Digital kulturarv – hvad sker der i 2013?


fortuneteller

Billede fra Wikimedia Commons (klik for credit)

Så er det tid til at tage krystalkugle og andre spådomsrekvisitter frem igen. Hvad sker der i 2013, og hvordan kunne trends og tendenser tænkes at påvirke kulturarvsbranchen?

Jeg må indrømme, at det langtfra er alle “forudsigelserne” fra 2012, der “gik i opfyldelse”.  Vi er måske ikke så hurtige til at udfolde nye trends i kulturarvsbranchen. Men en del af de emner, som indgik i sidste års indlæg, er bestemt nogen, vi forholder os mere til. Fx crowdsourcing – og vi har klart fået flere apps.

Så jeg vover endnu et krystalkuglekig.

1) Mere fokus på indhold end institutioner?
Sidste år gættede jeg på, at vi ville se mere fokus på kulturarvens indhold end på institutionerne selv. Det er nok næppe gået i opfyldelse. Jeg er dog stadig sikker på, at det er en udvikling som vil komme. Vi vil se flere digitale steder, der handler om indhold – ligesom fx Walker Art Centers præmierede website.
Udenfor kultursektoren kan man opleve, at store firmaer, som fx Red Bull, bruger publicering af indhold som et middel til at placere sig i (for)brugernes bevidsthed, uden at indholdet rummer direkte opfordringer til køb. Denne fremgangsmåde har et navn: “content marketing“. Men for kulturarvsinstitutionerne betyder det måske bare at gøre dét, der er vores grundopgave – formidle kulturhistorie – på alle platforme.

2) Slut med snak om “sociale medier” – mere fokus på social måling
Flere peger på, at dét med sociale medier er ved at være forbi. Ikke sådan forstået, at vi forlader de sociale platforme, men at de er ved at være så integrerede i vores dagligdag, formidling og kommunikation, at vi ikke ser dem som specielle rum længere. Derfor bliver vi også mere opmærksomme på, hvad der foregår og på, om det giver mening.
Mere måling vil ikke forholde sig til dét, der var vigtigt i det gamle broadcastparadigme (fx antal kontakter og udsendte meddelelser). I stedet vil vi interessere os mere for, om vi er i stand til at benytte platformene på den måde de er tænkt. Vi vil se mere kvalitativ måling på evnen til at skabe interesse og engagement, i stedet for at “poste updates”. For museer og arkiver kan det give behov for øget efteruddannelse, når SoMe skal i anvendelse for andre end kommunikationsfolkene.

3) Billedrevolutionen
Billeder tager en stadigt større plads i vores samtaler. 2012 blev året, hvor Pinterest og Instagram tog fart, og intet tyder på, at billedtrenden aftager. I kulturarvens verden er vi vant til at se tekst som det primære, meningsbærende format og billeder som et add-on. Når billeder bliver primær kommunikationsbærer – står institutionerne overfor en udfordring. Ikke mindst fordi vores attentionspan bliver mindre og fordybelse i tekst får det stadig sværere. Bl.a. fordi vi får mere og mere af vores kommunikation “på farten”. Vi ser billeder og har brug for snacksizes – fx med en tjeneste som Summly, der koger nyhederne ind til én sætning.
En anden udfordring er, at den folkelige brug af billedkommunikation er utroligt kreativ – det vrimler med filtre, bokeh og andre effekter, apps der kan lave fotos om til tegneserier….og så videre. Den nuværende “filterfrenzy” er langt fra den verden, hvor et godt, tydeligt billede havde kvalitet som illustration til tekst – eller som blikfang i en reklame for onsite museumsbesøg. Billedkommunikation kommer til at tage fortsat fart i 2013, og på institutionerne får vi behov for at finde ud af, hvordan vi gebærder os billedmæssigt i alle former for kommunikation og formidling.

4) 3D-print
Jeg tør ikke gætte på, at 3D print bliver mainstream for kulturarv i 2013.  Men der kommer til at ske… ét eller andet. Teknologien er på spring til en bredere udbredelse – det er svært ikke at bide mærke i, at den “billige” 3D printer Form1 har slået alle rekorder på Kickstarter. 3D print er en teknologi, vi gerne vil prøve.
Det københavnske FabLab åbner i januar, og så varer det vel ikke længe, før vi ser den første pop-up store med 3D-tilbud af samme type som Openhouse´s 3DEA pop-up i New York i december. 2013 kan blive året, hvor nogen bliver de første til at printe en museumsgenstand.
Hvad kommer det til at betyde, når enhver kan printe sin egen Solvogn? Hvad får vi ud af, at det bliver langt nemmere at lave kopier, end med de gammeldags teknologier som afstøbning o.lign.? Forhåbentlig mere interesse for kulturgenstande – og flere alternative, sjove og nyskabende måder at arbejde med dem på.

5) NFC
I 2012 klistrede vi QR-koder op næsten overalt, hvor der var en ledig plet. I udstillinger, i det offentlige rum, i reklamer osv. Hvor godt virker de?  Skal man tro den humoristiske blog Pictures of people scanning QR-codes er det ikke helt efter hensigten. Terence Eden har et andet syn på sagen, men vi savner tal fra danske – nordiske – kulturinstitutioner. Imidlertid er et andet alternativ på trapperne.
NFC-tags er visuelt pænere end QR og kan “camoufleres” så de falder bedre ind i et onsite miljø. Til gengæld er de ikke så nemme og gratis at generere eller programmere. En anden hurdle er, at det ikke er alle mobiler, som er NFC-kapable, men fx Samsungs er. I 2013 forventes salget af mobiler, født med NFC at ligge på omkring 300 mio. enheder på verdensplan, og store producenter har udviklet egne NFC-stickers, Samsungs Techtiles og Sonys Experia Smarttags. Så jeg gætter på, at vi i løbet af 2013 vil se en dansk kulturarvsinstitution afprøve NCF i en større særudstilling eller lignende, baseret på et BYOD-setup – at folk tager deres egne mobiler i brug.

6) API´ets år
I 2013 vil der være stadigt færre, som ikke véd hvad et API (application programming interface) er, eller hvorfor det er en god idé at have det.
I 2012 fik Hack4dk sat handling på ord som deling, big data og “nørdvenlig” kulturarv. Fra at opfatte sig som ejere af data, ser stadigt flere sig som forvaltere af data, der tilhører verden og samfundet. Det betyder flere tilgængeligørende tjenester, der helt naturligt er født med API´er og webservices.  I Norge og Sverige giver Digitalt Museum let adgang til en mængde kulturarvsobjekter, mulighed for kommentering, API, brug på Wikipedia m.m.
I det kommende år vil vi måske opleve den første danske kulturarvstjeneste, som er født med de samme udadvendte egenskaber – og måske endda har et API som gør det muligt for andre at genbruge museumssitens eget tekstindhold i stedet for at linke.
2013 kan også blive året, hvor vi tager hul på debatten om, hvad den kommende “digitale forretningsmodel” for kulturarvsinstitutioner skal være. Når andre via API´erne kan bruge de data, vi har været vant til at have monopol på, skal vi tænke nyt omkring vores opgaver. Jeg tror, at et nyt område vil blive at udvikle og facilitere meningsfulde online fællesskaber centreret omkring digitale kulturarvsobjekter – men det er et andet blogindlæg.

7) Betal med en handling
Relationer mellem fans/forbrugere og brands kan ikke længere kun måles i penge. Et eksempel er fx, når et topfodboldhold insisterer på at spille i “forkerte” trøjer, indtil et bestemt mål for bloddonation er nået. Eller når man – i stedet for kroner og øre – kan “betale” for et prøvekapitel af en bog ved at udsende et tweet om, at man har hentet teksten. Denne trend vil også nå kulturarvens verden.
Den helt oplagte model – at et tweet eller en statusopdatering giver nedslag i billetpris eller gratis kaffe er måske ikke så interessant. For netop med kulturarv er der så mange andre tillokkende muligheder. Fx aktiviteter, der samtidig kan skabe nye ressourcer og mere tilgængelighed for indhold på museer og arkiver.
Kunne frivillige digitale aktiviteter – fra tagging af fotos til transskribering af håndskrevne dokumenter  omsættes til ydelser eller muligheder, der normalt betales for? En ny model for crowdsourcing?

8) Levende billeder i realtid
I en verden, hvor tekst taber terræn, er lyd og levende billeder i realtid et aktuelt formidlings- og kommunikationsredskab. Vi vænner os mere og mere til tjenester som fx Ustream, Bambuser og Livestream. Samtidig er lifelogging også en trend – et eksempel er en device/tjeneste som fx  Memoto, minikameraet der tager et billede hver andet minut. Løbende realtidsdokumentation er m.a.o. ikke vanskelig at opnå.
Jeg tror, at vi vil se meget mere livestream fra både institutioner og enkeltpersoner. Det “nemme” er at streame fra fx udstillingsåbninger og events. Men er det ikke mere interessant at skabe egentlige digitale events, tilrettelagt for digitale brugere? Der kan skabes reportager, streamede forelæsninger m.m. Der er store uudnyttede potentialer for fjernundervisning – fx i MOOC´s, massive open online courses. Et (vildt) bud på 2013 er, at vi vil se de første skridt mod noget, som kunne blive et egenligt, digitalt folkeuniversitet.

9) Smart-TV
Der er også grund til at have et øje på tv-området. I 2012 fik vi Netflix, YouBio og HBO som nu også er lanceret i en nordisk version. Tv-kigning er mere individualiseret end nogensinde. Fokus for de “nye” tjenester er spillefilm og serier, men det er svært at forestille sig en udvikling, der går uden om danske pendenter til Documentary Addict, Top Documentary Films eller Documentary Heaven. Vi nogen danske kulturarvsinstitutioner byde ind i denne udvikling? Enten med egne produkter som fx National Geographic – eller måske med apps til SmartTV?
Antallet af solgte Smart-TV forventes at stige pænt i løbet af de kommende år, og IKEA har laceret deres eget Smart-TV møbel Uppleva (som ganske vist har været noget forsinket). Efterhånden vil der også være brug for kulturarvsapps til det smarte husalter.Jeg tror ikke, at vi vil få den første TV-app med kulturarv i 2013, men jeg gætter på, at overvejelserne begynder. Bl.a. overvejelser om, hvor “professionelt” indholdet skal produceres. På den ene side tilsiger en større og bedre skærm en teknisk god kvalitet – på den anden side er der trends som “imperfection” og “flawsomeness”, som man også bør forholde sig til.

10) Leg for voksne
Flere trendspottere peger på, at voksne har brug for leg. Antagelsen er, at leg er en  rekreativ aktivitet, der styrker kreativitet og udvikling. Mennesker har brug for at være aktive og kreative i alternative miljøer.
Der er allerede flere eksempler på trenden, som også omfatter ny og spændende brug af det offentlige rum. Det gælder fx den lille “voksenlegeplads” eller træningspavillon med motionsredskaber ved Fredens Bro i København og Kilen på Ydre Nørrebro/NordVest, som er flot beskrevet på Martins Museumsblog.
Trenden kan give voksenlegepladser med kulturarvselementer. Måske ligefrem museale voksenlegepladser, og måske skal vi endda til at overveje, om der findes motorisk kulturarv. Tanken er især nærliggende for fx frilandsmuseer, der har god plads. Det er ganske vist en temmelig analog trend, men det er oplagt, at aktiviteterne kan understøttes digitalt. (Tænker vi endnu et par år frem  – måske med brug af intelligente tekstiler).

Måske – måske ikke ….
Der er flere trends og tendenser som også kunne få betydning på kulturarvsfronten i 2013, men én af de måske vigtigste, er slet ikke digital. Nogle trendspottere peger på, at den stigende digitalisering af samfundet gør sanselige oplevelser til noget særligt. At man kan føle, lugte, smage etc. på sin omverden. Det er en trend, jeg godt kunne se implementeret i museernes onsite-oplevelser. Ikke adskilt fra udstillingerne og samlet i fx cafe o.lign. men integreret som en del af selve udstillingerne.
Dén bevægelse som sker fra “customers” og “consumers” til “custowners” og “presumers” vil også påvirke kulturarvsverdenen. Det er endnu en trend fra forretningslivet: fra at være “passive” konsumenter kan forbrugere – bl.a. via crowdfunding – glide over til at blive investorer og medskabere af produkter og ydelser. Og hvis fremtidens forbrugere får indflydelse på vaskepulver og TV-apparater, vil de have samme forventning i forhold til tjenester, udstilllinger, bøger og andre kulturarvstilbud.
Vi kommer nok heller ikke uden om augmented reality – selvom det nok snarere bliver på mobil end i brilleform, selvom det ville være dejligt at se Google glass eller Microsofts model afprøvet med kulturarv. De første installationer med bevægelsessensorer eller talegenkendelse spøger også fortsat, ligesom egentlige tool-apps til brug for kulturhistoriske hobbyforskere.

Der er sikkert tegn i kortene, som jeg har overset –  men uanset hvad: forhåbenligt kan vi se frem til et dejligt og digitalt 2013 :-)

Links:
10 crucial consumer trends for 2013 (Slides fra Trendwatching)
25 svenska eksperter spår trender inom sociala medier 2013
The Can´t Miss Social Media Trends for 2013
100 Things to Watch in 2013 (slides fra JW Intelligence)
10 marketing trends to watch in 2013 (opsummering af ovenstående)
Top 10 Technology Trends for 2013 (Forbes)