Hvad er en “digital bruger”… egentlig?


digital-userI de senere år er kulturinstitutioner begyndt at interessere sig for “digitale brugere”, og ikke kun de fysiske. Men hvad er en digital bruger egentlig? Er der kun én slags?

Når Kulturstyrelsen måler digitale brugere, udgøres tallet af antal unikke brugere på det klassiske website. Publikationen “Danske Museer i tal” oplyser, at de museer, der i 2010 opgjorde deres digitale besøgstal, havde 8.198.208 digitale brugere (overraskende nok, var der stadig 18 museer, som ikke véd, hvor mange, der bruger deres website). Det gennemsnitlige besøgstal var 88.153.  Der er selvfølgelig usikkerheder  (fx cookieindstillinger etc. etc.) men antallet af unikke brugere kan om ikke andet bruges som en strømpil for, hvor mange enkeltpersoner (IP-adresser) der – nogenlunde – har været forbi. Og man kan se, om tallet går op eller ned.

Men digitalt bliver stadigt mere komplekst, samtidig med, at brugen af det klassiske website også udvikler sig. Websites rummer idag flere forskellige typer af indhold og dermed mange forskellige brugsscenarier.
Dén bruger, som skal tjekke åbningstider, særudstillingsinfo eller handicapvenlighed før et fysisk besøg, har en anden tilgang end dén, der er interesseret i dét emne, museet handler om (fx leder efter artikler, bladrer gennem fotos eller anvender museets online-database.) Det første tal hænger bl.a. sammen med faktorer, som er knyttet til de fysiske tilbud: hvilke særudstillinger der er og hvor mange penge kan museet bruge på at markedsføre dem? Det andet tal har lidt andre sammenhænge: Hvilket primært, digitalt materiale tilbyder museet og er det findbart og delbart?

Ville det være relevant at finde ét – eller flere – måleparametre, som i højere grad  tager højde for disse forskellige brugertyper (“besøgsforberederen”, “ressourcebrugeren”) samt deres respektive måder at anvende den klassiske site på?

Men det klassiske website kan næppe fortsat stå alene. Dialog i sociale netværk, visning af indhold på 3. parts sites og tilgængeliggørelse bliver en stadigt vigtigere del af den digitale tilstedeværelse.  I den analoge verden er det ikke så ligetil at få mere kvalitative data. Hvis man ikke kun vil vide, hvor mange der har været inde i en udstilling – men også, hvad de syntes om det, og om de har brugt det til noget, kræver det et lidt større setup. Digitalt er det lettere – ikke mindst i sociale netværk, der er bygget op omkring interaktion, dialog og meningstilkendegivelse. Evner en institution at skabe engagement og interesse omkring sit emne? Stiller den ressourcer til rådighed, som nogen vil bruge, arbejde med og videreudvikle? Bidrager institutionen til at gøre andre netressourcer bedre – gennem formidling og tilgængeliggørelse af viden og materialer? Netop dette sidste aspekt er en del af Europeanas målsætninger for 2013, som bl.a. indeholder fokus på genbrug og visninger via bl.a. Wikipedia.

En “digital bruger” kan være bruger på mange forskellige måder og have mange forskellige krav til en kulturinstitution. Så måske kunne et bud på nogle nye, digitale målepunkter fx være:

  • en diffentiering mellem “besøgsforberederens” og “ressourcebrugerens” anvendelse af den klassiske website. (Kunne man fx forestille sig to “scores” udregnet på baggrund af nye besøg/genbesøg, antal sete sider, tilstedeværelsestid, downloads, delinger, etc.?)

  • digital “engagementsmåling” via fx Klout, Museum Analytics, TweetLevel el. lign.

  • viste materialer på 3. parts sites (fx Wikipedia, Europeana etc.)

  • –  nye tjenester, bygget på institutionens API´er

Links:
Danske Museer i tal
Europeana Business plan 2013
Let´s get Real (2011)
Klout
Museum Analytics
TweetLevel

Illustration:
Original på Wikimedia Commons