Historie på TV – kunne det være sjovt med nye formater?


tv

Historie og kulturarv på TV er fedt. Det ville være både sjovt og interessant at se nogle nye formater, ikke mindst nogen, med “seerinddragelse”.

Forleden havde jeg en spændende snak på FB-vens væg. Om historie på TV, og om at finde nye, “gode historier”. Vi er ofte meget fokuserede på netop at “fortælle den gode historie”. Gode historier er selvsagt bedre end dårlige, men historiske udsendelser har både et indhold og en form. Måske tager jeg fejl, men jeg har en fornemmelse af, at formen på historie-tv ikke har ændret sig meget gennem årene? Jeg synes, at man kan se tre grundtyper:

a) dokumentaren, hvor en “vært” fortæller en historie, som regel med (større eller mindre) bistand af interviewede eksperter, vidner, rekonstruktioner, udflugt til stedet-hvor-det-skete, m.m.

b) undersøgelsen, hvor én eller flere personer “opklarer” noget, som er sket i fortiden. De finder ny viden, opsporer slægtninge, rekonstruerer genstande, ansigter, bebyggelser, hændelser, m.m. Fælles er, at seeren følger en – som regel ret klassisk – undersøgelsesproces henimod et resultat.

c) quizzen, hvor et hold af eksperter ikke gætter – men vurderer og bedømmer – historiske genstande o.lign., ud fra deres faglige viden.

Samtidig har programmer om mange andre typer af indhold ændret sig voldsomt i de seneste 7 -10 år. Vi har – om man nu kan lide dén type fjernsyn eller ej – fået reality-TV, hvor der er meget på spil for deltagerne. Og gameshows. Men bortset fra “Alt for Danmark” er der vist ikke lavet “gameshow-præget-reality-historie-tv” på danske kanaler?

I andre lande – især England – har historieglade TV-seere i et stykke tid kunnet hygge sig med “nye” programtyper. Fx programmer og indslag med masser af humor og programmer, der bygger på tidsrejse-metoden som The 1900 House og Regency House Party. Der er også programmer, der i højere grad satser på oplevelse af fortidens normer og autoritære tilgange: fx Bad Lads Army eller Die Bräuteschule, hvor unge mænd og kvinder oplever forholdene i hhv militæret og på en husholdningsskole. Hvorfor ikke tænke mere i tidsrejser? Enten i stil med de nævnte… eller hvad med et program, hvor lærlinge inden for forskellige håndværk afprøver fortidens værktøjer og opgaver? Eller slægtsforskere, der oplever forfædrenes levevilkår og arbejdsliv? Med eller uden konkurrencelementer?

Der er mange andre ting, man kunne forestille sig. Gad vi fx at se:

  • Stjerner i stenalderen
    Når kendisser kan danse og springe fra vipper, kunne de måske også tilbringe en tid i fx Sagnlandet med indlagte, relevante konkurrencer? Der er mulighed for et utal af variationer; follow-ups i andre tidsaldre, evt med stopprøver, sådan at kun dem med flest point kommer videre til næste “alder”, etc.
  • Historienyt-magasin (med en mere catchy titel)
    Der er tradition for anmeldelser af film – men der har (vist?) aldrig været et nyhedspræget magasinformat for “emnet historie”? Anmeldelser af udstillinger er selvfølgelig oplagt, men derudover er der et utal af aktviteter, romaner, foreninger, markeder, kampgrupper, m.m. som kunne være interessante at møde, debattere og sætte fokus på. Min klare favorit ville være et nyhedspræget program, der også inkluderede et Nikolaj-Sonne-element: Hvad kan man lave digitalt, som har at gøre med historie? Nye tools, sites, apps etc. med kulturarv i? Og masser af mulighed for at teste, få tips fra seere, etc.
  • Virker det?
    Mythbusters -møder-Lægens-Bord-og-Gør-det-selv med gamle husråd. Hjælper rosmarin mod lopper? Duer det at putte et blad fra rosengeranium i øret mod ørepine? Bliver man tynd af at drikke eddike? Gamle råd og metoder kan findes i et utal af bøger og opskriftshæfter. Folk kan bidrage med masser af råd, som måske endda kan spores tilbage i tid og hvis historie kan fortælles. Hvorfor ikke afprøve dem – også nogle af de mere farverige – og se om de virker?
  • Crowdsourcing-og-indsamlings-galla
    Nok ikke noget, der ville egne sig til uendelige genudsendelse og som derfor nok er dyrt. Men et event som fx sidste års Europeana Colllections 1914 med indsamling og scan af materiale over hele Europa kunne egne sig fint til et roadshow, hvor spændende historier ikke bare dukker frem og fortælles, af “folk selv”, men hvor der samtidigt skabes egentlige ressourcer til brug for fremtiden.

Desuden er der masser af måder, som kunne gøre historieinteresserede seere til deltagere. Eksempelvis nye formater for udsendelser om slægtsforskning og lokalhistorie, hvor en inkorporeret del af udsendelsen er, at det er muligt for seere at deltage. Fx ved at sende efterlysninger, tips, gamle fotos etc. til en del af skærmen under udsendelsen…. gerne via Twitter, Instagram eller andre tjenester, hvor man jo alligevel er.

For den mest væsentlige ændring i de senere års TV-programmer er måske, at seere ikke behøver at nøjes med at kigge. Vi kan være med. Vi kan stemme på Allan i “Vild med Dans” og sende hilsner til et løbebånd, når de kongelige bliver gift eller får deres babyer døbt.  Ved begivenheder, som påkalder sig stor opmærksomhed, går der ikke længe, før vi – helt af os selv – har etableret effektive backchannels på fx Twitter. Den aktive trend er også andre steder: Museer tænker i stadigt mere “inddragende” tilbud, hvor gæster kan prøve sjove ting, og interessen for brugerskabte data gennem crowdsourcing øges hele tiden. Nyere historiske foreninger baserer sig op oplevelse og aktivitet snarere end fx at anonnere på et tidsskrift og komme til foredragsaftener. Deltagelse er et gennemgående fænomen. Men når det handler om kulturarvs-TV, synes jeg stadig det virker som om, hovedtilbuddet er at lytte og se med, når “de gode historier” bliver fortalt?

Der er selvfølgelig økonomiske aspekter, og alt skal naturligvis afpasses efter målgrupper, segmenter osv. Men inden man affærdiger deltagelse eller sociale netværk som ungdomsplatforme, så viste undersøgelsen af danskernes brug af sociale netværk i foråret, at det var 42% af de 65 – 74 årige, som er med. Det er især netværk som Twitter, Instagram og Pinterest, der er i vækst. Det samme gælder aktiviteter som deling af indhold og indcheckning. Fænomentet “second screen interaction” er et andet element, som også kunne være relevant ifht. historie-TV. Fra fx en undersøgelse publiceret af Nielsen sidste år, véd vi også, at ihvertfald amerikanere bruger deres mobil meget aktivt, samtidig med at de ser tv. Jeg kender ikke til undersøgelser fra Danmark, men vi kan måske spejle os lidt i tyskerne og britterne fra Nielsen-undersøgelsen?

Jeg er lidt spændt på hvornår – og om – vi kommer til at se nogle nye, mere “aktive” programtyper om historie. Eller om det bliver den klassiske dokumentar, som ruller videre… indtil flow-TV dør, og vi alligevel bare henter det hele på Netflix :-)

Links:
Alt for Danmark
The 1900 House
Regency House Party
Bad Lads Army
Die Bräuteshule,
Europeana Collections
Danskernes holdning til og brug af sociale medier 2013 (Infomedia & YouGov)
Double vision – Global trends in stablet and smartphone use while watching TV (Nielsen)
Originalfoto af tv-kiggende familie http://en.wikipedia.org/wiki/File:Family_watching_television_1958.jpg

© ….Normalt er det sådan, at ideer koster penge. Men da tekstindholdet her på min blog er cc-by-sa-nc rummer den jo gratis inspiration. Denne post er anderledes. HVIS du laver TV, er faldet over bloggen og HVIS du har fundet inspiration, så er det fedt – men det koster lidt, dog ikke til mig. Overvej, hvad I normalt tager/giver i konsulenthonorarer og betaler for leje af udenlandske formater. Giv noget af det, du har sparet, til Blue Shield Danmark som hjælper kulturarven, når der er allermest brug for det – eller til Wikimedia Foundation, som garanteret har givet masser af info til nødstedte researchere på historie-programmer.