Citizen Science – hvad hedder dét på dansk?


seti

Citizen Science er et centralt begreb for nutidens kulturarvspraksis. I USA bruges betegnelsen Citizen Science til at beskrive fænomenet bag den “crowd” som medvirker aktivt i transskribering, behandling af data, crowdfunding, m.m.

Begrebet er ikke nyt, bl.a. beskrevet i Alan Irwins “Citzen Science” fra 1995, som tager udgangspunkt i relationen mellem forskere og “crowdsourcere”. Ét af de ældste projekter er måske SETI, der startede på nogenlunde samme tid. SETI afsøger universet for elektromagnetisk stråling, tegn på transmissioner eller lignende, der kan tyde på intelligent liv – og at lytte efter eventuelle telefonopkald fra E.T. er en uhyre stor opgave. Derfor var det alvorligt, da USA standsede finansieringen af projektet. Løsningen var crowdsourcing: 1000-vis af mennesker downloadede “datapakker”, behandlede data på egen computer – og sendte de færdige resultater tilbage. Databehandlingen foregik, når den tændte computer stod ubrugt – og vistes som en farverig screensaver.

På National Archives i Washington hedder crowdsourcing-indgangen “Citizen Archivist Dashboard” – en del af Citzen Archivist Project – hvor “borgerdeltagelses”-begrebet også er centralt, og formålet er “promoting public awareness of National Archives records and historical research, by actively engaging citizens to work with primary source documents.” 

På dansk taler vi om Citizen Science med ord som “brugerinddragelse” og “crowdsourcere”. Men er det dækkende? “Brugere” og “borgere” er ord med forskellig betydning. En “bruger” er en person, som anvender en given tjeneste – hvorimod en “borger” er et medlem af samfundet, med rettigheder, pligter og ansvar overfor et fællesskab. Har vi brug for et nyt ord?

Links:
Citizen Science (Definition på Wikipedia)
Citzen Science (Alan Irwin – summary på Google Books)
SETI
Citzen Archivist Project (Blog fra National Archives)