Arkiver er folkelige – museer er elitære?!


folkelig-elitaer

Er der forskel på arkivbrugere og museumsgængere? Måske, det er der i hvertfald noget, som tyder på.

Vi mangler stadig den store undersøgelse, der ikke tager udgangspunkt i institutioner, men i danskernes interesse for kulturarv og deres historiebrug. Derfor det er vanskeligt at dokumentere præcist, men der er indicier som peger på, at arkiver har en anden brugersammensætning end de andre kulturarvsinstitutioner.

Kulturvaneundersøgelsen fra 2012 indikerer, at der er forskel på de værdier som hhv. arkiv- og museumsbrugere har. I undersøgelsens værdikompas ligger arkivbrugere i det yderste venstre hjørne, hvor det mest folkelige og traditionelle værdisæt findes. Gæster på kulturhistoriske museer har bevæget sig længere ind mod midten og kategoriseringen “moderne – elitær”. Så åbenbart er der forskel på, hvilke værdi-segmenter i befolkningen, hhv. arkivbrugere og museumsgæster tilhører.

Der er ikke lavet undersøgelser beregnet på sammenligning, så det følgende bør naturligvis tages med et gran salt.

Men i følge Statens Arkivers brugerundersøgelse gennemført i 2012 udgør langvarigt uddannede (dvs.personer med en lang, videregående uddannelse) 21% af brugerne for de statslige arkivers tilbud. Til sammenligning udgør denne gruppe ifølge Kulturstyrelsen 26% af museumsgæsterne (20% af gæsterne på kulturhistoriske museer).

Det er kun ca. 7% af den danske befolkning, der har en lang, videregående uddannelse. Der bør tages højde for, at en del af arkivernes brugere er fx studerende og forskere, som benytter institutionernes kilder til opgaver, afhandlinger o.lign. I brugerundersøgelsen svarede mellem 2 og 8% således, at de ledte efter oplysninger til en “projektopgave” eller “anden forskning”. Selvom disse besvarelser sikkert dækker over andet end akademisk relateret brug, ser det alligevel ud som om, at  Statens Arkiver har en lavere overrepræsentation af langvarigt uddannede, end museer generelt. En undersøgelse, der inddrog andre typer af arkiver end de statslige, ville næppe bringe andelen af langvarigt uddannede i vejret (Mit gæt er, at andelen af studerende og akademiske forskere ville være lavere her).

Men der er ikke kun forskel på brugeres/gæsters værdisæt og uddannelse. Der er også forskel på de tilbud, som benyttes. Museumsgæster benytter typisk formidlingstilbud som udstillinger og aktiviteter, som tilbyder oplevelser og fortolkede fremstillinger af fortiden.  Arkivbrugere anvender derimod rå kilder, som de selv finder frem og udvælger.

Er det et særkende for arkiver, at der er mange traditionelt orienterede, ikke-langvarigt uddannede brugere, der anvender primære kilder, som de selv kontekstualiserer og fortolker? I så fald er det måske væsentligt for opfattelsen af, hvad hhv museer og arkiver “kan” som samfundsinstitutioner.

I takt med, at flere og flere kilder digitalisereres, sådan at enhver i princippet kan facilitere brugen, kan der også for museer være overvejelser i, hvorvidt en sådan facilitering – i samspil med museets egne digitale kilder – kan åbne for nye brugergrupper. Dvs. en kombination af traditionelle “arkivalske” og “museale” tilgange – sådan som man fx ser det i BallinStadt, der kombinerer genealogi og museum.

Links:
Kulturvaneundersøgelsen “Danskernes kulturvaner”, 2012
Statens Arkivers brugerundersøgelse, 2012
Den nationale brugerundersøgelse (Kulturstyrelsens undersøgelse af museumsgæster)

Figuren stammer fra “Danskernes kulturvaner 2012”, p. 75.