Dataformidler eller API-pilot… får museum og arkiv snart nye jobtitler?


darpa

Mange institutioner har travlt med at åbne samlingerne op til glæde for udviklere. Men er det nok? Eller skal vi gøre mere?

I filmen “Field of Dreams” pløjer farmeren Ray Kinsella, spillet af Kevin Costner, sin majsmark væk, og bygger en baseballbane. En indre stemme fortæller ham, at ‘If you build it, they will come’. Det gør “de’ – en gruppe afdøde baseballspillere – og filmen ender med, at farmeren overvinder familiens økonomiske krise takket være baseballbanen.

Vi kan næppe regne med, at det samme vil ske for kulturarvsinstitutioner med API’er. At vi har “bygget den” er ikke nødvendigvis det samme som, at nogen vil komme og bruge løs af mulighederne i dét omfang, som vi har tænkt. Med events som hackathons og appenings kan der sættes fokus på API”ernes muligheder. Deres funktionalitet og stabilitet kan afprøves i praksis.

Men efterhånden som der bliver flere og flere frie data og flere brugergrupper, kan der måske blive brug for en indsats, der går videre end “blot” at bygge API’erne. Hvad vil der ske, når API´er er mainstream, og når stadigt flere (herunder skolebørn) forstår grundlaget for at bruge dem?

Kulturarvsinstitutionerne udvikler hele tiden de måder, som samfundet kan bruge de historiske ressourcer på. Jobfunktionerne ændrer sig løbende. For 20 år siden var der fx ikke mange webredaktører og for blot 5-7 år siden var det småt med Social Media-medarbejdere. Begge dele har vi i dag. – til gengæld er der ikke mange ‘skrivedamer’ tilbage.

En jobtitel, som måske godt kunne spås en fremtid, er “API-formidler” eller noget lignende. Dvs. en jobfunktion, som har til opgave at oplyse om en institutions forskellige datasæt, deres indhold, opbygning – og ikke mindst – give inspiration til de brugsmuligheder som de rummer. Mængden af åbne, og brugbare datasæt vil tage til, og mit gæt er derfor, at der – i hvert fald i en periode – vil være brug for en formidling og vejledning, på samme måde, som der er blevet formidlet og vejledt, når det har handlet om andre former for brug af samlingerne (fotosalg, arkivaliebestilling, m.m.)

Egentlig er det måske ikke meget anderledes end anden formidling og vejledning – bortset fra, at det handler om nogle lidt større datamængder end dem, man fx vil møde i en klassisk udstilling eller få frem på arkivets læsesal. På længere sigt kunne man evt. forestille sig at “API-vejledningen” ikke bliver ved med at hænge sammen med institutionerne. Måske vil private “datavejledningskonsulenter” efterhånden kunne tjene til dagen og vejen ved at kende og formidle viden om indgangene til de store datamængder?