Kan man bruge frivillige? Crowdsourcing og kulturarv


Til Kulturstyrelsens årsmøde 2013 var jeg bedt om at tale i et afsnit, der bar titlen “Kan man bruge frivillige”? Spørgsmålet skal nok tweakes en smule, fordi “bruge” måske kan give en association i retning af nogen “bruger” og andre “bliver brugt”. Jeg tror, at ord, der lægger vægt på en participatorisk tilgang giver en bedre vinkel på den nye relation mellem borger og institution.

“Samarbejde” beskriver en mere jævnbyrdig relation, og netop dette er en vigtig faktor. Er kulturinstitutionerne “opdragere”, der kun arbejder ovenfra og ned – eller er de også “serviceinstitutioner”, der faciliterer borgernes egne interesser i kulturarv?

Efter at have talt om “crowdsourcing” gennem efterhånden flere år, er det måske tid til at skærpe begrebet lidt. Der er ikke kun én, men flere tilgange til crowdsourcing. Center for Advancement of Informal Science Education i USA har opstillet tre grundformer:

  • Kontributorisk:  Brugere bidrager, men det er institutionen, der har defineret mål, opsat side eller tjeneste, m.m.
  • Kollaborativ: Begge parter er aktive og bidragende (mål diskuteres) – men det er institutionen, der står som projektejer og styrer processen.
  • Co-kreationel: Partnerne definerer målsætninger og succeskriterier i fællesskab

Det er mit indtryk, at den sidste type er den ”mest sjældne” – men at den faktisk også findes i Danmark. I arkivverdenen er det fx – i hvertfald mindst to gange – sket, at brugere har henvendt sig til en institution og selv foreslået projekter. Det gælder digitaliseringerne og de crowdsourcede indtastninger af “Nygårds Sedler” samt “Politiets Registerblade”.

Når crowdsourcede projekter omtales, sker det ofte med udgangspunkt i det næsten ekstreme dataudbytte, som projekterne har givet. I det finske Digitalkoot-projekt udførte 110.000 deltagere ca. 8 millioner korrekturopgaver, og resultatet er nu indlemmet i det finske nationalbibliotek. I “The Trove”  er over 85 million linier tekst er korrekturlæst, 1.9 millioner tags indsat; 50.000 kommentarer, ca. 80.000 registrerede brugere.

Det ulitmative crowdsourcede vidensprojekt er naturligvis Wikipedia, som er et godt eksempel på, hvad frivillige kan skabe. Ifølge alexa ligger Wikipedia omkring nr. 6 på top-10 over verdens meste brugte websteder. Stedet har – på verdensplan – 150 ansatte, men siten rummer alligevel 31,061,003 sider og servicerer ca. 500 millioner brugere – om måneden. Når vi taler og tænker om ”noget med frivillige” bør vi erindre, at et sådant samarbejde ikke kun kan og skal foregå på vores egen platform, eller én vi udvikler til formålet. Samarbejde med frivillige kan også bestå i at understøtte borgeres engagement om kulturarv på andre platforme og i andre netværk, eller have form som en tool i stil med nederlandske Waisda .

Noget, der godt kan undre en lille smule er, at vi for tiden taler om samarbejde mellem borgere og institutioner, som om det er noget nyt, selvom vi egentlig godt véd, at det ikke helt forholder sig sådan. Rigtigt mange institutioner – fx lokale museer og arkiver – er opstået fordi lokale og ikke nødvendigvis historie-professionelle tog initiativerne til det. Og gennem tiden har ikke-lønnet eller ikke-faguddannet personale deltaget i det fortsatte arbejde.

Derfor tror jeg, at det primære fokus ikke er ”vellykkede enkeltopgaver” og ”at bruge frivillige”. I stedet er udfordringen at skabe langsigtede participatoriske arbejds- og projektmodeller – og samtidigt være opmærksomme på, at de kommer til at ændre vores institutioner.

Samarbejde med brugere vil blive stadigt mere ligeværdigt og i stadigt stigende grad handle om ting, der er af fælles interesse for borgere og institutioner. ”Fælles” betyder netop ikke, at institutioner skal ”aktivere, inddrage og engagere” nogen andre, men at der dannes ægte interessefællesskaber, som sammen finder frem til de projekter, som beriger.

Links:
Center for Advancement of Informal Science Education
Digitalkoot
The Trove
Waisda (Crowdsourcing tool til annotering af videoklip)