Blev jeg brugerinddraget?


basel-museer

Årets sommerferie gik til Basel. Efter at have besøgt et par historiske udstillinger gik det op for mig, at jeg måske var blevet brugerinddraget, uden at jeg helt havde opdaget det.

At “aktivere”, “engagere” og “inddrage” brugerne er noget, der tales en del om i kulturarvsverdenen. Der kan være mange gode grunde til at gøre de fysiske besøgssteder sjovere og mere oplevelsesorienterde, men ferien fik mig til at overveje, om vi bruger de rigtige ord og begreber, når vi taler om bestræbelserne?

Det historiske museum i Basel, Historisches Museum, er indrettet i en tidligere kirke, og her er flere små “stationer” i den arkæologiske udstilling, som giver mulighed for at prøve forskellige ting.  Man kan fx “udgrave” knogler i en slags sandkasse fyldt med kattegruslignende materiale og bestemme sine “fund” ved at sammenligne med instruktive dyreskeletter. Der er en form for “jurascope“, som viser en fortidig begravelse. En lille kasse rummer potteskår, forsynet med magneter, som gøre dem nemme at sætte sammen. Som gæst kan man let “bygge” en krukke og opleve, hvordan den tager form. Ved siden af kværne fra oldtiden står en funktionsdygtig model, som (med brug af betydelige armkræfter) kan drejes og male mel. Schweizerisches Museum für Papier, Schrift und Druck har et lille skriptorium, hvor gæster kan prøve forskellige former for skriveredskaber til blæk.

Når jeg prøvede disse muligheder, betød dét så, at jeg blev “involveret” eller “inddraget“? Måske. Men ville man bruge de samme begreber om aktiviteterne, hvis de foregik udenfor et museum? Ville vi betegne det som involvering og inddragelse, hvis fx skriptoriet havde været stillet op som “julekortværksted” i et stormagasin? Nøjagtigt samme aktivtitet – men i en helt anden kontekst.

Ingen af de ting, jeg interagerede med på museerne, havde en betydning for andre end mig. Der var intet – hverken varigt eller midlertidigt – fællesskab, som jeg blev draget ind i, og jeg blev heller ikke engageret i noget, der havde et længere liv end mit ophold i udstillingen. Der var ikke tale om  “inddragelse” eller “involvering” på en måde, som havde en betydning i form af fx  “medindflydelse” eller “medbestemmelse”. Dét havde nok også været overkill set i forhold til, at det nok varer et stykke tid før jeg atter besøger det historiske museum i Basel.

Til gengæld blev jeg virkelig godt underholdt og jeg blev klogere på en ny måde, fordi jeg fik en form for “fysisk læring”: kværnen var tung, og fjerpennen var svær at styre. Alt sammen meget positive elementer, som gjorde museumsbesøgene langt bedre, end det ville have været uden disse elementer. Men er “brugerinvolvering” helt det samme som “ting, man kan prøve”?

Måske ville det være mere præcist at forfine begreberne og anvende betegnelser som “brugerinvolvering” og “brugerinddragelse” om tiltag, som er med til at demokratisere institutionens virke, og dermed har karakter af medbestemmelse og indflydelse. Hands-on stationer og lignende kunne vi fx kalde “taktile” eller “oplevelsesmæssige tilbud”, “ting, man kan prøve” ……eller måske endda: “elementer, der gør museumsbesøget sjovere”.