Værdi for brugeren kan rokke 1%-reglen


levels-of-value

Et bud på tre forskellige “værdityper” for kulturarv. (Originalikon fra @flatikon på Freepik)

I kulturarvens verden taler vi tit og ofte om, at tiltag skal have “værdi for brugeren”. Og ingen vil vel mene det modsatte. Men hvad ER “værdi for brugeren” egentlig?

Vi taler om “værdi” som om der er tale om én, entydig størrelse. Man kan høre det sagt i markedsføringssammenhæng, fx at content marketing også skal “give værdi” til dem, der får en reklame eller købsopfordring. Men vi siger det også, når det handler om formidling, fx at aktiviteter i en udstilling skal “give værdi ” til gæsterne eller at der skal være “værdi for brugerne” i sociale netværk.

Værdi kan være mange ting. Værdi kommer fx ikke automatisk af at blive delt og kommenteret meget i et socialt netværk. Det har begrænset værdi for mig, når jeg for 4 eller 5 gang ser kommentar på et rejse-opslag om, hvem en ven vil dele et gavekort med, hvis hun vinder. ( Her ligger værdien for dén, der kommenterer jo næppe heller i glæde over selve opslaget – men i spændingen om måske at vinde).
Hvornår har kulturarv “værdi for brugeren”? Man kunne fx se på den tid og dét engagement en bruger investerer. Vi vil sjældent – frivilligt – bruge tid og de kræfter på noget, vi ikke kan se værdien i.

Like! Favorite! på sociale platforme
Et af de enkleste niveauer eller værdiformer må være “like”. Det er en anerkendelse af noget positivt, men meget lidt krævende. Det tager kun et øjeblik at like, favorite, etc. Man kan like et superflot foto, et meme, en infograf med fun fact eller lignende, fordi det er sjovt eller flot. Og brugeren er gået fra at være “betragter” til at være aktiv og reagere, ikke blot se og læse. Det kan også være fx et opslag med link til en artikel med ny viden – så betyder liket vel noget i retning af “Tak, så blev jeg lidt klogere” (…selvfølgelig især, hvis der er klikket videre på linket, hvad der langtfra altid er tilfældet).

Kommentarer på blogs m.m.
Der er masser af kommentarmuligheder, på sociale netværk, blogs m.m. Hvis noget har lidt mere værdi, end der kan udtrykkes gennem likeknappen, så kommenterer man måske. Det basale niveau kan være enkelte ord eller udbrud “Flot!”, “Spændende” etc. Hvis noget er mere vigtigt end dét, så kan det blive til uddybende spørgsmål, længere indlæg og hele konversationer, hvor flere deltager; både med egne udsagn og “supplerende kildemateriale” i form af links, billeder, m.m. der postes.
Det kan fx være her, niveauet i de forskellige “Gamle”-grupper på Facebook, Fx Gamle København, placerer sig. Der er stor aktivitet omkring deling af billeder – gerne nogen, der ikke er set før – og viden om lokalsamfundet. “Brugeren” er blevet langt mere aktiv, hun bidrager konkret med indhold til et fællesskab og interagerer med andre.

Aktivitet uden for platformen
Hvis interessen er stor nok og værdien skønnes høj nok, vil man forlade den platform man er på, klikke på et link og gå et andet sted hen for at finde/se mere. Man vil måske også gå fra at kommentere til selv at blive aktiv indholdsproducent. Det kan fx være ved klikke hen for at deltage i crowdsourcing-projekter, hvor der tages, transskriberes etc. så historisk materiale bliver både findbart og brugbart for nutidens mennesker. Eller det kunne være den lokalhistorisk interesserede, der finder inspiration i Københavns Stadsarkiv s ” Før-og-nu-billeder “ og selv går i gang med at photoshoppe. Endnu et eksempel kunne være den historieinteresserede som tænker “NU skal jeg altså have mig en detektor!” og rent faktisk gør det. I alle tre tilfælde er “brugeren” blevet til én, der producerer helt nyt indhold og er aktivt med til at skabe nye ressourcer for andre.

Internettets klassiske “1℅ regel” siger, at ud af 100 personer er der 90℅ “lurkere” der læser og kigger, men ikke deltager. 9% redigerer, kommenterer etc. Og 1℅ skaber nyt indhold. Et mål for digital kulturarv kunne være at gøre den ene procent til flere. Især fordi ønsket om at “engagere” og “aktivere” brugere ofte formuleres som noget meget væsentligt i kulturarvens verden.

Ét parameter for “værdi for brugerne” kunne være at bemærke, hvornår det er lykkedes at gøre indhold så værdifuld og relevant, at folk selv begynder at skaber mere værdi. Jo mere værdi og berigelse, der skabes – jo rigere bliver samfundet. Dels fordi der skabes mere kulturarv til fælles glæde, men også fordi digital deltagelse er en væsentlig kompetence for alle.

Links:
1% rule (Wikipedia)
Gamle København (Facebook-gruppe)
Før-og-nu billeder (Kbh. Stadsarkivs website)