Gid vi målte kulturarv på læring og lykke!


happy

Danmarks Statistik vil måle Danmark på en ny måde. Ikke kun penge og BNP – nu gælder det også livskvalitet. Måske lidt som Bhutan, der opererer med begrebet “bruttonationallykke” og har et center for det. De nye livskvalitetsindikatorer skal sammen med de økonomiske parametre give et billede af danskernes liv. Tænk, hvis vi målte kulturarvens betydning på samme måde!

Hvis man kan synliggøre livskvalitet, burde man også kunne synliggøre den værdi, som brug af kulturarv tilfører såvel samfundet som den enkelte borger. Det gælder det fysiske besøg, brugen af ressourcer på nettet, møde med viden og indhold på sociale platforme, deltagelse i frivillige aktiviteter – hele molevitten.

Eksisterende målinger har et stort fokus på fysiske besøgstal og/eller billetsalg samt brugertilfredshed. Når resultaterne lanceres er det sjældent uden glæde over nye rekorder. “Danskerne er vilde med museer”,”Museerne har godt fat i de unge” etc. På institutionerne kan resultaterne følges op med mål om flere gæster næste år, og endnu flere næste år igen. Hvad nu, hvis vi også målte mere på effekten af både fysisk og digital brug af kulturarv i et lidt længere perspektiv?

Vi sammenligner ofte fx museer med underholdningstilbud som fx tivoliparker, havnerundfarter osv. og i en oplevelsesøkonomisk kontekst  er der jo heller ikke tvivl om, at disse er konkurrenter. Men er der noget, som museer, arkiver og kulturarv kan, som de øvrige aktører *ikke* kan? Bliver man fx i længden et lykkeligere menneske, hvis man bruger museer som afslapning og underholdning, end hvis man tager i vandland? Et interessant parameter kunne også være, hvorvidt dem, der bruger museet til afslapning, alligevel får noget “utilsigtet” med sig hjem, fx i form af viden, en ny interesse, etc.

En “udbyttemåling” kunne beskæftige sig med, hvad man egentlig får ud af at bruge kulturarv, og hvor længe det holder. Man kunne undersøge, hvad museumsgæster kan huske af konkrete oplevelser og hvad de mener, at besøget betød i et længere perspektiv, når man kontakter dem nogle år efter. Eller man kunne se på, hvad det betyder for mennesker at have adgang til digitalt indhold. Fokus kunne være empowerment og udvikling af digitale skills. Her er det fx interessant at notere, at Rigsarkivet har en stor gruppe ældre, samt mange med korte og mellemlange uddannelser i brugerskaren. En tredjedel af de ældre respondenter i arkivets seneste brugerundersøgelse svarer, at de bruger mindst halvdelen af deres samlede tid på internettet på Rigsarkivets sider med arkivalier. Her er kulturarv med til at “digitalisere” borgere, som måske ellers ikke ville finde interessante tilbud online.

På samme måde kunne det være interessant at se på langtidseffekten for eksempelvis skolebørn. Er der en forskel på skolebørn, der kommer på museer, og dem der ikke gør? Man kunne eksempelvis se på, om eleverne blev mere fagligt interesserede og engagerede eller om klasser, der kommer på museum får en bedre “sammenhængskraft”. Særligt interessant er det naturligvis, om det er noget, der holder sig EFTER, at besøget er forbi, fx om man man spore en forskel, fx 3-5 år efter, at børnene har været med i et forløb.

Nogle af de “målepinde” jeg ville finde interessant var fx, hvor mange brugere der:

  •  bliver “genbrugere”?
  • får almene skills, som ikke handler om kulturarv?
  • oplever, at de får boostet deres kreativitet og livsglæde?
  • mener, at de får en form for “empowerment”?
  • får nye, sociale kontakter via kulturarv?
  • oplever, at de får reel viden, som er interessant, relevant og brugbar?
  • bliver institutionsfrivillige?
  • melder sig i foreninger og får kulturarv som aktiv interesse?
  • “konverterer”til crowdsourcere og er med til at åbne/berige kulturarv for andre?
  • føler, at brug af kulturarv er meningsgivende og øger deres livskvalitet

Det er dejligt, når mange kommer på museer og arkiver! Men – hånden på hjertet – så har mange institutioner missioner og visioner, der handler om at øge viden om og glæde ved kunst og kultur. Hvis man kan måle på ROI, kan man vel også måle på ROM – “Return On Mission”. Det kunne vi kigge lidt mere på, og jeg vil vædde på, at der sikkert er forslag til “målepinde”, som er meget bedre end mine, og til, hvordan man måske kunne vride mere ud af de allerede eksisterende undersøgelser :-)

Links:
Penge er ikke alt, nu skal danskernes livskvalitet måles (artikel på politiken.dk)
Gross National Happiness (Wikipedia)
GNH-Centre, Bhutan
Rigsarkivets Brugerundersøgelse 2015 (pdf)