Kulturarven skal se mere på trends – MEGATRENDS


wpid-wp-1410904721474.jpeg

Billedet viser “Transformationshjulet”, som er udviklet af innovationsfirmaeet Future Navigator, og lånt fra deres website. Flere af pointerne er mere end relevante for kulturarvsinstitutioner.

For arkiver og museer, der skal servicere befolkningen bedst muligt, er trendspotting vigtig. Hvad er det, som interesserer folk og hvad ønsker de af institutionerne? I jagten på stadigt højere besøgstal er især museer meget opmærksomme på de helt aktuelle interesseområder kombineret med segmentanalyser. Er det mon et historisk take på kagebagning eller amatørdans, som kan få flest fysiske gæster til at gå gennem døren til næste år?

De “kortlivede” trends er meget væsentlige for den helt umiddelbare planlægning.

Megatrends forholder sig i stedet til de lange udviklingslinjer. Det er de tendenser, som vi måske ikke lægger helt så meget mærke til i hverdagen. Vi bemærker alle, hvis amatørdans er “oppe i tiden”, fordi det fylder TV-programmer, facebooksamtaler og kendisspalter. Megatrends er de transformationer, som sker på grund af fx globalisering og digitalisering. Det er ikke noget, som brager frem i løbet af 1-2 år. Det er snarere en stille, men stærk, understrøm af grundlæggende forandring, og begrebet er ingenlunde nyt.

For snart 10 år siden identificerede Institut for Fremtidsforskning 10 megatrends frem imod 2020:

1) En ældre befolkning
2) Globalisering
3) Teknologisk udvikling
4) Velstand
5) Individualisering
6) Kommercialisering
7) Helse og miljø
8) Acceleration (og forandring)
9) Networking
10) Urbanisering

Hvordan forholder kulturarven sig til dem, og hvad betyder de helt konkret? Hvordan “udmøntes” fx stigende forandringstakt og individualisering i forhold til de opgaver, som museer og arkiver har, og i de krav som borgerne stiller?

Innovationsfirmaet Future Navigator har skabt en interessant, mere konkret model for, hvad megatrends betyder, og hvordan de kan ændre de begreber, vi forholder os til i dag. Her arbejdes med transformation og udvikling i et bud på, hvordan kendte adfærdsmønstre og værdier vil ændre sig.

Et af Future Navigators perspektiver er fx, at fokus vil skifte fra “profession” til “professionalism”. Interessant udviklingsmulighed for kulturarvsansattes arbejdsliv. Det kunne fx betyde mere fokus på ikke-formelt erhvervede kompetencer og dermed kollaboration med “citizen scientists”. Og hvilken betydning kunne det få, hvis det ikke længere er “good story” men “my story” der er ledende for interessen i kulturarv? Bør resultatet være mindre af de “gode historier”, institutionerne traditionelt så gerne vil fortælle – og mere plads til servicering og facilitering af den enkelte?

Kulturarvsinstitutioner har – vist – været vant til at være dét, der i en kommerciel tilgang ville kaldes “markedsledende”. Det kan ændres meget hurtigt. Institut for Fremtidsforskning citerer en undersøgelse fra McKinsey, som hævder at en “markedsleder” kan miste sin position i løbet af 5 år – det er dobbelt så hurtigt som for 20 år siden. Og undersøgelsen har allerede en del år på bagen.

Så det er på høje tid at komme i gang med at kigge mere grundigt på megatrends og deres helt konkrete betydning for arkiver og museer, hvis vi også vil være relevante om fx 10 -15 år. Bibliotekerne er i gang.

Links:
Why megatrends matter (Ældre artikel fra Institut for Fremtidsforskning)
Transformationshjulet, megatrendmodel fra Future Navigation (Hvor transformationshjulet strammer fra)
Påvirker megatrends mon borgernes forventninger til kulturinstitutionen?(Michel Steen-Hansens blog – indlægget skærpede min interesse for megatrends betydeligt og inspirerede til denne blogpost)