Digital kulturarv – hvad sker der i 2018?


fortuneteller-albert-anker

Så vover jeg atter det ene øje med et par spådomme om digital kulturarv i året der kommer, og som er udnævnt til EU´s særlige år for kulturarv. Og der er masser af digitale muligheder, som vi måske – måske ikke – vil se mere til.

Kunstig Intelligens – i praksis
AI var også med på min liste sidste år, men lader vente lidt på sig.  I 2017 gjorde Nationalmuseet forsøg med onsite “ASK-lignende” spørgetjeneste  via LiveZilla. Den var ganske vist betjent af mennesker, men indeholdt muligheden for maskinlæring. Mit gæt er, at der kommer mere, meget mere, af dén slags. AI til brug i chat er oplagt for kulturarvens instiutioner og når både Facebook -og måske Instagram – åbner for chat, vænnes vi til formen. I takt med dét, vil der sandsynligvis komme stadigt flere værktøjer, som gør det let at skabe bots, som fx Botsify eller Chatfuel, der kan bruges til Facebookbots og dét åbner op for, at én eller flere institutioner vil eksperimentere med en egentlig bot. Enten til kundeservice eller som videnstjeneste.
Når det kommer til dét, der er blevet kaldt “The Holy Grail of Genealogy” – genkendelse af (gotisk) håndskrift – har en række danske arkiver i organisationen ODA  allerede et samarbejde med EU´s READ-projekt (Recognition and Enrichment of Archival Documents). Så det kommende år kan måske byde på en bredere distribueret Transkribus-prototype, der kan (op)læse fra visse former for dokumenter.

Sociale medier kan blive sociale igen
For et år siden – 1 januar 2017 – bragte kulturbloggeren Mar Dixon et indlæg med titlen “Who wants to join me in 2017 to #BringSocialBacktoSocialMedia?“. Dixons pointe var, at “on a daily basis it seems social media has turned into one massive scheduled marketing job and quite frankly it’s doing the sector a dis-justice”.  Én mulighed er, at vi som Astrid Haug foreslår, vil se en satsning på mindre, mere interesserede og motiverede grupper, i stedet for tiltag, der skal nå bredt ud og ramme alle.  Altså engagement og motivation i stedet for “mange følgere” og “stort reach”.
Trenden kommer samtidig med, at Facebook nu tillader sider at oprette grupper, dvs. mindre fællesskaber med fokus på samtale og deltagelse. The Times arbejder med grupper, hvor 5 af avisens journalister poster historier  op til fire gange dagligt. Grupperne der er åbne for alle – som dog skal godkendes først. The Economist har et lignende initiativ, og i den hjemlige kulturverden bruger Københavns Stadsarkiv en gruppe til crowdsourcing omkring fotos “Vi snakker om kbhbilleder.dk“.  I den kommende tid vil vi sikkert se flere forsøge sig med grupper og mindre – men mere engagerede -communities. Et gæt kunne være, at det især er arkiver og mere borgerorienterede museer, som vil arbejde med denne mulighed.  For attraktionsmuseerne er den mest konkrete SoMe-trend måske at tænke  i “Instagramability”, lige som Museum of Ice Cream? En anden udvikling kunne være, at flere vil begynde at eksperimentere med dét storyformat, som flere platforme tilbyder, men kun få kulturinstitutioner udnytter.

Stream, stream, stream
Det er længe side, at broadcast var enerådende – Deloitte spår, at liveevents stadig vil rykke i 2018. Facebook lader streamere invitere andre til at deltage i deres udsendelse, og  Twitch har extensions, som lader brugeren anvende klikbare “lag” på deres stream., og giver  seerne mulighed for at påvirke streamens indhold i realtid.  Facebook vil tilbyde TV via Watch og samtidig med at tjenester som Netflix har givet traditionelle tv-stationer konkurrence, dukker mindre, mere nichefokuserede steder op. Det er tjenester som fx Spuul, der er for dem, der er vilde med Bollywood eller Docsville, som tilbyder dokumentarer om alverdens emner. Bonniers DOCMA indeholder også dokumentarer og artikler. Det er (vist?) ét af de første nordiske eksempler på den tilgang, som man også ser hos National Geographic. NG er adskillige websites, flere Facebook-sider, Instagram, Snap, YouTube, TV-kanal, et magasin og fysisk udstillingssted.  Der er også mange danske kulturinstitutioner, som “er på” forskellige platforme, men sjældent sådan, at tilstedeværelserne har deres egen ret. I reglen er man “på” forskellige tjenester for at annoncere de fysiske udstillinger og produkter. Bliver 2018 året, hvor vi begynder at se kulturinstitutioner lave egentlige “udsendelser”, i form af unikt indhold, der har sit eget, formidlingsmæssige formål? Jeg tvivler selv, men muligheden er der,; Louisiana Channel har været i gang et godt stykke tid, ligesom Nationalmuseet har arbejdet med streaming fra Historiske Morgener.

Tale er guld
Stemmestyrede brugerinterfaces vinder frem. Googles nye, kunstige stemme er ikke til at skelne fra et menneskes. Devices som Amazons Alexa og Google Home mindsker nødvendigheden af at have mobilen – for slet ikke at tale om desktoppen – ved hånden. Google Home er en lille smart “højtaler” der kan bruges til at styre ens opkoblede hjem, fx Chromecasten, men også hente musik, svare på enkle spørgsmål og snart vise film fra Netflix. Øget brug af stemmesøgning vil stille nye krav til SEO, men også til fx de tekster, der i fremtiden vil blive læst op i stedet for læst indenad. Det har allerede længe været muligt at stemmesøge via Google, men vi har endnu til gode at se en dansksproget søgemulighed implementeret for kulturarv. Måske kommer nogen til at eksperimentere med det i det kommende år? Og sætter vi det lidt længere lys på, er det måske de holografiske interfaces, vi skal holde øje med.

Andre trends og tendenser
Der er mange andre trends af være opmærksom på. Er man et attraktionsmuseum, hvor oplevelsen er det væsentligste, er der nye og spændende konkurrenter på vej, og det kan hurtigt blive muligt at betateste dem i VR inden man køber billet.  I Sydkorea planlægger temaparken Jeju Shinwa World områder med indhold fra bl.a Hunger Games og kineserne kan glæde sig til en egentlig VR-temapark med aliens, rutchebane og andre forlystelser. I Orlando vil Disney åbne et Star Wars-hotel, hvor gæsterne kan bo gå rundt mellem figurer fra filmene, lære at flyve rumskib og slås med lyssværd.  Der er langt fra Danmark til Sydkorea, men begrebet “oplevelse” er på vej mod nye horisonter. Hvem sagde West World? :-)  Der kan også være noget disruptivt på vej i den måde, man planlægger og finder sine ferieoplevelser på. Airbnb har planer for vækst og har sidste år erhvervet Trips, som gør det muligt for private at oprette og sælge oplevelser. Med købet af Resy kan turisterne også finde og booke bord på restauranter – så Airbnb kan blive en væsentlig større spiller, også selvom forskellige byer vælger at begrænse antallet af overnatninger.

Er man en mere lærings- og borgerorienteret institution, er der måske andre ting at lægge vægt på. Når datamængden og algoritmernes indflydelse hele tiden øges, er der grund til fortsat at øge opmærksomheden omkring kildekritik og kuratering.  Der er en grund til, at én af de mest sete film på Rigsarkivets YouTube-kanal er “En kort film om kildekritik”.
En trend, som jeg tror vil fortsætte, er det ændrede samspil mellem digitale kilder og analoge rum. I 2017 åbnede landets første – og hidtil eneste – makerspace med historie og kunst, STORM20 i København. Rigsarkivet etablerer historiske værksteder, hvor brugere kan mødes for at fotografere, scanne og transskribere dokumenter til samfundsgavn, og SMK skabte via Shapeways og gennem en konkurrence, en sjov og flot – helt fysisk – smykkeserie med inspiration i kunsten.
Det er samme “fysiskgørende tendens”, der ligger i sites som fx Spoonflower og Roostery, hvor brugere kan skabe egne produkter. Også med historiske materialer, hvis det er dét, de har lyst til

Helt personligt kunne jeg godt tænke mig mere AR, MR samt flere hologrammer og toolapps. Mht. AR kan en app som vizgu, der allerede har indhold til SMK være et eksempel og en toolapp som Otur, der minder meget om den hedengangne SCVNGR, måske være eksempler på en udviklingstendens. I stedet for, at hver institution laver, udvikler, vedligeholder og markedsfører sin egen app, benytter vi i stigende grad andres og fælles platforme.

Platforme, hvor institutioner og enkeltpersoner selv kan skabe indhold, også fysisk,  kommer der måske flere af i 2018?

Links bl.a.

18 trends for sociale medier i 2018 (astridhaug.dk)

Forrester predictions 2018 (Forrester)

Gartner predicts 2018 (Gartner)

4 predictions for conversational AI in 2018 (Venturebeat)

The Future 100 (JWT Intelligence)

2017 global mobile comsumer survey (Deloitte)

7 technology trends that will dominate 2018 (Forbes)

AI in 2018: Experts predict what happens next (The Next Web)

Billedet er Albert Anker: “Fortune tller”, 1880. Fra Wikimedia Commons.