Google Translate bliver museumsgæstens bedste ven


google-translate-haandskrift

Google Translate er måske ved at blive én af museumsgængerens allerbedste venner. Med input via lyd, billede, keyboard og håndskrift kan appen oversætte mellem et utal af sprog. Ikke alt er lige vellykket, men man fornemmer, hvor det kan bære hen. Måske er dagen, hvor man ikke længere behøver at lave tekst på flere sprog snart i syne?

I gamle dage var Google Translate kun noget, man fandt online. Det var også noget, som mange rynkede på næsen af, fordi der var tale om pølseoversættelser. Man kunne “contribute a better translation”, hvis man var meget uenig, så der var tale om crowdsourcet oversættelse. Intet er perfekt og det er Translate heller ikke idag. Men helt tosset er det langt fra. Jeg har testet seneste version af app´en for at se hvad der sker, hvis man fx gerne vil vide noget om Solvognen.

Input via keyboard
Der er ingen tvivl om, at input via keyboard er langt det bedste. der er ikke så meget, som app´en selv skal prøve at fortolke, og sætningen er 100% forståelig. Lidt vanskeligere bliver det, hvis  man bruger billedgenkendelsen.

tastaturinput

Input via billedgenkendelse
Google har erhvervet teknologien bag Wordlens, som jeg tidligere har skrevet om. Det er selvfølgelig ikke optimalt at billedgenkende fra en skærm, men jeg forsøgte med Nationalmuseets website. Men alligevel var resultatet bestemt forståeligt, og slet ikke dumt. Den eneste “alvorlige” og meningsforstyrrende fejl er ordet “pløjet” der bliver til “plejet” og dermed oversættes til “cared”. Jeg har også testet denne funktion på andre typer af bogstaver, og tendensen er – ikke overraskende – at jo mere speciel typografi, jo flere fejl.

billedgendelse

Oplæsning
Den allernemmeste brug af Translate må næsten være talegenkendelsen. Læser man i et normalt eller langsomt tempo som her, er der ikke de store problemer med at finde ordene. Den vælger her at se bort fra ordene “i forbindelse med”, men oversætter ellers fint, at det handler om at “pløje” og ikke “pleje” som i billedgenkendelsen. Til gengæld har app´en tilsyneladende svært ved at genkende et stednavn, der kan oversættes. Trundholm Mose bliver ikke oversat til fx “Trundholm bog”. Og i taleoutputtet bliver det til “Trundhoulm Møwse” fordi den engelske udtale opretholdes.

Håndskrift
Måske ikke så anvendeligt i en museumsudstilling – men for arkivbrugeren kan alt, hvad der handler om genkendelse af hånskrift blive stort. App´ens formåen er naturligvis meget afhængig af inputtet, og det kan være svært at skrive tilstrækkeligt pænt, også selvom man gør sig umage og bruger stylo i stedet for klør fem. Også her er resultatet genkendeligt og giver en fornuftig mening.

Vi venter stadig på teknologien, der kan oversætte gotisk håndskrift, men det bliver stadigt mere og mere sandsynligt, at den kommer. For alle dem, der også har svært ved at læse den skråskrift, som man lærte i skolen indtil 1970´erne kan Translate måske allerede nu hjælpe. Er man i stand til at genskabe den “ulæselige skrift” nogenlunde, får man fornuftige forslag. Jeg forsøgte med de – med vilje fejlstavede – ord “Huisistent” og “Todmestre”. Og jeg fik fornuftige forslag, hvor bl.a. “Husassistent” og “Fodermester” var imellem, tilbage fra Translate.