Digital kulturarv – hvad sker der i 2017?


Det er altid svært at spå – og navnligt om fremtiden. Men det er spændende! Så jeg vover pelsen igen med et par bud: Digitale tilbud onsite, kreativ brug af digitaliseringer, AI, faktafokus – med bl.a. DNA-turisme og opmærksomhesøkonomi som boblere.

Digital kulturarv bliver mere onsite
Måske er der to “retninger” indenfor den analoge brug af kulturarv? Den ene fokuserer på at bruge digitalt til at skabe sjovere, mere immersive oplevelser på selve insitutionen. Det kunne være en nærmest magisk “kunstig skov” som skabt af Singapores Nationalmuseum, et tiltag som AROS Public, eller det samarbejde, som bl.a. SMK har med ITU. I disse tilfælde er det digitale et hovedelement, og ikke blot en enkelt del af oplevelsen. Måske ser vi snart, at det ikke er fx en kendt instruktør som Peter Greenaway, som er det hotte navn på et kulturhistorisk museum, men en digital storyteller. Jeg gætter også på, at vi vil se mere VR, Telepresence og måske endog en omviserobot som den, der pt testes på Nordiska Museet i Stockholm.  Måske fx wayfinding, styret via bluetooth som på American Museum of Natural History. Men fremfor alt tiltag der er “større”. Ting, der ikke blot er “én installation”  eller “en app”, men tværgående, sammenhængende og storytellende tiltag, som skal forbedre oplevelsen.

Digitalt bliver en “fysisk aktivitet”
En anden trend har en mindre oplevelsesbetonet og mere faciliterende, public service- tilgang. Her bruges det fysiske rum til at understøtte digital brug, crowdsourcing og praktisk kreativitet. Et eksempel kunne være det amerikanske rigsarkivs Innovation Hub eller dén brug af kulturarvens rum som man så, da stof og broderigarn var en del af tilbudene under årets hack4heritage på Stockholms Stadsarkiv. En langt mere “maker-orienteret” tilgang end det normalt ses ved de nordiske hackathons.  Måske er modpolen til den meget digitale onsite-oplevelse at trække det digitale ud, for at gøre det fysisk igen?
Et interessant, mere overordnet spørgsmål i forhold til onsite/online-brug af digital kulturarv er, om vi på vej mod en polarisering. Bliver det sådan, at nogle bruger digital kulturarv onsite, faciliteret og skabt af museumsansatte – mens andre bruger det online, alene eller socialt – men uden kontakt og relation til institutionen, hvor objekterne “bor”?

Kunstig Intelligens
AI – artificial intelligence -er ikke nyt mere, faktisk har Nationalmuseet som det måske første, danske museum benyttet lidt kunstig intelligens til at skabe fototags. 2017 kan blive året, hvor kulturarvens verden sætter AI i beta (men et gennembrud er nok næppe realistisk).
For AI er på vej og kan på få år opnå en betydning, som det er svært at forestille sig i dag. Et projekt som Google´s Magenta kan blive redskab for skabende kunstnere, Google Translate bliver stadigt bedre takket være Neural Machine Translation og netop AI var i år tema for Tate Britains digitale innovationspris.  Kunstig intelligens kan bruges til at skabe, men også analysere, fx når vanskeligt tilgænglige tekster skal transskriberes og analyseres. At kunst, skabt med teknologi, skaber interesse, kan man fx forvisse sig om ved at dykke ned i de mest fundede projekter på Kickstarter.

Fokus på fakta
‘Postfaktuel’ var et hyppigt anvendt ord i 2017, og mon ikke vi også i det kommende år vi se et stigende fokus på, hvad der er rigtigt og forkert på nettet. Store aktører som Facebook og Google har bebudet indstats mod falske nyheder, men det er ikke sikkert at fx crowsourcet validering er en god løsning. En nylig undersøgelse gennemført på Stanford viste, at de såkaldt “digitalt indfødte” generationer har svært ved at bedømme online-toværdighed. Museer og arkiver ligger inde med både utroligt meget viden, men har også viden om, hvordan man bedømmer viden. I sær i forhold til undervisningssektoren kan dette komme i spil, fx som forløb om kildekritik. Spørgsmålet om, hvordan kulturarv kan bidrage til øge digital dannelse, kunne jeg også godt forestille mig som én af de debatter, året vil byde på.

Dét, vi måske lige skal holde øje med
Opmærksomhedsøkonomi” kan blive afløseren for den “oplevelsesøkonomi”, som museer har haft som ledetråd gennem mange år. Termen er ikke spritny (se fx artikel fra 2010) Men med det fokus, der i øjeblikket er på at tilbyde oplevelser, åbne nye museer og skabe underholdningstilbud, er det måske nu, at kampen om opmærksomheden for alvor spidser til? Det gælder også digitalt, hvor koncentration bliver stadigt vanskeligere.

High Fidelity” er en virtuel verden i VR, der kom i åben beta i 2016. Platformen er åben, så i “High Fidelity anyone can create infinite shared worlds“. Hvis man synes, at det lyder bekendt, er det korrekt. Philip Rosedale er manden bag, og “siger, at Second Life kun var begýndelsen”. Med den opmærksomhed, som VR har og får, er en VR-verden måske mere interessant end nogensinde før. Måske skal vi snart diskutere, om virtuelle verdener i VR skal være en del af kulturarvens tilbud.

DNA-turisme har taget fart i USA gennem de seneste år. Ikke mindst for sorte amerikanere, der kan have svært ved at spore deres ophav helt præcist. Da Momondo i sommeren 2016 skabte en “DNA-baseret rejsekonkurrence” var interessen stor. Deres video er set over 15 millioner gange (hvilket er temmeligt meget). Ønsket om at kende sine rødder, rejse både indad og udad i sin egen historie har været stigende gennem mange år. Alligevel er det som om stort set ingen museer benytter denne vej til kulturhistorien, hvilket godt kan undre.

“Second screen becomes first screen” hos yngre seere. En undersøgelse fra analysefirmaet Nielsen angiver, at det kun er omkring 30% af amerikanere i aldersgruppen 18-34, der ser Tv på deres TV. Resten bruger tablet, mobil og pc eller “andet”. Vi har været vant til at tænke på mobil og tablet som second screen, der udbygger tv-kiggeriet. Men nu smelter de to skærme i stigende grad sammen til én. Samtidig gættes der  på, at det kun varer få år, før danskerne dropper flow-tv. En udfordring, som ofres mget lidt opmærksomhed i kulturarvens verden.

Virtuelle assistenter med AI, stemmekontrollerede devices og chatbots kan godt blive noget, vi i det mindste taler om i 2017. Nogen forudser ligefrem en “virtual assistant war” mellem konkurrerende firmaer.Der er en lang række muligheder, men fælles for dem alle er den grundlæggende trend: at tale/høre i stedet for at skrive/læse. Jo smartere den bagvedliggende software bliver, jo flere muligheder og spændende partnerskaber. Hvad med en personlig, virtuel assistent, der kan finde historisk information på nettet?

Så er det IoT, Internet of Things, hvor stadigt flere amerikanske devices er forbundet  og Smart City, hvor der er grund til at kigge på Københavns kommunes Copenhagen Connecting. Det er nok ikke lige om hjørnet at kulturarv bliver en del af den smarte by. Men mere attraktionsprægede “turistmuseer” kunne godt tænkes ind i flowet og have gavn af Big Data om og fra den smarte by.

Sidste års “spådomme” fortsætter (nok)
Hvordan gik det med sidste års bud på tendenser? Er 2 ud af tre er helt dårligt? I sidste års kig på fremtiden gættede jeg på, at VR, hologrammer og livevideo ville være trends i 2017. Helt forkert var det ikke, selvom brugen af VR fortsat er begrænset. Mosede Fort har VR-briller, Moesgaard er i gang, og i 2017 vil flere sandsynligvis “kaste sig” over teknologien. I Danmark er der fortsat uprøvede muligheder, fx undervisningstiltag, som kunne trække inspiration fra angrebet på Pearl Harbour. Med Facebook Live og andre værktøjer er streaming blevet relativt nemt, og bl.a. Nationalmuseet benytter sig ofte af muligheden, fx til Historiske Morgener.

Det er mit gæt, at disse tendenser vil fortsætte og få følgeskab af langt mere Augmented Reality og mixed reality. AR er blevet mere mainstream efter Pokemon Go, og jeg kunne godt gætte på, at det er nu, vi begynder at få øjenene op for det i kulturarvens verden. Så snart teknologier som MagicLeap ruller sig ud, komme vi til at se spændende ting. Ting, der projiceres og ikke kræver briller eller lignende, ligesom den prototypede AR pop-up bog fra Convival …men det bliver nok næppe på museer og arkiver i 2017 ;-)
Hologrammer med kulturarv lader derimod stadigt vente på sig. Desværre, for det kan næsten kun gå for langsomt. Jeg kan næsten ikke vente med at se, hvad det kunne gøre for kulturarven – ikke mindst til undervisningsbrug.

Til gengæld blev 2016 året, hvor der kom en smule gang i 3D-print, som jeg havde på listen for nogle år siden. Det var SMK, der på faderebet af 2016 inviterede til workshop om “digtale afstøbninger”:

De helt store spørgsmål
…og så er der de rigtigt store spørgsmål: Hvad er vigtigst for museer – at være en turistattraktion med “oplevelse og underholdning” eller samfundsinstitution med “folkeoplysning og demokratisering”? Hvordan tackler arkiver det fortsatte pres fra kommercielle genealogisites – Er tiden inde til at skabe egne genealogiske sites? Eller til at indstille sig på en fremtid, der primært er at være underleverandør for private tjenester? Og sidst men ikke mindst: Hvad betyder den stigende ulighed for digital historiebrug…. og for historiebrug i det hele taget? Hvad med netneutraltet og privacy? Svarene vil også være med til at lægge retning for den digitale udvikling.

Der er masser af stof til blogposts i løbet af det kommende år.
Godt – digitalt – Nytår!

Links bl.a.
The Future 100 ( J. Walter Thompson – Intelligence)
Trendreport 2017 (Trendhunter)
Tech that will change your life in 2017 (Wall Street Journal)
8 predictions for the future of IoT in 2017 (ReadWrite)
What wearables cant we expect at this years big event? (Read Write)
5 ways museums are using technology for new experiences (SF-gate)
5 tech predictions for 2017 (TIME)
These are the 5 big tech stories to watch in 2017 (Fortune)
Consumer tech stock predictions for 2017 (Forbes)