Skal gæsterne nudges til at tage feriefotos på museerne?


museumspige

En museumsgæst, der ser glad ud :-) Foto Terren in Virginia på Flickr. originalfil: https://www.flickr.com/photos/8136496@N05/3426615568 . Billedet er CC-BY https://creativecommons.org/licenses/by/2.0/

Bliver der taget feriefotos nok rundt omkring i det museale sommerland? Er billederne sjove og kreative? Hvis ikke – hvad kan man så gøre?

I Bededagsferien besøgte jeg ét af landets rigtigt dejlige kunstmuseer. Skønne omgivelser, fint sted – hvor det første, der møder gæsten, er en fladskærm med oplysning om den tag, man kan bruge, hvis man vil dele fotos fra museet på instagram. Men desværre forlød det fra dedikerede artfæller, at det ikke rigtigt virker. Gæsterne vil gerne tage og dele fotos, når de er på stranden eller sidder på havnen med en kølig fadøl. Men så snart de kommer ind på museet, så ryger mobil og kamera ned i lommen.  Ærgerligt.

Der er sikkert flere grunde til, at fotointeressen svinder, når gæsten går ind af museets dør. Frem for alt har vi i mange år set “Foto forbudt”-skilte rundt omkring på museerne. Derfor har vi vænnet os til, at på museet må man ikke tage billeder. Og når vi er vant til, at man ikke må, har vi måske svært ved at slippe kreativiteten løs og finde på motiver eller måder at fotografere på. Det er noget anderledes med andre lokationer. På stranden ruller vi buksebenene op og hopper ud i vandet for at fjolle rundt. Når vi sidder med den kølige øl, véd vi også, hvordan vi kan fotografere: Lidt ovenfra, så man ser både skummet og farven eller direkte forfra, så man kan se glasset dugge og dråberne løbe.

Der er masser af andre feriesituationer, hvor vi også har “genrefortrolighed” med motivet, og dermed nemt ved at fotografere. Vi har set dem i årevis i reklamer, og – ikke mindst – i familiens gamle fotoalbums. Vi har også selv fotograferet på samme måde. Først som papirbilleder og senere til twitpic, instagram, m.m. Men hvor er familie-feriebillederne fra museerne? De er der vist ikke rigtigt, og måske er det fordi fotografering så længe har været opfattet som problematisk. Måske har det givet os meget ringe erfaring for, hvordan man kan gøre billeder af museumsoplevelser sjove, fjollede, finurlige – m.a.o. lige så personlige – som alle andre feriefotos.

Hvis det skal være afslappet og sjovt at fotografere på et museum, skal der nok for det første være meget tydelig tilkendegivelse af, at foto er ok. Men måske skal der også nudges lidt eller skabes små “hjørner” med photo-opportunities. Som når Zoologisk Museum har placeret et “mor-og-barn-skellet” på en siddetrappe. Arrangementet nærmest skriger på, at man sætter sig hen ved siden af dem og tager et billede. Eller når Arbejdermuseet hænger en “60´er-ternet” jakke frem plus en plakatramme med et stort A frem, så man kan fotografere sig selv som socialdemokratisk valgplakat.

Når vi har gjort dét et stykke tid, er der måske skabt en fototryghed, som kan danne bund for mere individuelle og kreative museumsfotos?