E-tekstiler og kulturarv: Tøj bliver ikke, hvad det har været


tech-barbie

Barbie har altid været lagt fremme på modefronten. Nu er hun på vej med et LED-dress. Og når selv dukkerne har digitalt tøj – er det vel naturligt at forvente, at museer og arkiver også får det?

Om få år skal moderedaktørerne til at interessere sig meget mere for smarte tekstiler. Det må vi nok også snart til i kulturarvens verden. I november 2012 optrådte Nicole Scherzinger i en fantastisk kreation. En kjole, som rummede 3.000 Swarovski krystaller, oplystes af 2.000 LED enheder og viste tweets i realtid. Det opsigtsvækkende outfit var bestilt i forbindelse med lancering hos et firma, der tilbyder 4G netværk i Storbritannien og skabt af CuteCircuit, som fremstiller den mest fantastiske techmode. Inden for wearable tech er der også fokus på funktionelle smykker – som fx et perlecollier, der også er bluetooth headset. Et andet eksempel er Under Armour, som laver sportstøj. Sportsudøvelse foregår kun sjældent helt unplugged, der måles, tages tid etc – uanset om man er topatlet eller løber med vennerne på Endomondo. Under Armour er på vej med en dims, der under træningen kan sende forskellige målinger til en app. Det er der som sådan ikke noget nyt i, men ca 40 sekunder henne i firmaets promotionvideo, ser man pludseligt en kvinde i et sæt træningstøj, hvor underarmen kan benyttes som touchscreen. Ideerne vrimler rundt på nettet: en e-t-shirt, med visualisering af ultralyd, så man kan se hvad der sker i den gravide mave, og et bælte, som sender babys spark videre til far. Når den lille kommer ud, kan hun lege med sin mor på e-tæppet – og siden hviske alle sine hemmeligheder ind i den elektroniske handske (som man vel også kunne sy bamser af?). Inden for sundhed og livsstil er der smarte bandager, som tracker muskelaktivitet, smykker der viser hjerteslag og kjolen, der hjælper tunghøre med at “føle” deres omgivelser. Men det kniber voldsomt med ideer til wearable tech for museer og arkiver.  Hvis nogen fra DTU, ITU eller andre spændende steder læser med her, så kunne jeg godt tænke mig:

armyArkiv-trøjen
Arkivkasser er jo stregkodede, så hvis koden kunne læses fx ved at køre underarmen hen over? Trøjen kunne enten ved tekst og/eller farveskift angive, kassens indhold, evt. i kombination med brugerens egne input. En art “kontaktannonce” til andre brugere med samme interesser…  “Jeg arbejder med militærhistorie på Sydsjælland”.

genealogisk-bluse Genealogi-blusen Slægtsforskere vil gerne i kontakt med andre, der arbejder med de samme slægter og personer, og som de måske kunne samarbejde med.  Hvad hvis nu en e-t-shirt kunne vise hele anetavlen eller dele af den? Og tænk, hvis to slægtsinteressede kunne bytte aner ved at udveksle data via “bump” med armen?

Omviserkappen
Børn på museer (og andre steder) elsker det intuitive, og via lysanimation kan en omvisning eller et foredrag blive meget sjovere. I mit tankeeksperiment ledsages historiefortælling af “bodyanimation”. Hver gang der er brug for visualisering breder omviseren “tryllekappen” ud; fortidens monstre, gespenster og fantastiske væsner kommer til live… on the spot… uanset om aktiviteten foregår i museet eller andetsteds. Måske især “andetsteds” – eller i nogle af museets mere dunkle kroge. Fx i noget, der minder om denne video-frakke.

tojanimation Hurtig-omklædning Det mest nærliggende brug af e-tekstiler er naturligvis, når kulturarvsobjektet er tøj. Hvad med en kjole, som kan indeholde mange forskellige dragter, farver, stilarter – detaljer m.m. gennem projektion af billeder. Princippet i tanken er her vist  i dårlig photoshop :-)


Links:

Wearable tech (Pinterest board)
The E-textile Lounge (Pinterest board)
E-textiles (Wikipedia)
Barbie goes high-tech… (Daily News)