Facebook-grupper til historiske interesser


snakker.jpg

I efterhånden et stykke tid har man kunnet oprette sidetilknyttede grupper på Facebook. Det betyder, at en side kan oprette en gruppe, og at sidens admins kan agere som deltager i gruppen på sidens vegne.  Det opfylder et behov, fordi alternativet ellers har været, at administratorer skulle benytte deres personlige profil i relevante grupper.

Udenlandske aviser er måske dem, der har været hurtigst til at arbejde med gruppemuligheden. Her oplevede Boston Globe, at en post i deres gruppe med ca. 2000 medlemmer fik ca. dobbelt så meget opmærksomhed og klik end end en post på den almindelige Facebook-side. Boston Globe´s gruppe er for abonnenter, men fx Times of London har valgt en anden vej. Her har man oprettet grupper til debat og vidensudveksling om forskellige emner, fx Brexit, litteratur og film.  Times-grupperne er ikke for abonnenter, men for interesserede i de emner, som avisen behandler. Formålet er dels at skabe nye læsere af avisens artikler, og selvfølgelig helst også nye abonnenter.

Gruppemuligheden er oplagt, hvis en institution gerne vil netværkskommunikere med en større eller mindre gruppe af brugere. Noget af dét, der karakteriserer kulturarvens område er netop, at der er store interessefællesskaber: slægtsforskere, detektorister, reenactere m.m. som har stor passion for deres emne og gerne både diskuterer og samarbejder med interessefæller.

Navnligt for arkiver kan gruppeløsningen være relevant. Det særlige ved denne institutionstype er netop, at der er borgere, som vil bruge samlingerne til egne formål. Mange interessegrupper har allerede deres egne Facebook-tilstedeværelser og har haft det længe. Som institution må man selvfølge derfor overveje, om man reelt kan skabe nye eller anderledes muligheder for brugerne. Det skal jo helst give noget andet end dem de allerede har i deres egne grupper.

Den første danske kulturarvsinstitution som for alvor har kastet sig ud i at benytte Facebook-gruppe er Københavns Stadsarkiv, der har lanceret gruppen “Vi snakker om kbhbilleder.dk”. Gruppens formål er dét, man næsten kunne kalde “klassisk arkivcrowdsourcing” – et forum, hvor arkiv og borgere i fællesskab forbedrer de frie ressourcer, som institutionen stiller til rådighed.

Mit gæt er, at vi vil se flere grupper, centreret omkring fælles tiltag som fx crowdsourcing dukke op. Jeg tror også, at det nok især vil være institutioner som fx arkiver og biblioteker, der kommer til at benytte muligheden, og at vi ligesom i de udenlandske mediegrupper, vil se at der er tale om lukkede grupper, som kræver godkendelse. Efterhånden som der skrues stadig mere ned for Facebooks ikke-betalte distribution, kan grupper blive en god mulighed for fastholdelse af relationsbaseret kommunikation.

Interessegrupper på Facebook kunne også være relevante for museer, men her arbejder man typisk på en anden måde. Indsamling, brugerinddragelse m.m. skabes i reglen som kortvarige kampagner, der kun løber i nogle måneder eller lignende. Desuden har grupper ikke rigtigt mulighed for at en institution kan drive markedsføring ved at annoncere og segmentere indhold til bestemte deltagere. Arkiver har typisk en brugerrelation der i højere grad er baseret på interaktion og et engagement af langt længere varighed. Arkivers forbindelse med deres brugere varer som regel i årevis, hvor der samarbejdes om endog meget store projekter, hvor 100.000 vis af poster indtastes eller dokumenter fotograferes. Så umiddelbart kunne gruppemuligheden passe godt til arkivers arbejdsform og brugerrelation.

 

Links:
Facebook Announces New Groups Tools, Community Support Initiatives at European Summit (Social Media Today)
How publishers are monetizing their Facebook groups (DigiDay UK)
With its subscribers Facebook group, The Boston Globe is mining the stickiest corners of the platform (Niemann Lab)
How The Times of London is using Facebook groups to drive subscriptions (DigiDay UK)

Gruppeeksempler:
Vi snakker om kbhbilleder.dk (Københavns Stadsarkiv)
Diamantens Medlemsgruppe (Det Kongelige Bibliotek)