Idé til #hack4dk – private slægtsdata som indgang til arkiver og museer


genealogi

Slægtsforskere har måske nogen af de største mængder Big Data i “privateje”. Kunne det ikke sættes bedre i spil på museer og arkiver?

Der er i tusindvis af danskere, som forsker i deres slægt, og alle de vigtigste kilder kan findes helt gratis på nettet. Slægtsforskning er dermed også en meget “digital” historiehobby. Slægtsforskerne opbevarer nemlig også deres arbejde digitalt. De fleste anvender forskellige online-tjenester eller programmer, som data om de mange hundrede (eller endnu flere) familiemedlemmer tastes ind i. Fælles for programmerne er,  at de kan im- og eksportere data i form af GEDCOM-filer. Det er et format som bruges, når slægtsforskere vil bytte aner eller skifte program.

Tænk, hvis en slægtsforsker kunne bruge sine mange data om slægten på forskellige kulturhistoriske institutioners websites?

Databasesøgning
Slægtsforskeren uploader sin GEDCOM-fil til arkivets website med databaser – fx over X-sogns skattemandtaller – og får en række matches. Matches tager udgangspunkt i navn, årstal og lokation. Slægtsforskeren får nemt og hurtigt svar på, om personer med forbindelse til hendes aner findes i databasen.

Søgning imod registratur
Slægtsforskeren uploader sin GEDCOM-fil til arkivets website, hvor dens poster holdes op imod indholdet i en online-registratur. Som output får hun fx en liste over arkivskabere eller heuristiske enheder med relation til hhv personer og steder i anetavlen. Listen kan sorteres på forskellige måder, sådan at der fx genereres en oversigt over, hvilke arkivalier, som dækker et givet geografisk område i den periode, hvor en bestemt ane levede.

Søgning på museumsgenstande
Slægtsforskeren en uploader sin GEDCOM-fil til museets website, hvor den anvendes til søgning i fx genstandsdatabase. Outputtet er svar på, hvilke genstande museet har, som har relation til perioder og lokaliteter som indgår i anetavlen. Fx: et dåbsfad fra den kirke, hvor en ane er døbt. Søgningen kan fås som en liste med links, sådan at slægtsforskeren kan klikke ind for at se og læse om genstandene online, hente billeder af dem, etc. En oplagt filtrering kunne være “Vis kun udstillede genstande, og lav mig en rute på museet med udgangspunkt i Maren Jensdatters efterslægt”.

Der er selvsagt mange andre muligheder – fx søgning i museumsarkiver, forsåvidt de findes i en onlineregistratur.

Når GEDCOM-filen er uploadet, kunne man også forestille sig mange andre scenarier. Fx, at slægtsforskeren kunne vælge at licensere sine data med BY-SA eller sætte dem i Public Domain, sådan at de kunne bruges frit af andre – også akademiske forskere. En anden mulighed kunne være, at de uploadede data vedblev at være aktive ifht. søgninger. Slægtsforskeren får ganske enkelt besked, hver gang nyt materiale med relevans for anetavlen registreres eller lægges online i kopi.

Der er sikkert mange andre muligheder, som kunne gøre de mange private data til et endnu større aktiv i relationen mellem slægtsforskerne og institutionerne.