Nej til gentrificeret museumsmad!


kiksekage

Kiksekage på Arbejdermuseet. Bedre museumsmads-oplevelse skal man lede længe efter i København.

På museerne taler vi ofte, meget og længe om, at det sociale er vigtigt. Det skal være en helhedsoplevelse, der også inkluderer fx butik og restaurant. Oplevelsen skal fortsætte og understøttes. Men hvorfor er museumsmaden så ofte ret ens?
De bedste museums- eller attraktionsspisesteder, som jeg har besøgt, får næppe Michelinstjerner, kokkehuer eller lignende. For maden var sandsynligvis langt fra at være “gastronomisk nok”. Til gengæld var det en oplevelse.

På DDR-museet i Berlin kunne man fx få Jägerschnitzel – en slags margarinestegt dobbeltpaneret dåsekød ledsaget af pasta og ketchup. Og en DDR-cola til at skylle herligheden ned med. Menukortet bød også på ” broiler” og “krusta” som var DDR’sk for grillkylling og pizza. Ved en pæn del af retterne stod der “Det har vi ikke”, ledsaget af en forklaring om, at dén ret altså ikke fandtes på menukortet i det gamle øst-Berlin. Restauranten findes desværre ikke mere – måske var markedet for ostalgie ikke hvad det havde været – måske var der andre grunde. Men med hensyn til tanken om at skabe en helhedsoplevelse, er der ikke meget, der kan slå den panerede schnitzel. Det skulle da lige være, at der på Deutsches Currywurst Museum er en pølseservering inkluderet i billetprisen.

elvis-sandwich

Smørstegt peanutbutter-syltetøj-banan-bacon-sandwich på Memphis Mansion. To kan sagtens dele én – men smag den, for det hører med til oplevelsen.

På samme måde er maden i Graceland Randers (nu Memphis Mansion) temmelig enestående. Spisestedet er naturligvis holdt i Diner-stil med servitricer, der har ankelsokker og polkaprikkede kjoler i halv sol. Menukortet er et pladecover, og man kan selvfølgelig få The Kings besynderlige smørstegte sandwich med peanutbutter, syltetøj, banan og bacon. Og der er Mountain Dew, som var Elvis’ yndlingssodavand, foruden en række “sydstatsretter” man ikke normalt ville få på en diner. Det udelukker dog ikke, at der også er mere konventionelle ting som burger, sundae og Coca Cola på kortet.

dyrelorte-dessert

Hvilket barn vil ikke have “dyrelorte-dessert”?

Hvis man alligevel er på de kanter, er der også grund til at tjekke spisestedet i Randers Regnskov. Også her er der de populære og “sikre” ting, som fx mange børnefamilier vil nikke genkendende til: burger, fritter, sodavand. Men – with a twist. En børnedesserttallerken har kage, mousse etc. der er formet som dyrelorte. Der er insektsnacks og en burger med insekter. Man kan endda få “insekt-og-larve drys” på sin softice, hvis man tør. Igen en oplevelse, der trækker på stedets fortælling og grundtilbud.

Arbejdermuseet i København er et andet museum, der også har et godt madtilbud på hylden. Enhver, der er over en vis alder, vil elske kiksekagen – smag, duft og “snaskethed” kan lukke op for nostalgi og minder, der både understøtter museumsoplevelsen OG giver stof til samtale. Mad er et fortræffeligt conversation piece. Jeg har desværre endnu ikke prøvet en “krasser” og en “Congobajer” ved Den Gamle By‘s museumspølsevogn, men jeg gætter på, at sådan et sæt kan det samme.

Alle de ovenstående eksempler har en formidlingsmæssig og social værdi. De har en autencitet, der er anderledes end museumsmad, der er “inspireret af” eller “med ingredienser fra” eller som henter kendte madbrands ind for at stå for serveringen.

Der er også både retter og produkter, jeg sjældent ser på museer. Og nogle af de mennesker, jeg sjældent ser på museer, sidder også spiser den. Hvis jeg går ind i en sharwarmarestaurant i mit lokalområde, er der fx masser af familier med anden etnisk baggrund og halvstore knægte, der hænger ud. Hvad der ikke er, er saft fra Søborggård, økologisk figenslik, Skarø is eller brød, som er leveret af Emmery. Der er shawarma, durum, tag selv cola og fanta og måske “danske retter”: burger, fiskefilet og pommes fritter. Og det helle er ret billigt.

Der er absolut intet vejen med kvalitetsprodukter som saft fra Anton eller Hansen Is – tværtimod, jeg kan selv virkelig godt lide nogle af produkterne, deres råvarer etc. Men mad er også kultur, og museumsmenuerne afspejler, hvem der kommer eller forventes at komme – måske er der tale om en slags “museumsmads-gentrificering“? Og desuden er der andre former for kvalitet. Det ville være nyt at se museumscafeen, der har meget mere “historisk mad” på menuen, men også den museumscafé, der kaster sig ud i fx at servere “tag-selv”-softice …når nu museer satser så meget på børnefamilier.

Men …..jeg er altså også med på den!  Så giv mig bare en Solvognsburger med det hele – og det må godt være med spejlæg, sunny side up. Jeg kan vist også godt godt lige klemme et Guldhorn ned til dessert :-).

guldhornsis

Guldhorns-isen findes. Den er en del af Premier´s sortiment, og kan godt anbefales.

Links:
Arbejdermuseet
Memphis Mansion
Randers Regnskov
Deutsches Currywurst Museum