Plague – forsøg med kulturarv


plague

Plague adskiller sig fra alle de fleste andre sociale netværk. På plague.io (ikke at forveksle med plague.inc) er alle medlemmer forbundet med hinanden. Der er ikke noget med “venner, “grupper” og lignende, som kendes fra fx Facebook, Google+, m.m. Man kan ikke følge nogen eller lede gamle indlæg frem. Og når man ikke kan følge vennerne, er det indholdet og ikke de på forhånd kendte sociale relationer, som er i centrum.

Lokation er udgangspunktet for en post i Plague. Jeg kan uploade medieindhold eller skrive et kort statement. Næste skridt er sende mit indhold ud i verden. Hvis det er interessant, flot eller tankevækkende nok, “smitter” det andre brugere, der tilfældigvis er i nærheden, rent fysisk. Og de kan sende det videre. Ligesom i datingappen Tinder tilkendegiver man interesse ved at at swipe – dét som swipes op sendes videre – dét, som swipes ned kommer ikke videre.  Som bruger er jeg helt anonym – kun forbundet til andre plague-brugere fordi de tilfældigvis er tæt på mig med deres mobil. Mine posts lever kun syv dage, og jeg har muighed for

I de syv dage bevæger posten sig videre ud i verden, afhængigt af mit “infektionsindeks”, dvs.  “smitteevne”. Hvis dét indhold, jeg tidligere har delt har været populært og er swipet videre, kan min næste post smitte lidt flere.

Hvad så med kulturarv? Hvis det ikke er interessant, vil det ikke blive swipet videre, hvilket naturligvis kan udgøre lidt af et realitycheck. Er museumsgenstandene og arkivalierne egentlig så interessante for “alle” som vi selv går og tror?

Jeg har prøvet Plague med tre highlights fra Nationalmuseets samlinger, hhv guldhornene, Solvogenen og uroksen fra Vig. Der er ingen tvivl om, hvad der er mest interessant, set med andre Plague-brugeres øjne. Uroksen er set af langt det største antal personer, hvilket måske ikke bør undre, da den i forvejen er museets største linselus på Instagram.

plague-kulturarv

Så langt kom hhv guldhorne, Solvognen og uroksen på Plague.

Hvis man vil bruge Plague til kulturarv, er det – som på andre netværk – tydeligt, at det er er brugerne, som bestemmer, hvad der er interessant. Hvis noget ikke er interessant, sendes det ikke videre. Det skal i øvrigt bestemt ikke skjules, at interesserede kollegaer og artsfæller havde betydeligt mere succes med andre genstande og updates end “mine” highligts. Fx rykkede skeletter – og en konfiskeret blyant fra Fængselsmuseet langt mere. Så mindre “glamour”, mere specielle og personlige ting – og måske statements, en art “Fun Facts”om kultur og historie?

Links:
Plague – website
Plague – hent og prøv den på Google Play
Meet Plague (artikel på GigaOm)
Plague, the Tinder for information (artikel på The Next Web)

TAK for god snak om emnet til Linea, Mona, Maria, Ida og Jakob :-)