Sanselige – helt u-digitale – museumsoplevelser


kakao


Friske kakaobønner inde i kakaofrugten. Bønnerne er dækkede af en slimet, syrlig og frugtagtig masse, som er kølig og lidt rar at få i munden. Selve bønnen smager bittert, men ikke ubehageligt. Den er hård og sejg at tygge i. Hvor tit får man sådan en museumsoplevelse?

Mange klassiske museer knokler for at forbedre museumsoplevelserne digitalt. Samtidig er der rent kommercielle museer, som prøver noget helt andet: levende mennesker i udstillingerne.

Jeg har efterhånden besøgt en pæn mængde museer på ferieture m.m. rundt om i Europa. En del af dem er kommercielle – og det har slået mig, at nogle af dem gør det modsatte af, hvad man ellers oplever på mange klassiske “public-service-museer”. De er “bemandede” med levende mennesker. Det er ellers noget, man oftest ser på Frilandsmuseer. Og der er masser af ting, man kan prøve, gøre lugte og smage. Til gengæld er der ikke rigtigt nogen apps og kun få digitale installationer.

Heineken Experience i Amsterdam er der traditionelle afsnit, hvor man står og kigger på ting, mens man læser tekster. Men der er også fx en “bryggesimulator”, hvor gæsten – ligesom ingredienserne til Heinekens produkt – bliver rystet, kogt osv.  Og stedet har bemandede stationer, hvor personale fortæller om råstofferne til brygning, og hvor man kan få lov at føle og lugte til malt, humle, osv. Turen slutter i en bar, hvor indgangsbilletten selvfølgelig også giver en gratis fadøl.

Bavaria Filmstadt lukker kun gæster ind i grupper. Hver tur tager 90 minutter – men så har man også optaget et eget afsnit af en sci-fi, klatret rundt i “Das Boot” og fløjet på dragen fra “Den Uendelige Historie”. Da jeg selv besøgte stedet, var det med en fantastisk “omviser”, der på 0,5 fik skabt “et hold” af en gruppe, der i udgangspunktet var helt fremmede for hinanden. Vi kom fra forskellige lande og vidste ikke meget om tysk film. Alligevel fik vi en fælles og social oplevelse – med andre end de ægtefæller, børn etc. som vi selv havde med.

I Hamborgs lille Chokoversum, skabt af chokoladefirmaet Hachez, kan man på ture, der er inkluderet i billetprisen, smage sig gennem hele chokoladefremstillingsprocessen. Smagsløgene oplever den friske, frugtagtige og bitre kakakofrugt, den ristede bønne og den lune, valsede chokomasse – og til sidst den færdige plade chokolade. Stedet har duftstationer og en lille “hule”, man kan sætte sig ind i, for at prøve, hvordan det er at være kakaobønne. Man hører regnen tromme på skallen, naturens lyde og kakaobondens høstkarle, der kommer for at hakke de modne frugter ned.

Heineken Experience og Chokoversum lader gæster gå rundt som de vil – men har befolket udstillingerne med en slags guider. Dem, jeg har oplevet, var ret unge, og måske ikke altid forsynet med baggrundsviden nok til at svare på supplerende spørgsmål. Til gengæld var de superenthusiastiske, engagerede og fokuserede på det oplevelsesmæssige i netop dét stof, som indgik i deres “portefølje”. På ferieturenes mere klassiske public-service museer har jeg derimod primært oplevet “vagter”, der holder skarpt øje med, om man fx ligner én, der kunne finde på at tage fotografier.

Der er masser af levendegørelse og reenactment på danske frilands- og friluftsmuseer. Men bortset fra Eksperimentariet, synes jeg ikke, at eksempler på “guider” eller “piloter” i klassiske “indendørs-museer” springer i øjnene. Navnligt ikke med tilbud til voksne i de permanente udstillinger. Er der nogen, som har fingeren mere på pulsen på dette område? Og hvorfor mon fx steder af den ovennævnte type ser ud til at styre udenom onsite-apps? I min verden burde de to oplevelsesformer ikke udelukke hinanden.

Links:
Mine fotos fra Chokoversum 2012 (Flickr)
Mine fotos fra Heineken Experience (Flickr)