Hvorfor er der færre brugere på kulturmuseernes websites?


hjemmesidebrugere

Kulturstyrelsens netop udkomne opgørelse over museernes virksomhed i 2011 viser, at antallet af unikke webbrugere på kulturmuseerne er faldet med ca. 17.000. Det er måske ikke noget vildt og allarmerende antal – men alligevel: Hvorfor mon dét?

Som det ses af grafen, der er hentet fra Danske Museer i tal – 2012 var antallet af unikke webbrugere i 2010 83.828 og i 2011 kun 66.240. Samtidig nævner undersøgelsen også, at antallet af digitale formidlingsprojekter er steget med 29%, – ialt 159 nye, digitale formidlingprojekter så dagens lys i 2011. Desværre fremgår det ikke, hvilke typer af museer, som har skabt de mange nye digitale tiltag og til hvilke målgrupper. Så det kan være, at kulturmuseer har lavet formidlingsprojekter, som ikke bliver brugt – men det kan omvendt også være, at kunst- og “blandede” museer har skabt nye ressourcer, som har bevirket den stigning i brugertal, som disse museer tegner sig for.

Men der kunne være mange andre mulige bud på faldet i antal brugere på kulturmuseums-websites:

1) Siderne har ikke dét indhold om kulturarv, som brugere efterspørger
Hvis museernes sites ikke har dét indhold, som netbrugere ønsker, finder de det andre steder.  Det gælder især indhold, som kan gøre  netgæsten klogere på kulturhistorie, men også praktiske oplysninger. Info om åbningstider, udstillinger etc. kan typisk også findes mange andre steder. (Et andet spørgsmål er, om man ikke burde se de to typer af sider adskilt. Bl.a. fordi antallet af brugere, som ønsker servicering før besøg er afhængigt af faktorer, som ikke har at gøre med digital formidling af kulturarv.

2) Sidernes indhold mangler SEO-pleje
Nettet er jo et meget dynamisk sted, og udvikler sig hele tiden. Derfor skal sider plejes, opdateres og hele tiden have deres indhold tunet. Det gælder mht. gammeldags SEO, men også med hensyn til muligheder for social deling m.m. Halvdøde, dårligt optimerede sider har aldrig været noget aktiv. Men de sider, som fungerede godt sidste år, kan godt være droppet i forhold til andre, hvis der ikke er arbejdet med dem.

3) Kontakten på sociale netværk erstatter web
De fleste museer har efterhånden mange forskellige sociale platforme i spil. Her foregår også formidling af kulturarv, ovenikøbet i snack-sizes. Hvis det er korrekt, at vores attentionspan ikke er, hvad det har været, vil det være naturligt se et skifte fra længere, opmærksomhedskrævende former til kortere og lettere. Måske kan årsagen være et ønske om en social dimension i tilgangen til digital kulturarv? Eller måske, at vi “mættes” gennem de sociale input og derfor ikke “hyggesurfer” efter kulturhistoriske emner i samme grad som før?

4) Det er et tilfælde – og betyder ikke noget særligt
Det er også en mulighed, at der ikke er nogen dybere årsag til faldet, og at vi vil se det stige igen. Endeligt kan der også være teknologiske forhold som spiller ind, fx at museumswebsites ikke er tilstrækkeligt mobilvenlige, og at et stigende antal mobil/tablet-brugere derfor søger andre steder hen.

Det kunne være interessant med andres (bl.a. museernes) bud på årsagen til faldet. Men det kunne også være gavnligt at få flere forskellige typer af tal med i statistikken. Tal, som kunne fortælle mere om benyttelsen af både websites, sociale platforme og egentlige online-ressourcer. Takket for unikke brugere måtte fx gerne suppleres med tilstedeværelsestid, antal returning visistors og lignende. En national “standard” for at få opgjort og medtaget tilstedeværelse på andre digitale steder end eget brand-domæne kunne også være en idé. Og der er sikkert mange andre ting, man kunne inddrage?

Links:
Danske Museer i tal – 2012

2 comments

  1. Jeg synes også der mangler en diskussion om selve tallene, der er ingen standard for hvordan tallene skal registreres til Kulturstyrelsen.
    Der ud over flyttes meget trafik over til f.eks Facebook, da det faste publikum til museer er meget dedikeret og derfor er den tættere forbindelse som de sociale medier skaber til museet en meget vigtig brik, og den trafik bliver vist heller ikke registreret.
    Som det sidste kan nævnes medie interesse. Kan det være at andre medier, f.eks. De store aviser, skriver flere historier om natur, derefter kunst og tilsidst kulturarv, så den statistik vi ser bare er en generel afspejling af hvad der linkes til? Men som jeg startede med at skrive. Vi ved det ikke for de tal der bliver indleveret er ikke standardiseret, så det er meget svært at bruge tallene til at sige noget fornuftigt om noget, efter min mening.

  2. Hej Tore,

    Tak for kommentar og heads up omkring datakvalitet!

    Jeg er ganske enig i, at mere entydige tal ville være et bedre udgangspunkt for at få taget rigtig fat i tingene! Vi skal klart ikke overfortolke, for der kan være mange tilfældigheder m.m. ind over.

    Efterhånden ville det også være godt med nogle mere nuancerede målepunkter og gerne en opdeling i, hvor gode vi er til hhv praktisk info for potentielle, fysiske gæster og til at formidle og sprede kulturhistorie. Sociale platforme burde klart med, og helt på en måde så man ikke bare “tæller venner”, men i stedet ser på fx viralitet, engagement etc. (Måske en slags museums- eller kulturarvs-Kloutscore med bl.a. Museum Analytics?)

    Jeg tænkte ikke selv på dét med “afledt medietrafik” – men det kunne jo godt være en mulighed. Det ville i hvartfald være interessant at undersøge. Måske kunne museumssammenlægninger også spille en rolle? Jeg har ikke tjekket, men hvis der i forbindelse med de forskellige sammenlægninger er nedlagt/sammenlagt sites, og der ikke er taget tilstrækkeligt hånd om SEO i “flytteprocessen”, så kunne det også give et fald i trafikken.

Der er lukket for kommentarer.