Danmarks dokumentarv


kalmar-grundlov

Kalmarunionen og Juni-Grundloven kunne være bud på to dokumenter på en liste over “Danmarks dokumentarv”.

Jeg er misundelig på nordmændene. De har myseost og meget andet godt, men de har frem for alt – nu af to omgange – haft et nationalt projekt om “Norges dokumentarv“. Jeg véd godt, at det lyder lidt som en arkivkanon…..  Men alligevel: er det ikke lidt fristende? En stor, demokratisk og folkelig aktivitet omkring vores arkivalske kulturarv?

Der er i almindelighed alt for lidt fokus på den arkivalske kulturarv. Uden arkiver og arkivalier ville vi ikke have meget historie at skrive og fortælle, hverken om de store, danmarkshistoriske begivenheder eller om den hverdagshistorie, befolket af hverdagsdanskere og deres levede liv, som dokumenterne afspejler. Mange kender UNESCO´s “Verdensarvsliste” – men det er nok færre, der véd, at der også findes en liste for arkivalsk verdensarv: Memory of The World. Danmark har flere ting på denne liste, bl.a. de oversøiske handelskompagniers arkiver, Øresundstolden, H. C. Andersens breve m.m. og Søren Kierkegaard-arkivet. ( Se alle de danske dokumenter på Memory of the World listen)

Dét nordmændene har gjort er at lave en form for nationalt Memory of the World-register. Men altså kun for Norge. I registeret findes de vigtigste dokumenter i norsk historie, næringsliv, kulturliv og anden samfundsvirksomhed.  Formålet er at synliggøre den unikke og uerstattelige dokumentarv, som findes i norske arkiver. Arkivalier uden hvilke Norge ville være et fattigere land. Det er gode sager, der er på denne liste. Det er fx “Kongens nei” den 10. april 1940, og det omfattende, folkelige mindemateriale efter hændelserne på Utøya  22. juli 2011, som Riksarkivet valgte at samle ind. Det er også førsteudkastet til den norske grundlov i 1814, godkendelsen af det norske flag i 1821 og dronning Margretes valgbrev fra 1388. Alle disse ting er blandt de 16 emner, som Riksarkivet har på listen.

Riksarkivet fylder godt op på listen – men der er mere! Kon-Tiki museet har Thor Heyerdals arkiv, Nasjonalbiblioteket har Ibsens manuskript til “Et Dukkehjem”, Arbeiderbevegelsens arkiv og bibliotek har det norske LO´s stiftelsesprotokol fra 1899 – hele listen over den norske dokumentarv findes på Norsk Kulturråds website, og netop nu (indtil 20. juni 2016) er der åbnet for endnu en gang nomineringer. Nogle af tingene på den nationale, norske liste er foreslået til Memory of The World, rapporterne fra udgravningen af oseberg-skibet og de Catsbergske barnelove.

Tænk, hvis vi havde en liste over umistelig dokumentarv i danske arkiver? Hvad skulle med på en sådan liste? Hvad med fx:

  • Kalmarunionen (Rigsarkivet)
  • Junigrundloven, 1849 (Rigsarkivet)
  • Christian den Fjerdes lommebøger (Rigsarkivet)
  • Perlestikkerbogen, 1618 (Nakskov Lokalarkiv)
  • Thorvald Staunings privatarkiv (ABA)
  • Nina Bangs privatarkiv (ABA)
  • Thisted Arbejderforening – landets første levedygtige brugsforening (ABA)
  • Bertel Thorvaldsens privatarkiv (Thorvaldsens Museum)
  • Dansk Kvindesamfunds arkiv (Statsbiblioteket)

…og det er kun hurtige eksempler efter hukommelsen.

Der kunne føjes uendeligt mange flere dokumenter til, Indfødsretten, Freden i Roskilde, Københavns politis registreringer af udvandrere, fx.  De nævnte hører alle sammen hjemme i Rigsarkivets samlinger, som er dem jeg kender bedst. Men en meget vigtig pointe er, at dét ikke er det eneste sted, hvor der findes interessante arkivalier. Der er også vigtige arkiver fra erhvervsvirksomheder, institutioner, privatpersoner, foreninger osv. i både kommunale og private arkiver over hele landet.

Tænk, hvis man gennem et projekt som “Norges dokumentarv” kunne få løftet alle disse fantastiske arkiver lidt mere frem i den offentlige bevidsthed. Måske ville nogle af dem endda havne på Memory of The World-listen?

Links:
Memory of The World-registeret
Norges dokumentarv (Temasite hos Norsk Kulturråd)
Danske arkivalier optaget på Memory of The World
Norges dokumentarv i Riksarkivet (Riksarkivets liste)
Norges dokumentarv (Facebook-side)