Er lokalhistorie en “sekundær” virksomhed for et stadsarkiv?


ksa

Der er sammenlægninger af arkiv og museer på vej i København. I aktuelle dokumenter på kommunens website beskrives arkivets lokalhistoriske del som “sekundær”. Er servicering af borgernes historieinteresse mindre værd end fx myndighedsbetjening?

Der kan være mange potentialer i at se arkiv og museum  (og bibliotek, for den sags skyld) som et hele. En bruger går sjældent op i, om et dokument eller en oplysning findes det ene eller det andet sted. Bare det er til at få fat i, så enkelt som muligt, gerne ved hjælp af facilterende medarbejdere – enten analogt eller digitalt.

I et statusnotat angives, at der skal kigges nærmere på Stadsarkivets forskellige opgaver, “i henhold til den deling af arkivansvaret, som i dag ligger mellem Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget” . Men i et tidligere notat som beskriver muligheder og eventuel organisering, skriver Københavns kommunes kultur- og fritidsforvaltning:

“En anden vigtig faktor er hvorvidt Stadsarkivet med fordel kan opdeles i sin primære funktion som kommunalt myndighedsarkiv og den mere sekundære almene lokalhistoriske del, som det ses i visse andre kommuner. Københavns Kommunes arkivansvar hører i henhold til arkivloven under Økonomiudvalget. De lovbundne kommunale arkivalier kunne i princippet fremtidigt placeres selvstændigt uden for den museale og formidlende helhed, mens den ’lokalhistoriske’ del af arkivet umiddelbart synes at kunne smelte sammen med den tilsvarende funktion i Københavns Museums arkiver. “

Er det en hensigtsmæssig synsvinkel? “primær” og “sekundær” del?

Ved at betegne den lokalhistoriske indsats som sekundær, kommer man let til at overse de virkeligt nyskabende og betydningsfulde formidlingsprojekter, som Københavns Stadsarkiv har gennemført i de seneste år. Jeg kan have overset det, men i det sidstnævnte notat synes jeg ikke, at stadsarkivets publikumsrettede aktiviteter får helt den opmærksomhed og anerkendelse, som er berettiget.

I dag er “formidling” ikke kun at fortælle den gode historie – det er i stigende grad også at være nærværende i forhold til brugerinteresser, at facilitere og deltage i de fællesskaber og projekter, som brugere har interesse i.

Københavns Stadsarkiv er noget nær førende, når det gælder crowdsourcing, som nok er ét af tidens hotteste buzzwords. Arkivet har faciliteret og gennemført registerbladsprojektet,hvor hundredvis af frivillige indtastere har sørget for, at ca. 1,7 mio. fortids-københavnere er søgbare i en database med API. Det var iøvrigt et projekt, Copenhagen Heat Map,  som byggede på netop dette API, som vandt sidste års kulturhackathon. Hele registerbladsprojektet blevdesuden gjort til genstand for en undersøgelse, som for første gang dokumenterede, hvad der driver og motiverer kulturarvs-crowdsourcere. Nu går arkivet så videre i samme spor med politiets mandtaller, som også vil glæde slægtsforskere, lokalhistorikere og alle andre med interesse for Københavns historie. Billeddigitaliseringen er der også aktivitet omkring, Digitale matrikelkort, som er åbne og kan bruges som underlag for egne data. En betydelig billedmængde på 5000 fotos er tilgængeliggjort for nyligt – men det mest interessante er måske brugen af CC-licensering og at 2000 af billederne er Public Domain. Desuden har arkivet naturligvis også læsesalsdrift, skoletjeneste m.m. der også har betydning for det lokalhistoriske område.

Denne virksomhed, som rummer mange nyskabende tiltag og et stort brugerfokus, bør ikke ses som sekundær, men som ligeværdig i forhold til alle de andre opgaver, som både et arkiv og en sammenlagt institution skal arbejde med. Både i dette tilfælde – og andre kommende sammenlægninger af lignende art, som vi sandsynligvis vil opleve i de kommende år.

 

Links:
Dagsorden til kultur- og fritidsudvalgets møde 15.05.2014
Bilag vdr. sammenlægning af kulturinstitutioner