Udstillingstekster – letlæste á la Ekarv


Tekster er som regel ikke det, der får størst opmærksomhed på et museum, hvis bare dét der står, er nogenlunde rigtigt. Det er synd, for tekster kan meget mere end at være korrekte.

For en formidlingsinteresset gav det et helt lille gib i skrivemusklen at komme forbi fyrskibet.dk og læse Benjamin Asmussens post “Den spørgende udstillingstekst” om arbejdet med teksterne på det nye søfartsmuseum.

For ca. 20 år siden (!) stiftede jeg for første gang bekendtskab med Margareta Ekarv og hendes skrivemetoder. Metoden tager udgangspunkt i teknikker, som bruges til at skrive letlæst for voksne. Hendes tekster låner også lidt elementer fra reklame og nyhedsjournalistik. Teksterne skal ikke bare være læsbare, men også fremstå så læseværdige, at man får lyst til at læse dem. Det giver lidt præg af “Hey-You-See-So” som man ellers ikke ser i museumstekster. De lægger op til indlevelse, samtidig med at de er enkle og lette at gå til.

En udstillingstekst er en genre for sig, og bør skrives som sådan. Ekarv-metoden er en værktøjskasse, der rummer masser af virkemidler og greb, som næsten ingen danske museer og udstillingssteder bruger. I stedet skrives udstillingsteksterne ofte på samme måde, som man ville skrive fx en skolebogstekst: Ikke for lang og med en høj grad af faktualitet.

Margareta Ekarv har en baggrund som forfatter af letlæste tekster rettet imod voksne, men har tekstet på en række svenske museer, bl.a. Postmuseum. Blandt hendes pointer er at få fjernet tung sætningsopbygning som fx indskudte sætninger, passiver og “venstretyngde”. Dvs sætninger, hvor de meningsbærende og vigtige ord kommer langt henne i sætningen. Hovedrådene i bogen “Smaka på Orden” fra 1991 er:

  • Vær konkret
  • Undgå snørklet sætningsgopbygning
  • Undgå at bulte tillægsord sammen
  • Lad subjekt komme før verbum
  • Forklar svære ord
  • Undgå linjer med mere end 45 anslag (9 – 13 ord i en sætning)
  • Brug læselinjer
  • Undgå orddeling
  • Inddel teksten i mindre afsnit (3-6 linjer)
  • Skriv rytmisk
    (min oversættelse fra svensk)

Med denne metode skæres teksten helt ind til benet, men samtidig giver brugen af rytme, spørgsmål, udråb o.lign. et skønlitterært præg. Det er næsten poesi, hvilket taler til en anden hjernehalvdel end den, der kun er tunet ind på det faktuelle.

Eksempel på “Ekarv-tekst”. Fra bogen “Smaka på Orden”, 1991.

Metoden er som nævnt udviklet til voksne med læsebesvær. Men hvem har ikke dét, når man er på museum? En tekst, der sidder i en udstilling, læses i en helt anden kontekst end en tekst i en bog. Læseren står og går, og er omgivet af mange faktorer, der påvirker koncentrationen. Der er andre genstande og tekster rundt om, der er måske lyd og levende billeder, der er andre udstillingsgæster som snakker, skoleklasser der løser opgaver, etc. Det er omstændigheder, hvor ikke kun personer med læsevanseligheder påvirkes. Læsesituationen er også fundamentalt forskellig fra den situation, hvor teksten fødes. Forskeren sidder ved sit skrivebord, med sin pc – ofte på et enkeltmandskontor – og har dermed nogle helt andre betingelser for koncentration og fordybelse, end den kommende læser. Man kunne lege med tanken om, hvad der ville ske med udstillingsteksterne, hvis de skulle skrives under de samme betingelser som de læses: stående i et offentligt rum med masser af aktivitet rundt omkring :-)

Der er unægteligt sket en del siden jeg første gang stiftede bekendtskab med Ekarv-metoden. Fx var der stort set ikke noget internet for 20 år siden. Vi havde ikke en smartphone i lommen og dermed ikke adgang til at hente tonsvis af faktuel viden uden for museumsrummet. Vi havde ikke sociale netværk og vi zappede mindre. Nogle forskere mener ligefrem, at vores koncentrationsevne udfordres af de mange muligheder og at vi derfor får sværere ved at huske og koncentrere os på dén måde, som hidtil har været gængs.  Hvis det er rigtigt, at koncentration og dermed længere tekststykker havde bedre betingelser for 20 år siden, er behovet for nye tekstningsformer ikke blevet mindre.

Jeg glæder mig til at se teksterne på det nye søfartsmuseum, og håber, at “ekarviseringen” vinder lidt mere fodfæste.

Links:
Evaluering af Ekarv-tekster i Swansea Museum, 1996
Ekarv-texting in Manchester Art Gallery (Word-dokument med tips)
Ekarved text layout (Fokusgruppe fra V&A)
dinhistorie  “crowdsourcet” 1700-tals udstilling i Rundetårn i 2010.  I projektets videoer på YouTube oplæses udstillingsteksterne, som var udformet efter Ekarvske principper.