A-netværk som Quora, der er baseret på at brugere stiller og besvarer spørgsmål. Et udtryk for den tendens, der i undersøgelsen som flere medier refererer, beskrives som transaktiv hukommelse. Dvs. at fremfinde information og oplysninger ved hjælp af netværk – fx relationers viden, når vi har brug for det.

Man kan selvfølgelig mene, at det er et udtryk for sædernes forfald, hvis folk nu ikke engang selv gider google efter oplysninger, de vil have. Men …. hvis det ER sådan, at vores måde at huske på er under forandring, så er det et vilkår for fremtidens formidlings- og tilgængeliggørelsesarbejde.

For kulturavsinstitutioner kan jeg se flere udfordringer – og der er sikker flere end dem jeg har listet.  Mine umiddelbare gæt på, hvordan fremtidens brugerforudsætninger ændrer sig kunne være:

– mindre faktapræget paratviden og baggrundsviden
– mindre interesse for at huske “faktainfo”
– større interesse for at opsøge kontekstutaliserende/forklarende infomationer onsite
– større interesse for at vide og lagre, hvor man kan genfinde kulturarvsinfo

Konkret kunne det betyde, at når museet tilrettelægger en udstilling eller aktivitet, så må man regne med, at færre har den baggrundsviden, som måske forudsættes idag. Dét må formidlingen tage udgangspunkt i og sørge for, at brugere kan søge information og bruge sit netværk onsite. Det kan måske især være en udfordring, hvis formidlingen tager udgangspunkt fx ny grundforskning, der kræver mange led af kompleks viden for at forstå “det nye” i sin kontekst.

På arkivets læsesal vil færre have viden om (og interesse for) de forhold som har skabt arkivalierne. De vil have brug for andre – måske mere intuitive – indgange, der i højere grad tager udgangspunkt deres aktuelle behov og spørgsmål. Mit gæt ville være, at søgetilbud, der fx er baseret på arkivaliernes ordningsprincip er af mindre interesse fordi det er meget vanskeligere at bruge.

Hvis brugere er motiverede for at huske, hvor interessante oplysninger, genstande m.m. kan findes, vil der både på arkiv og museum være behov for at brugeren kan tage oplysninger med sig. Helst på en nem og enkel måde, og på de mobile devices, som hun har med i forvejen.

Links:
Sparrow, Liu & Wegener:
Google Effects on Memory: Cognitive Consequences of Having Information at Our Fingertips http://www.sciencemag.org/content/early/2011/07/13/science.1207745#aff-2

Fakta om transaktiv hukommelse – “transactive memory” http://www.wjh.harvard.edu/~wegner/tm.htm

Internet Use Affects Memory, Study finds (NYT – online)
Internettet ødelægger din hukommelse
(artikel på Comon)
Internettet ødelægger din hukommelse (artikel på Computerworld)
Ovenstående tre artikler er stort set identiske, men med forskellige debattråde