Brugere, gæster, publikum – der er forskel!


gaester-louvre

Folk på Louvre ved Mona Lisa. Er de “gæster” eller “brugere”? (Foto Hqfrancis på Wikimedia Commons)

For blot nogle år siden, talte vi om “gæster” eller “publikum” på kulturarvsinstitutionerne. Så gik vi over til at kalde alle for “brugere”. Jeg var selv med til det, men jeg tror, at det var en fejl.

Gæster og brugere er ikke det samme, og vi har brug for at skelne.

Hvorfor begyndte vi at tale om “brugere”? En kollega kom med dèt bud, at verden var digitalt inspireret. I den digitale verden havde man netop brugere, folk som anvendte forskellige it-systemer hyppigt, sandsynligvis dagligt, og varafhængige i dem i deres hverdags- og arbejdsliv. Èn”bruger”er noget andet – og måske meget mere intensivt end en”gæst”. Måske er det derfor vi godt kan lide ordet “bruger”?

Den Danske Ordbog definerer en “bruger” som “en person der gør brug af en bestemt genstand, som modtager en serviceydelse, el.lign.”. Slår man op under “brug” får man forklaret, at “brug” er “det at bruge noget (eller nogen) til et bestemt formål”, “at behøve eller trænge til noget”, “indtagelse eller forbrug af et stof” eller noget med en “udbredt sædvane”.

En “gæst” er derimod noget andet “en person der er på besøg i en anden persons hjem, fx til en fest eller i en anden anledning, uanmeldt eller efter invitation”. Begrebet gæst uddybes med en lang række eksempler, fx at det drejer sig om nogen, der opholder sig “kortvarigt og midlertidigt på et sted”, er “fremmede”, “spiller på udebane”, er “kunde på en restaurant eller et hotel, hos et rejsebureau, el.lign.” …. eller “person der besøger et museum, en udstilling, en handelsmesse el.lign.”. Ordet “besøg” indikerer også her, at der er tale om noget midlertidigt.

Publikum” er også et ord, som man har kunnet høre. Her er definitionen, at der er tale om en “samling tilskuere eller tilhørere ved et kulturelt arrangement som fx en film, en teaterforestilling, en koncert, en kunstudstilling eller en sportsbegivenhed” – altså nogen, der er i betragterens eller tilskuerens rolle og ikke selv er aktiv.

Er man “bruger”, så har man måske endda et formål, man selv har defineret og synes er interessant. Fx noget med en selvstyret læringsproces. At være “publikum” eller “gæst” lyder – ud fra ordbogen –  mere uforpligtende. Måske er forskellen mellem gæst/publikum og bruger forskellen på, om man har et behov for aktivt at anvende historie i en konkret kontekst (fx en interesse for gamle biler) eller om man bruger historie mere “midlertidigt”  – fx til et rekreativt formål eller som ramme for socialt samvær med andre.

Hvis der er forskel, bør vi måske holde op med at kalde alle for “brugere”, men differentiere bevidst for bedre at kunne opfylde begge gruppers behov. En differentiering kunne måske endda også bruges til at udvikle nye KPI´er for museer. Fx kunne et mål være at konvertere “gæster” til “brugere”, eller at “brugere” af ét museum også kunne blive “gæster” på et andet.