Kunstig intelligens: AI kommer også til kulturarven


ai

Illustration fra Wikimedia Commons, Alejandro Zorrilal Cruz. Public Domain. Original fil

I 2011 lancerede IBM supercomputeren Watson, der slog to menneskelige eksperter i Jeopardy. Nu er den første kunstige advokat, ROSS, kommet i arbejde. På et tidspunkt rammer kunstig intelligens – AI – også kulturarvens verden. Men der er ingen, der siger, at det vil blive institutionerne, som bliver de første til at anvende teknologien. Så kan det for alvor blive disruptivt.

Nogle kan måske huske den gang, i 1997, hvor computeren Deep Blue slog den daværende skak-verdensmester, Garry Kasparov. Deep Blue kunne regne sig frem til mulige kombinationer og vandt med to spil imod Kasparovs ene.  Watson kan noget andet, for den kan huske og kombinere forskellige former for viden. Før mødet med de to modstandere i Jeopardy tilbage i 2011, var Watson blevet fodret med viden, bl.a. fra Wikipedia. Og computeren endte med at kunne give flere og hurtigere svar end sine to menneskelige modstandere. I 2014 kom nyheden om, at nu havde Watson lært at argumentere. I et forsøg blev den bedt om at debattere, hvorvidt børn bliver voldelige af videospil. Computeren scannede Wikipedia for argumenter, fandt sin holdning og konstruerede selv sætninger i et flydende, menneskelignende sprog.

I 2016 har advokatfirmaet BakerHostetler, der beskæftiger sig med konkursret, “ansat” den kunstige medarbejder ROSS.  ROSS er bygget på Watson af en gruppe studerende, som vandt 2. præmie i en konkurrence, udskrevet af IBM. ROSS kan finde regler og fakta samt opstille hypoteser. Med en “medarbejder” af den art, er den klassiske scene i mange retssalsdramaer overflødig. Dén hvor den unge praktikant i en sen nattetime og efter flere døgns bladring i tidsskrifter og lovsamlinger, finder den næsten glemte sag, som kan få klienten frikendt. Advokatbranchen er ikke det eneste sted, som har fået øjnene op for kunstig intelligens. Der er andre eksempler, også uden Watson. Modernizing Medicine hjælper allerede læger, Facebook vil bruge automatisk billedgenkendelse for at lade brugere “se” andres fotos og Google anvender kærlighedsromaner for at lære sin AI at skrive skønlitteratur og forstå menneskelig kommunikation bedre.

Hvad vil der ske, når den første historie-computer, bygget på Watson, gør sin entré? For det første vil det naturligvis være en hun-computer, der hedder CLIO. Og der er allerede overvejelser om AI og analyser ifht. museers salg af billetter, besøgsaktiviteter m.m. Men ellers? Hvad med dét, der handler om kulturarv?

Oplagte opgaver vil være:

  • kildefremfinding
  • analyse
  • fortolkning
  • transskribering/oversættelse
  • opstilling af hypotester
  • bearbejdning og fremlæggelse af resultater

Alt sammen opgaver, der er højt specialiseret arbejde, som i dag især udføres af forskere. Det vil AI kunne lave om på. En computer, der har adgang til usandsynligt mange digitaliserede og læsbare kilder, indscannede bøger, billeder af fund og andre historiske data, vil på et øjeblik kunne give bud på en problemstilling, som en forsker ville have været dage – måske uger – om at nå frem til. En software, der kan genkende og fortolke håndskrift, ville skabe endnu bedre resultater – og måske endog overflødiggøre transskribering af håndskrevne kilder.

Et væsentligt spørgsmål er naturligvis, om det bliver kulturarvens institutioner, der får den første historie-Watson. Det er jo ikke fx det amerikanske justitsministerium, men et privat firma, der har “ansat” ROSS. Hvis private historie-aktører “kommer først” med udnyttelsen af AI, hvad så med institutionerne, der stadig primært forsker ved håndkraft?

Og et ikke mindre væsentligt spørgsmål: Hvis kunstig intelligens tager over på store dele af vidensproduktionen, hvad skal forskere og andre kulturarvsarbejdere så lave? Det gode svar er ikke ét jeg har optænkt. Det kommer fra en af mine altid skarpe og digitale kollegaer, Jacob Wang: Vi skal naturligvis – præcis som i Jeopardy – være dem, der stiller spørgsmålene og afgør, om svarene er brugbare.

Links:
Watson destroys humans in Jeopardy (YouTube)
Deep Blue – Kasparov, 1996 (Wikipedia)
IMB´s Watson can now debate any topic (- artikel på GizMag)
Artificial Intelligence Is Now Telling Doctors How To Treat You ( – artikel på Wired)
Using Artificial Intelligence to Help Blind People ‘See’ Facebook (-nyhed på FBnewsroom)
Google uses romance novels to train its artificial intelligence to write fiction (-artikel på Mashable)
ROSS – Super Intelligent Attorney (ROSS´website)
Den digitale revolution buldrer frem ( – artikel på Danske Advokater)
Vil den digitale advokat overtage advokatbranchen (- artikel på Berlingske Bussiness)
Exploring Artificial Intelligence in museums (- artikel på Cuseum)