Hvorfor bruger arkiver og museer ikke memes?


livrustkammaren

Der er undtagelser – men det er sjældent, at arkiver og museer benytter sig af memes. Hvorfor mon?

Memes har karakteristika til fælles med mange andre folkelige kommunikationsformer. De fungerer og skabes i et fællesskab, hvor muligheden for replikation og variation er vigtige komponenter.

Det viste eksempel, hvor Batman langer Robin én på hovedet (“My parents are dead”- memet) bruges bl.a. til at udtrykke irritation over noget.  Billedet er postet på Livrustkammarens FB-side og i skrivende stund er der flere svenske venner, som har repostet – tak til Johan Carlström, som gjorde mig opmærksom på den og på dette blogindlæg fra Markus WelinHer er memet brugt i besøgsrettet kontekst  Batman fremstår irriteret over, at Robin foreslår noget med Fotografiska Museet, når  Livrustkammaren er så meget bedre :-) . Museet har også anvendt memet “Succes Kid” med et lignende budskab:

livrust-succes-kid

Det er første gang, jeg har set en kulturarvsinstitution bruge memes så aktivt. Ellers er det få elementer fra digital kultur, der vandrer over i aktiv brug på kulturarvsinstitutioner. Der er nogle få eksempler på flashmobs, men ikke mange. Vi har fx heller ikke set vikinger danse gangnam style eller harlem shake på historiske museer eller oplevet kunstmuseer, der har udsat deres værker for Cecilia Gimenez-restaurering. 

Der er naturligvis mange andre muligheder end “kom-og-besøg-os”-budskabet, for at benytte memes i kulturarvens tjeneste. Men dem har jeg heller ikke rigtigt set endnu. Er spørgsmålet måske, om institutioner er gearet til at bruge en folkelig og meget “levende” kommunikationsform af denne type?

Når der er så få institutioner, der hidtil har benyttet memes, er det mit gæt, at det er fordi de er svære.

  • Brugen kræver kendskab til digital kultur i en grad, som ikke altid er tilstede dér, hvor kommunikation er noget, der skal planlægges og udføres.
  • Memes er udtryk for højfrekvent, urban folklore, og udgør en del af det fællesskab, der benytter den. Det er vanskeligt for “udenforstående” at forstå og bruge et formsprog, som er del af en kultur, man ikke selv tilhører.
  • Memes findes og generes ofte på sites, som er fulde af reklamer, blinkende elementer og ting i stærke farver. Altsammen indhold, der er meget anderledes end den æstetik, som kulturarvsinstitutioner typisk benytter.
  • Timing og hurtighed er af stor betydning. Et meme, som er forbi sidste salgsdag, er lidt …… “bred ymer”. Når memet begynder at blive brugt i reklameafdelingerne, vil dets livscyklus ofte allerede være ved at være slut.
  • Memes har et uformelt præg, og benytter ofte et element af humor, satire, ironi og lign. Hovedlinjen i institutioners kommunikation er i reglen lagt an på andre former for indhold.
  • De fleste memes bygger på 3. parts indhold og inkorporerer billeder m.m. som refererer populærkultur… og som kan være omfattet af ophavsret.

Endnu en udfordring er, at memes er en meget fin ballance. Hvornår kan en bestemt udformning og variation ses som et bidrag til memets kulturelle community? Hvornår er der tale om en anvendelse, som intet giver tilbage, og måske tværtimod kan bidrage til memets død, fordi det bliver mainstream eller “kommercielt”?

Nu er det spændende, om vi snart ser danske kulturarvsinstitutioner følge Livrustkammarens eksempel. Det kunne måske være Tøjhusmuseet? Eller Danmarks Borgcenter, som laver sjove, lidt anderledes ting med deres Facebookcovers?

Links:
Internet meme (Wikipedia)
Batman slaps Robin (memegenerator)
Livrustkammaren