Museumspris til Nationalarkiv peger mod nye institutionstyper


memorypalace

Nationaal Archief i Haag er Hollands rigsarkiv, og har lige modtaget den europæiske museumspris Luigi Micheletti Award, som gives til “innovative museums in the world of contemporary history, industry and science”. I december 2014 blev arkivet også nomineret til EMYA – European Museum of the year Award, som vel nok er den europæiske museumsverdens fineste pris. De europæiske museers Oscar. EMYA 2015 uddeles medio maj i Glasgow.

For blot få år siden havde det været svært at forestille sig et arkiv som vinder af en museumspris. Man har endda ikke sjældent kunne støde på arkivarer, som indleder et forsvar for den egne institution med “Nu er vi jo ikke et museum…” og iøvrigt samme synspunkt, bare med modsat fortegn for museer: “Nu er vi jo ikke et arkiv…”.

Og ja, der ER forskel på de to institutioner: indsamlingspraksis, forhold til offentlig forvaltning etc. Men i forhold til brugerne er dét en forskel, som bliver stadigt mindre og mindre, ikke mindst på grund af digitaliseringen.

I “gamle dage” havde museer udstillinger og arkiver læsesale, selvom “arkivudstillinger” faktisk ikke er noget helt nyt. Det hjemlige rigsarkiv havde også udstillinger i fortiden, fx Grundlovsudstillingen i 1949 og da Landsarkivet for Sjælland blev ombygget tilbage i 1960´erne hørte en særskilt udstillingssal til lokaliteterne. Den blev senere inddraget til mikrofilmlæsesal, da det ikke længere var muligt at rumme alle arkivbrugerne på den oprindelige læsesal. Et andet af de ældre eksempler kunne være SVAR-huset i Ramsele, som åbnede i 1994 med et meget anderledes og oplevelsespræget arkivrum: lydkulisser og “miljøer”, der gestaltede historier fra arkiverne som inspiration til egen forskning, etc.

Det nye er derfor ikke udstillingsmediet på arkiver – men måske snarere den måde, man takket være digitaliseringen kan gøre det på. Arkivalier er vidunderlige, men med tech kan der skabes fantastiske immersive oplevelser, som gør dem interessante for andre end dem, der kan bruge lang tid på arkivundersøgelser.

Digitaliseringen giver også mulighed for at lave langt flere rum, der ikke kun er “se, men ikke røre”. Som regel er dét sted, hvor der er oplevelser, der inspirerer til at dykke ned i historien ikke dét, der også faciliterer interessen for at bruge kilderne til dét emne, man nu har fattet glæde ved.

I reglen begrænser vi os til institutionelle roller, som hænger sammen med den måde, vi hidtil har kunnet bringe vores eget indhold i spil på. Men i dag er der langt færre begrænsninger. Der er ingen grund til, at et museumsafsnit om transport ikke har en mulighed for, at gæsten kan tjekke om tipoldefar havde borgerskab som vognmand i Slagelse. Og der er – når bevarings- og sikkerhedsspørgsmål er løst – heller ikke nogen grund til, at fx et stadsarkiv ikke kan have områder, som viser museumsgenstande fra lokalområdet. Og der er slet ikke nogen grund til, at man ikke kan sætte sig ned i “udstillingen” og få hjælp til at finde og bruge historien via digitaliserede kilder fra andre arkiver, museer, etc..

Måske er det denne nye type institutioner, som bobler, når Nationaal Archief åbner sit nu præmierede “Memory Palace”, når Google gør Cultural Institute fysisk og når museerne på Lolland-Falster eksperimenterer med et “Maritek”. Den altid læse- og seværdige Elizabeth Merritt har været inde på emnet for flere år siden:

Hvis vi prøver at se blot 10 år ind i fremtiden – har vi så stadigvæk en skarp opdeling mellem arkiver og museer?. Eller har vi oplevet en institutionskonvergens, der resulterer i samlede institutioner, der ikke kun er organisatoriske enheder, men også fremstår som “one-stop-shopping”-historiesteder for brugerne. En slags “Heritage Spaces”, der kan være rum for oplevelser – men også facilitere målrettet brug af mange forskellige former for kilder, herunder dem, der findes online. Brugerne kan være borgere, men også iværksættere og andre, der har brug for et “lab”.

Jeg tør næsten tage et væddemål – men ikke alt for dyrt – udviklingen går jo ikke altid lige hurtigt i kulturarvsverdenen :-)

Links:
Het Nationaal Archief – på engelsk
Gahetna – Det hollandske rigsarkivs “tilgængeliggørelsessite”
Luigi Micheletti Award
EMYA 2015 (European Museum Forum)
Musarians – the bastard children of museums (Center for the Future of Museums)