Dansk kulturarv i Minecraft


jelling-i-sneGeodatastyrelsen åbnede den 24. april  3 minecraftservere, som indeholder en simulering af hele Danmark, bygget op i “Minecraft-klodser”. Det er ikke kun landets form og højdeforskelle, som er en del af denne verden – landskabet omfatter også huse og andre bygninger.

Fx kan man finde monumenterne i Jelling, Roskilde Domkirke og Kronborg, der alle er optaget på UNESCO´s verdensarvsliste.  Der er et par hurtige screenshots af både de tre UNESCO-steder samt et par andre lokaliteter på min Flickr.

Minecraftversionen af Danmark er ikke kun navigérbar, spillets brugere kan også selv bygge, hvilket en del allerede har benyttet sig af.  Der er uendelige muligheder for kulturarvsformidling, især på egen server. Historiske bygninger kan bygges op eller modificeres, således at de får større præg af autencitet.  Kystlinjer kan ændres og steder opbygges som i middelalderen, stenalderen eller 1800-tallet. Med udgangspunkt i fx arkivmaterialer kan bygninger og monumenter, der aldrig blev bygget IRL, få et liv. Når man skal genskabe fx en bygning eller et landområde ser man på det med ganske andre – og langt mere årvågne – øjne. Og heri ligget vel et pænt undervisnings- og ikke mindst: oplevelsespotentiale – gemt. Også selvom udseendet slet ikke er på højde med dét, man kan opnå i fx OpenSim eller Second Life. Til gengæld er Minecraft billigt, og har måske en læringskurve, der er knapt så stejl.

Skal man dømme efter chatten er Minecraft-Danmark dog pt. temmelig plaget af griefere, så hvis man ønsker at bruge det seriøst, fx undervisningsmæssigt, kan der være gode grunde til at skabe sin egen version.  Data kan hentes via Kortforsyningen – det kunne være et projekt for en kommende weekend :-)

 

Links:
Integrating Minecraft into the Museum (blogpost fra Powerhouse)
Recreating Gallipoli in Minecraft (projekt fra Auckland Museum)
Minecraft at Museum of Natural History (blogpost)
Pharaonia (Egyptisk verden fra Världskulturmuseet)
Blockholm (Stockholm i Minecraft – Arkitekturmuseum)
Minecraft udstillet som kunst (Aftonbladet)
Dansk kulturarv i Minecraft (screenshots på min Flickr)

Prøv Danmark i Minecraft:
Hent og køb Minecraft
Find dén region du vil besøge på Geodatastyrelsens website (scrol ned)
Sørg for, at den profil du bruger, IKKE kører den seneste version af Minecraft – du skal bruge Minecraft versionerne 1.7.2 til 1.7.5.  (Når du har hentet spillet kan du lave flere spillerprofiler, som anvender forskellige versioner).

Tips:
Når du er ankommet til Danmark i Minecraft, brug tasten “t” for adgang til chat. Du kan bruge chatten til transport ved at skrive en warp-kommando. Vil du fx besøge en by, skriv /warp bynavn. Du ankommer et pænt stykke oppe i luften – hold shift nede, indtil du er landet.
Bevægelse sker med brug af WASD-tasterne, og du kan flyve ved at dobbeltklikke på spacebar. Spacebar briger dig op i luften, shift får dig til at dale.