Gratis læsning i metroen – kunne augmented kulturarv blive det næste?


Ved nedgangen til metroen ved stormagasinet Magasin i København står der en stander med små, korte og gratis “bøger”. Lige til at tage med på togturen. En meget analog, men ikke desto mindre god idé.

De små bøger er situid formidling af litteratur. Den er dér, hvor potentielle læsere kommer, og dér hvor læseren sandsynligvis ikke har andet at foretage sig end at snuppe en digtsamling eller kort novelle. Dét kunne man også lave med kulturarv – og man kunne gøre det en lille smule mere digitalt.

1) Biografier er stadig hot. Så hvorfor ikke små hæfter med ultrakorte biografier over kendte danskere? Fx folk i vægtklasse med Struensee og Tordenskiold.

2) Korte historier om “ukendte” danskere: byens originaler, ludere og lommetyve. Spændende – omend oftest triste – skæbner, der også er socialhistorie. Det kunne tillige være en beretning om personer, der normalt ikke selv efterlader sig skriftlige kilder.

3) Toget har en rute. Hvorfor ikke udnytte de begivenheder og den historier, som måtte ligge på turen. (Jeg skal dog medgive, at det nok giver mere mening oppe i dagslyset, hvor man kan se, hvad man kører forbi).

4) Historien bugner af historier – men også af mere folkelige fortællinger om spøgelser, rygter og andet på togets rute. Man kunne tematisere – fx i forbindelse med den årlige Golden Days – festival. Kun fantasien sætter grænser.

Kunne historie-hæfterne ikke også blive digitale? Fx billedhæfter efter samme stil som de bøger med kasettebånd til, som børn havde i forrige århundrede. Gamle fotos og så på med en QR til et lydspor? Eller man kunne lege med indholdet, og givet det et lille augmented twist, som fx i den “iAdd” forsikringsselskabet Axa udviklede sidste år?