Arkiver og museer på Instagram


instagram
Instagram er relativt nyt i forhold til nordiske kulturarvsinstitutioner. Men der er flere, som har kastet sig ud i det.

Instagram er en billeddelingstjeneste, som blev købt af Facebook i april 2012. Via tjenestens app kan man tage og uploade fotos, samle venner, like og kommentere på andre brugeres billeder etc. Det karakteristiske ved Instagram er, at tjenesten indbyder til billedbehandling med retro-look. Motivet er begrænset til et kvadrat, og interfacet tilbyder et udvalg af rammetyper og forskellige filtre. Et andet karakteristisk træk er den udbredte anvendelse af hashtags, som gør det muligt at følge fotos af bestemte motiver.
På verdensplan har Instagram ca. 10 mio. brugere, og billederne kan selvfølgelig også deles på en række alment brugte platforme; Twitter, Facebook, m.m. Modsat fx Facebook har Instagram lempelige regler for brug af platformen i konkurrenceøjemed.

Man kan altid diskutere, om man skal springe på en bølge eller ej, og personligt har jeg nok været et mulehår mere til Pinterest. Men jeg kan godt se, hvad Instagram kan for kulturarven:

1) Det er (også) dér, brugerne er
2) Rammer, filtre m.m. sætter (bogstaveligt talt!) kulturarven i et nyt lys
3) Det er billedkommunikation, der godt må ha´ en humoristisk, uformel vinkel
4) En institution kan påskønne (<3 ´e) fotos fra gæster/brugere og skabe netværk
5) Institutioner har brug for at lære, hvordan man billedkommunikerer

Der er to ting, som springer i øjnene ved museer og arkivers brug af Instagram: de fleste har endnu relativt få followers og der er heller ikke mange fotos på deres profiler.  Dog kunstmuseerne undtaget – også på denne platform ser det ud som om, at kunstmuseer har lettere ved at skabe kontakter end de kulturhistoriske institutioner. Men brugen af Instagram for museer og arkiver er for de flestes vedkommende i sin vorden.

De fleste tilstedeværelser er temmeligt institutionsnære, og to “genrer” er særligt iøjnefaldende. Den ene er “behind the scenes”, fotos af dagliglivet på institutionen, etc. Fx deler Sjöhistoriska fotos af ansatte, der spiser frokost, afprøver museets nye app eller er på faglig studietur. Den anden markante genre er “forventningskommunikation”, hvor museet tager en række billeder, som fx viser, hvordan der gøres klar til opbygning af udstilling. Hele processen fra idéudvikling med farvede post-it til glas & galla i forbindelse med åbningen kan være postet. Et særligt initiativ i denne genre er Munch150, som handler om fejringen af kunstnerens 150 års fødselsdag.

Men der er også andre brugsscenarier. Ét eksempel, som jeg indtil videre har bidt mærke i er Aalborg Stadsarkiv, fordi arkivet bruger Instagram til andet end at kommunikere sine egne aktiviteter.  Arkivet har brugt tjenesten til fotoindsamling – hvilket jo er temmelig oplagt, når nu der er hér, mange mennesker i forvejen deler deler deres billeder. Men der er bare – så vidt jeg véd – ikke andre, der har fået ideen.  Arkivar Bente Jensen har skrevet godt og informativt indlæg på Arkivformidlingsbloggen om indsamling af #juleniaalborg.
Et andet eksempel kunne være en del af de fotos, som fx Stokholmslansmuseum har taget. De tager udgangspunkt i emner, som museet arbejder med, men er taget mange andre steder end på institutionen. En helt anden type Instagram-event er forsøgt af Riksarkivet i Norge: En julekalender fra institutionens “almindelige” konto. I Julekalenderen blev en lille nissedukke fotograferet forskellige steder på arkivet, og hver dag blev der postet og tagget et foto på Facebook og Instagram.

Men ét er institutionernes aktivitet – noget andet er, om det engagerer. Jeg er desværre ikke stødt på værktøjer, som let og enkelt kan vise, hvilke Instagramfotos, som bliver liket og kommenteret. Som institutionsbruger kan man sagtens poste en masse billeder og have mange followers. Men er der nogen, som finder det interessant – eller ej?

En fuldstændig uvidenskabelig gennemkigning af arkiv- og museumsprofiler på Instagram efterlader ét indtryk af, at de fotos, som er interessante er:

1) Unikke motiver (som falder uden for de værste klichéer)
2) Flotte og æstetiske (lækkert lys, speciel detalje, “godt set”-agtigt – godt filter)
3) Fotos med en klar historie, der let kan afkodes

Et foto, som kunne være et eksempel, er det meget likede billede af en gæst på Wasamuseet. En ung mand i korte ærmer, et spædbarn i bæresele – og en kæmpetatovering af Wasa´s agterspejl på den kraftige overarm. Ikke museet – men glæden for kulturarven – udtrykt på en original måde – er i centrum. Godt set!

Museer
Abba the Museum (S) 1 followers – 1 foto
Etnografiska Museet (S) 31 followers – 25 fotos
Fotografiska Museet (S) 3114 followers – 49 fotos (ændret konto)
Malmö Museer  (S) 67 followers – 14 fotos
Medelhavsmuseet  (S) 11 followers – 2 fotos
Moderna Museet  (S) 1333 followers – 122 fotos
Munch150 (N) 128 followers – 43 fotos
Museet for Thy og Vester Hanrred 9 followers – 3 fotos
Nationalmuseet (DK) 13 followers – 8 fotos
Nordiska Museet  (S) 327 followers – 145 fotos
Ostasiatiska (S)18 followers  – 5 fotos
Röhsska museet 217 followers – 39 fotos
Sjohistoriska  (S) 39 followers – 37 fotos
Spårvägnsmuseet 18 followers – 8 fotos
Stadsmuseet 27 followers – 12 fotos
Stokholmslansmuseum  (S) 81 followers – 124 fotos
Vasamuseet (S) 203 followers – 52 fotos

Arkiver:
Riksarkivet (N) 56 followers – 70
Aalborg stadsarkiv (DK) 127 followers – 131 fotos

Links:
Instagram (tjenestens website)
Webstagram (Tjek Instagram-fotos ud på nettet – du behøver ikke have en konto)
Instagram No-No’s (Huffingtton Post)
5 things, you should never do on Instagram (blogpost)
How to host a photo contest on Instagram (Instagram-bloggen)

Med 1000 tak for god og inspirerende snak om Instagram og kulturarv til MonaLineaMariaNina og Marlene.