Nøgne hippier er også kulturhistorie


hippierI diskussionen mellem Apple, Facebook og forfatteren Peter Øvig er det især ytringsfrihedsaspektet, der har været berørt. Spørgsmålet har imidlertid også en facet, der handler om formidling af en del af – ikke mindst den nyere – del af kulturarven.

De sort-hvide fotos af badende hipper repræsenter også et kapitel i den kulturelle historie. Et træk ved 1970´erne var “alternative” grupper der søgte efter nye normer, værdier og nye måder at leve på.  Det gjaldt eksempelvis dem, som slog sig ned i Thylejren, hvor en billedsøgning på Google vil vise en meget bred påklædningsstil, spændende fra lange bukser og islandsk sweater til absolut ingenting. Hele spændvidden er en del af kulturhistorien.

På samme måde er Roskildefestivalens traditionelle nøgenløb, som har været afviklet i henved 15 år også “kulturarv uden tøj på”. Ét af de fotos (det nederste) der illustrerer Den Store Danskes opslag om kvindebevægelsen viser en gruppe Femø-kvinder, hvoraf hovedparten er topløse. Det frirum for nøgenhed, som lejren gav, hører også med i den kulturhistoriske fortælling . Fra samme periode – omend i en anden boldgade – er Ekstra Bladets side 9 pige, der med sine snart 40 år på bagen, måske efterhånden også er en del af kulturhistorien.

Et kig længere tilbage i 1900-tallet vil finde naturistbevægelsen, hvor også visuelle gengivelser er en del af dokumentationen og fortællingen om dette miljø. Som fx dette foto på Wikipedia, som stammer fra Bundesarchiv, hvor en kvindelig naturist som giver et lille barn saftevand på en skovtur.  Og så er der de billeder, der i deres samtid blev anset for tvivlsomme, men idag betragtes som kunst. Det gælder Mary Willumsens fotografier af kvinder på badeanstalten Helgoland. Billederne, der bl.a. har været udstillet på Glyptoteket, findes på Det Kongelige Bibliotek.

Alle de ovennævnte – og fuldt “lovlige” – historiske fænomener ville være vanskelige at formidle visuelt på sociale platforme, hvor der ikke må vises nøgne mennesker. Det samme vil gælde de gamle etnografiske fotos fra varmere himmelstrøg, hvor påklædningen er sparsom. Der er m.a.o. folkegrupper, der kan få svært ved at se og bruge historiske billeder, som viser deres kultur og traditioner. Vil det få en betydning for os, vores opfattelse af verden – og vores tolerance overfor hinanden – at der sker en sådan indsnævring?

Man kan naturligvis vælge at forlade de restriktive platforme, men det er svært, fordi det samtidigt betyder, at man derved afskærer sig fra store dele af sit netværk.  “Det er dér folk er” fordi de pågældende tjenester har en så omfattende udbredelse. Voltaire (og Spiderman´s onkel) tilskrives et citat i retning af “With great power comes great responsibility”. Betyder det noget for private tjenester, der har så stor indfyldelse, at de facilterer millioner af menneskers digital-sociale liv?  

Et mere konkret og praktisk spørgsmål er, hvorfor udfordringen ikke kan løses gennem fx filtreringsmuligheder? Eksempelvis sådan, at brugere ved upload angiver om deres indhold er “safe”, “moderate” eller  “restricted” som på Flickr – og sådan, at den den enkelte bruger selv kan opsætte rammer for det indhold, hun eller han bryder sig om at møde? 

Links:
Tidligere indlæg “bliver kulturarven lidt sippet..”
Bornert censuer på sociale medier (Arkivformidlingsbloggen)
This is not porn-bloggen
Journalistforbund og Venstre ind i sag om facebook-censur (Berlingske)
Her er billedet, Facebook ikke vil have at du deler (Berlingske)