Find din opgangs historie med folketællingen 1940


opgang

Resten af min opgang skal også lige se “opgangens første beboere” – lidt kig i folketællingen, lidt leg med dtp plus et hurtigt print, og så er der lokalhistorie på mikroplan :-)

Rigsarkivet har digitaliseret folketællingen fra 1940 – og bortset fra slægtsforskning er lokalhistorie jo oplagt at bruge sådan en tælling til. Mikro-lokalhistorie må det vel kaldes, hvis man kigger på sin egen opgang? Og selv et kig på en helt almindelig, tilfældig opgang – min – kan give indtryk af familie- og husstandsmønstre, der ligger et stykke fra nutidens.

Hvis man er tilbøjelig til at forestille sig denne første krigsvinter som en verden, alene befolket med far-mor-børn-familier, kan man hurtigt få et andet billede. I stedet for nutidens singler, par og ét-barns familier så opgangen meget anderledes ud, den gang for ca. 75 år siden.

Ejendommen var forholdsvis ny, så beboerne i november 1940 har været nogle af de første i huset – overhovedet. I dag er lejligheder ændret og lagt sammen, men den gang bestod de alle af stue og soveværelse, køkken og bad placeret omkring en lille fordelingsgang. I badeværelset var der siddebadekar og både stue og køkken var forsynet med en lille altan. Og der var nedfaldsskakt, så man slap for at bære skraldespand ned. Altsammen meget moderne og nyt.

I en stuelejlighed – på ca. 57 m2 – boede tre unge kvinder – formodentlig søstre. De arbejdede som hhv. damefrisør, “pålæggerske” i et bogtrykkeri og kontormedhjælper i belysningsvæsnet. Deres nabo var en vagtbetjent, hans kone og lille datter.

Næste etage – en lejlighed af tilsvarende størrelse. Her finder man en enkemand i sin bedste alder, hans 12-årige datter og en logerende, en ganske ung pige på 2o år. Hun  arbejdede som ekspeditrice. Ved siden af dem boede en kontorassistent, som arbejdede for et firma, der solgte “bageriartikler”, med sin kone. De havde efterhånden været gift i 12 år, men havde ingen egne børn i husstanden. Måske havde de opgivet? I hvert fald havde de fået sig en lille plejedatter som næsten var ét år.

På anden sal boede to ugifte sygeplejersker som var i slutningen af 30´erne og arbejdede på et nærliggende hospital. Deres nabo var en cand.pharm., hans kone og lille datter på to år.

I den ene af tredje sals to lejligheder boede et barnløst ægtepar. Konen var med sine 39 år syv år ældre end manden, der arbejdede som chauffør på en bolchefabrik. Selv var hun rengøringsassistent, og selvom lejligheden ikke var større end nogen af de andre, var der alligevel plads til en logerende. Endnu en sygeplejerske, ligesom de to damer nedenunder. I lejligheden ved siden af var der bedre plads. Her var en 27-årig og temmelig nybagt mor alene med sin lille, endnu navnløse søn på ca. 1 måned. Ægtemanden, som var styrmand, var til søs.

Øverst oppe på fjerde sal boede en kvinde på 24 sammen med sin bror på 19. Hun var uddannet som lægeautoriseret massøse og sygegymnast fra fagskolen i Odense og ”Teilmanns Institut”. Hun arbejdede på en sygekasseklinik, mens lillebroren var stud.polyt. Ved siden af søskendeparret boede to kvinder på hhv 32 og 27. Den ene arbejdede i en boghandel og den anden som telefonistinde i KTAS. Begge var listet som ugifte.

Helt almindelige danskere i en helt almindelig opgang for ca. 75 år siden. Set med nutidens øjne er det nok lidt trangt at forestille sig 22 voksne og 5 børn i opgangen i dag.  Fx at have logerende ville virke vanskeligt på så lidt plads, ud fra nutidens ønsker og standarder.. Måske bemærker man også, at tre af husstandene består af kvinder – selverhvervende og veluddannede. Det var ret nyt i 1940 at sygeplejersker kunne gifte sig – dog ikke uden at det havde væsentlige følger for løn og karriere. Men måske fandt nogen af opgangens sygeplejersker senere en ægtefælle? Telefonistinder havde haft mulighed for at være gift siden 1920 men det er selvfølgelig ikke sikkert, at hverken hun eller sygeplejerskerne var interesserede i ægtemænd. Måske dannede nogen af dem par med hinanden?

Og hvad med enkemanden og ekspeditricen? Blev der et par ud af dem? Eller sømandens lille søn – hvad kom han mon til at hedde? Mon stud.polyt´en oppe på 4 sal fik sin eksamen?

Min opgang er næppe mere speciel eller interessant end alle andres, så hvorfor ikke kigge på DIN opgangs historie og finde ud af, hvem der en gang boede i din lejlighed og slæbte sine indkøbsvarer op ad din trappe. Opgangens historie er et lille bitte stykke Danmarkshistorie – tæt på os selv og vores hverdag.

Links:
Folketællinger i Rigsarkivet