Digital kulturarv – hvad sker der i 2014?


fortuneteller

Bartholomeo Manfredi: Gypsy Fortune Teller. 1616. Detroit Institute of Arts.

Hvad kan vi vente os af 2014, hvis man kigger på diverse tech-blogs og sites?

Fremfor alt ser det ud til, at den visuelle bølge fortsætter og udbygges. Kommunikation bliver mere og mere visuel, dels ved hjælp af billeder men også gennem emoji´s, klistermærker osv. En trend, der kan spille fint sammen med “simplified content“, hvor indholdet er kogt ind til bidder i Twitter-størrelse.

Et gæt går også på, at vi vil opleve nye, selvvalgte skillelinjer i brugen af tech og gadgets. At der er nogen, som i kortere eller længere tid “melder sig ud” af vores digitale fællesskaber eller praktiserer “contemplative computing“. Til gengæld er der også tendenser, som trækker  den anden vej. Teknologi er en del af vores hverdag og en fantastisk kilde til såvel oplevelser som ny viden. Så måske oplever vi en polarisering. Mit gæt er imidlertid, at “en analog revival” især vil ramme særlige, udvalgte områder i vores liv. Eksempelvis gennem ønske om “mindfullness” i ferieoplevelser eller i valget af at udsende fysiske bryllupsinvitationer på smukt papir – i stedet for at invitere digitalt.

Men her – med sommerfugle i maven – kommer mine 7 bud på 2014 og digital kulturarv:

1) MOOC´s og fjernundervisning
Der var en gang, hvor “digitale” eller “interaktive” undervisningstilbud var en website – der mindede ret meget om en bog, bortset fra at man kunne klikke på links og måske se videoer. Men det ændrer sig. I det forgangne år har Københavns Universitet haft succes med MOOCs “masselæring på nettet“, og dét vil også på ét eller andet tidspunkt ramme kulturinstitutionerne – måske i det kommende år. Der er forskellige typer, xMOOCs og cMOOCs og fænomenet findes faktisk allerede i museumsverdenen. Der er mange forskellige platforme for online kurser, også i open source.
Og hvorfor ikke overveje at benytte Google hangouts, skype eller en livestreaming-tjeneste, som kunne udgøre en mulighed for egentlig fjernundervisning? Deltagerne i onlinekurser kunne fint være (skole)elever, men fx interesserede i genealogi eller arkæologi kan måske også blive målgruppen for de første kulturarvs-MOOCs i Danmark.

2) Wearable tech
Lifelogging-devices, smartwatches og måske snart: smarte parykker og programérbar makeup. Tech bliver i stigende grad noget, vi tager på i stedet for at tage frem, og som holder os i sømløs kontakt med den nærmeste omverden, ligesom Google Now.
Selvom prisen er pebret på Google Glass er det mit bud, at vi i det kommende år kan komme til at se Glass afprøvet på museum og arkiv. Men vi vil i så fald også opleve diskussionen om, hvor det i det hele taget skal være være tilladt at bære devices som Glass. Når man kan tage et foto af sagesløse medmennesker, blot ved at blinke med øjet. Som med al anden teknologi er der etiske overvejelser og tilvænning til de nye muligheder i spil. For det gælder naturligvis om, ikke at opføre sig som dét, der allerede er blevet døbt et “glasshole“.
Sidste år gættede jeg galt med et skud på, at “digital placeringsregistrering” af gæster ville finde nytte i kulturarvsverdenen. Men med både iBeacon og NFC på banen tør jeg godt gentage buddet for i år.

3) Fokus på kodning som kompetence
I gennem de sidste par år har der været et stigende fokus på kodning som kompetence. Britterne ser kodning, men også design i 3D som vigtige kompetencer og der findes mere end 500 “Code Clubs“, hvor børn kan lære at kode. I Estland lærer børnene at programmere fra 1. klasse. I USA giver Barack Obama kodeenthusiasterne ret: “Don´t just play with your phone. Program it“. Der er naturligvis diskussion om nødvendigheden af “code litteracy”, og fx understregning af at det ikke er noget, man lærer én gang for alle. Men jeg gætter på, at vi i løbet af året kan se et forsøg på at integrere kodning i kulturarvsinstitutioners aktiviteter for børn/unge. Det kan være rettet til skoler – men også udgøre en ny aktivitetsform. Måske kommer der en koderelateret ansøgning til én af Kulturstyrelsens forskellige puljer – eller måske er der bare nogen, der begynder at diskutere perspektiverne. En anden mulighed er, at der bliver egentlig programaktivitet omkring programmérbare robotter som Playi ….eller LEGO Mindstorms, som Teknisk Museum allerede har taget hul på med en konkurrence. Øget fokus på kodning som kompetence hænger under alle omstændigheder godt sammen med de aktuelle bestræbelser for at digitalisere og tilgængeliggøre åbne, offentlige data. Nogen skal bruge dem.

4) Mindre Facebook – mere….andre steder
Det er en halvgammel nyhed, at unge (nok) ikke er helt så vilde med Facebook som før, selvom historien nok lige har fået en tand for meget. Selvom de unge falder fra, betyder det nu langtfra, at Facebook er død. Forældre- og bedsteforældregenerationen vil stadig være der, og man behøver ikke nødvendigvis at være cool for at være i live. Men den aktuelle udfordring – som én eller flere institutioner måske vil tage op – ligger i messagetjenester som Snapchat, Whatsapp etc.  “Message-tendensen” ses også i tiltag som Facebook Messenger og Instagram Direct.
En fordel ved message-tjenesterne er muligheden for at skabe en mere “privat” brug, og privacy er i det hele taget noget, som får stadig mere opmærksomhed. Biometriske genkendelsessystemer er på vej frem, en ny californisk lov åbner for, at unge kan slette “uheldige” dele af deres internethistorik mens apps som Wickr og Frankly giver mulighed for en højere grad af no-trace kommunikation.
Èn udfordring ligger i, at institutioner kan have svært ved at placere denne mere private, sociale kommunikation i en klassisk “her-kan-vi-kommunikere-til-mange-på-én-gang-og-lokke-dem-til-besøg”-tankegang. Tænkes de derimod ind i en mere efterspørgselsorienteret og faciliterende kulturarvspraksis vil det være lettere (omend mere ressourcekrævende). Så jeg tror ikke, at vi vil se kulturarvsinstitutioner forlade Facebook i 2014, men måske nogle, som vælger at bruge flere af deres ressourcer andre steder. Det vil ikke nødvendigvis være i nye netværk, men måske på kendinge som Instagram, Pinterest, videotjenester …og evt. GooglePlus

5) Immersivitet
Det første punkt på JWT´s meget spændende trendliste for 2014 er immersivitet. Her spås, at vi i stigende grad vil søge begivenheder, som giver en særligt stærk og beriget oplevelse. Det kan man få AFK, men det kan også skabes ved at få flere forskellige teknologier til at spille sammen. AR er et oplagt element for museer, men immersivitet kunne også opnås ved at integrere feedback fra fx haptisk teknologi eller dufte. Duft kan godt være et kommunikativt element på vej frem – se fx den japanske app Scentee, der vil sende “beskedder” til næseborene via en lille dims, der sættes i mobilens lydudgang. Andre former for teknomagiske tiltag kunne være bevægelseskontrollerede installationer med software, der minder om Leap Motion, som lader brugeren styre uden at røre, dvs. kun ved brug af gestik. Eller endnu mere sci-fi-prægede løsninger, som bruger…. hjernebølger.
Men denne type teknologier vil nok – i stil med ting som Oculus VR headsettet – lade vente på sig i nogle år før det optræder i kulturarvssammenhæng. Så mit bud er, at især museer, fortsat vil forsøge at forfølge den immersive trend gennem kendte virkemidler som lys, lyd, billeder m.m. i de klassiske udstillinger – men intensiveret. Det gælder også i det offentlige rum, hvor fx Instagramfeedet for den københavnske kulturnat 2013 rummede flotte fotos af aftenens lysende installationer i Rundetaarn, Industriens hus og Thorvaldsens museum. Spørgsmålet er så, om tiltagene vil kunne “matche” andre aktører på oplevelses- og underholdningsområdet.

6) Digital detox 
Jo mere tech bliver hverdag, jo mere “specielle og særlige” bliver de ikke-teknologisk understøttede oplevelser. Og ligesom vi aldrig har kunnet læse alle aviser og tidsskrifter eller være medlem i alle foreninger, kan vi heller ikke deltage i alle netværk og digitale aktiviteter. Så i stedet for at frygte at gå glip af sociale opdateringer, kan vi i nogle situationer ligefrem komme til at nyde JOMO – the joy of missing out. Eksponenter for denne tendens er bla. fænomener som Hashtagfatigue og pledgen #InTheMoment (som drives af Buick, der måske synes, at man hellere skal køre sig en tur i bilen?).
Nostalgi, snail-mail, meditation og mindfullness er trends, som kulturarvssektoren har fantastiske forudsætninger for at understøtte. De-teching kan godt blive én af årets techrelaterede tendenser på arkiver og museer. Så jeg vover det ene øje og gætter på, at 2014 bliver året, hvor vi ser ét af de museer, der er gode til trendspotting, lægge vægt på “unplugged”. Jeg gætter også på, at det bliver et frilandsmuseum, hvis det sker (Måske Den Gamle By eller Sagnlandet?).

7) Tablet i stedet for desktop
Desktoppen er ved at dø som primær digital platform. Hvor hurtigt tabletten vinder frem kan diskuteres, men også i Danmark har flere og flere smartphones og tablets. Fra USA peges på, at især surfing og social networking er populært. Herhjemme har antallet af nyhedslæsere på tablet oversteget antallet af “papiravislæsere”. Men til andre formål, fx selv at skabe dokumenter, indhold m.m., har desktoppen tilsyneladende stadig fordele. Det skal der naturligvis tænkes over, hvis man i fremtiden gerne vil etablere “skabende” digitale aktiviteter, fx crowdsourcing omkring digitale kilder.
Måske vil det kommende år se de første kulturarvswebsites, der er udviklet med tablet som udgangspunkt, og med desktop som sekundær platform? Et lidt vildt gæt er, at vi – på bekostning af den klassiske “formidlende website”, kan komme til at se en kulturarvsinstitution lancere sin website som en egentlig tjeneste. D.v.s. et sted, hvor brugere kan bruge forskellig kulturarv – både “institutionens egen” og “andres” – samt blive faciliteret i brugen. Spændet mellem de fysiske institutioners tilbud og dét kulturarven kan skaleres til digitalt, bliver stadig større.

Måske – måske ikke…
Der er selvfølgelig mange andre ting, som også kunne nævnes, i hvertfald på en “bobler”-liste. 3D-print må komme til kulturarven – det skete ikke sidste år, men måske bliver det i 2014 i stedet. Internet of things på institutionerne, kulturarvsapps, der synkroniserer med hinanden eller betaling med bitcoins i museumsbutikken tror jeg er oversiddere et par år endnu.
Men mon der fx ikke sker ét og andet omkring software, der primært er udviklet til leg? Minecraft kan tydeligvis noget for Victoria and Albert Museum og Powerhouse (der for lang tid siden har gjort forsøg med Minecraft) har pt et spændende udstillings-gaming tilbud. Louvre har indgået et partnerskab med Nintendo, som også ser spændende ud.
“Nytteværdi” er et andet “bobler-emne”. Hvor 2013 så kulturarvsinstitutioner tale om – og benytte – content marketing, kan 2014 tage skridtet videre med youtility. At være “brugbar” er ikke blot væsentligere – det har også har en længere varighed end at være unik og “amazing”. Måske er youtility-konceptet vejen til de tool-apps for kulturarvens græsrødder, som har været på min ønskeliste gennem flere år? Måske vil det være en komponent i øget facilitering omkring brugen af de åbne data?
En sidste overvejelse er, at vi kan komme til at se nye måder at skabe innovation på i institutionerne. I stedet for at forsøge at tænke og skrive os frem til alle de gode ideer selv, vil vi måske prøve samarbejder med start-ups og små “kreative miljøer”. Fx ved at hoste hacker- eller makerlabs, som dét Chicago Public Library har modtaget en innovationspris for.

PS: …og så et fænomen, som jeg ikke kan lade være med at nævne: Amazon og “dronebåret” levering af indkøb. Jeg kan ganske vist ikke helt placere droner i kulturarvslandskabet. De vil jo nok næppe svirre rundt og levere varer fra museumsbutikkerne…. måske har andre mere fantasi og bud på en anvendelse i kulturarvens verden?

Links om digitale trends 2014:
Technology in 2014 – What to expect (Mashable)
10 Web design trends you can expect to see in 2014 (TheNextWeb)
Top 10 trends for 2014 (The Guardian)
Top 5 digital trends for 2015 (Forbes)
Digitalt og hot i 2014 (InnovationLab)
10 trends for 2014 – and beyond (JWT)
14 predictions for 2014 (Nesta)
What will be trending in Social Marketing in 2014? (Social Media Today)
100 Startups to watch in 2014 (AngelList – Slideshare)
Top Predictions for IT Organizations and Users for 2014 and Beyond (Gartner)
Top 10 Strategic Technology Trends for 2014 (Gartner)

Link til orginalfil af illustration på Wikimedia Commons (Fra Wikipedia Commons http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Bartolomeo_Manfredi_-_Gypsy_Fortune_Teller_-_WGA13926.jpg )