Verdensarv på nettet – og helt gratis


told

Regnskaberne fra Øresunds Toldkammer er blevet digtitaliseret og lagt på Rigsarkivets arkivalieronline. “Regnskaber” og “toldkammer” lyder måske umiddelbart lidt småkedeligt. Men vi er oppe på den helt store klinge: Øresundstolden er nemlig på Memory of the World, UNESCO´s liste over arkivalsk verdensarv. Måske en god lejlighed til at se lidt på, hvad dét med Verdensarv egentlig er og burde være.

Memory of the World-programmet er startet i 1992 og dermed en slags “lillesøster” til World Heritage-programmet, der beskæftiger sig med fysisk kulturav og stammer tilbage fra 1972. Memory of the World har som formål at øge opmærksomheden omkring den kulturarv, der er bundt i dokumenter. Den arkivalske kulturarv tilhører os alle, den bør bevares og beskyttes for alles skyld, og “should be permanently accessible to all without hindrance”, dog med skelen til anden lovgivning fx ophavsret, kulturelle barrierer etc. Men dét er Øresundstolden for længst ude over, de ældste dokumenter stammer fra slutningen af 1400-tallet.

“Permanent tilgængeligt for alle, uden hindringer” – bedre kan det næppe siges, og mindre kan man vel også dårligt forlange, når der er tale om kulturarv, der er så væsentlig at den tilhører hele verden, og altså ikke ikke kun os her i Danmark.

I dag burde tanken om at være “accessible to all without hindrance”  nok også indeholde hensigtserklæringer eller måske ligefrem aktiv opfordring til tilgængeliggørelse med ret til videreudnyttelse?

Ligesom den fysiske verdensarvslistes primære formål ikke er at være en turistmærkning, der kan give flere kunder så er Memory of the World heller ikke et stempel som gør, at brugen skal forbeholdes et fåtal. Dokumenter, som findes på listerne over Verdensarv bør være digitaliserede, gratis og tilgængelige for genbrug i hele verden.

Fordi Verdensarv tilhører verden.

Hvorfor er Øresundstolden forresten Verdensarv?
Den 23 maj 1732 stod skipper Petter Koch gennem Øresund. Skibet var ladet med lækre sager; for der var bl.a. rosiner, mandler, ris, korender, syltet ingefær, “salte lemoner” og “Chinas ebler” – altså appelsiner. Han betalte 112 dl. i told, og derfor véd vi, hvad han havde med fra Amsterdam til Sankt Petersborg. Det er kun én af de mange rejser, som fortæller om sejlads og international handel – men også om varernes rejse, og dermed om forbrug og dagligliv. Passagen gennem Øresund var én af de vigtigste handelsveje i verden op igennem 1600 og 1700-tallet. Bl.a. derfor er toldregnskaberne vigtige for hele verdens hukommelse. Tolden blev opkrævet ved Kronborg, og netop Øresundstolden er én af grundene til at Kronborg er på World Heritage-listen over fysisk kulturarv. (Oplysningerne fra toldregnskaberne 1634-1857 er i øvrigt ved at blive indtastet i en hollandsk database :www.soundtoll.nl., og de søger frivillige :-) )

Links:
Øresundstoldregnskaberne (Rigsarkivet)
Danmarks listede arkivalske verdensarv (UNESCO´s website)
Soundtoll online (Hollandsk website med transskribering af sundtoldregnskaberne)
at UNESCO UNESCO World Heritage-listen over fysisk kulturarv