Kulturarven kunne arbejde mere for verdensmålene


verdensmaal

I 2015 vedtog FN 17 udviklingsmål, som alle skal arbejde for – også Danmark. Målene skal øge bæredygtigheden, mindske ulighed, afskaffe sult øge udddannelse og udvikling: kort sagt gøre verden til et bedre sted frem mod 2030. Hvordan bidrager kulturarven til dét?

Vi er vant til at måle kulturarv i kvantitet: Hvor mange billetter er der solgt? Hvor mange brugere har der været på en tjeneste? Hvor mange mennesker har der været til et arrangement? Men kvantitative mål siger ikke så meget om nytteværdi, eller om, hvad perspektivet med brugen er. Fra tid til anden dukker ønsket om mere kvalitative mål op i den kulturpolitiske debat. Hvis man vil se på samfunds- og måske ligefrem verdensnytte, så kunne Verdensmålene være til inspiration for nye målmetoder.

Kulturarven og dens institutioner kan faktisk bidrage til en lang række af de 17 mål. På nogle områder gøre de det allerede, men mon ikke der kunne gøres mere:

Mål nr. 3: Sundhed og trivsel
At have mulighed for at interagere med kultur og deltage i kulturelle fællesskaber kan styrke det almindelige velbefindende, og måske endda have en forebyggende effekt ifht. stress, moderat depression etc. Én mulighed for at styrke dette er fx etablering af ‘Kultur på Recept’-programmer.

Mål nr. 4: Kvalitetsuddannelse
Uddannelse kræver, uanset om det er rettet imod bør eller voksne, ny viden og nye måder at lære på. Gennem aktiv deltagelse i såvel skole- som voksenundervisningsprogrammer, kan kulturinstitutioner være med til at øge uddannelsernes kvalitet. Selvom det ikke kommer direkte ind under begrebet ‘uddannelse’, er aktiv understøttelse af selvstyrede læringsprocesser – gennem hele livet – også af betydning borgerens muligheder. Så dét kunne måske også være et element.

Mål nr. 5: Ligestilling mellem kønnene
Kønsligestilling er bl.a. et spørgsmål om kultur. Gennem alt fra udstillingspraksis og tilgængeliggørelse til skolematerialer kan kulturinstitutioner bidrage til at øge forståelsen for, at mennesker bør have lige rettigheder og muligheder, uanset køn. Dette er et område, som flere museer, ikke mindst Kvindemuseet, har arbejdet aktivt med.

Mål nr. 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
Institutioner kan sørge for ‘ anstændige jobs’ gennem fx at mindske korttidsansættelser, usikre arbejdsforhold m.m. Desuden kunne socio-økonomiske virksomheder måske inddrages mere i det offentlige kulturliv. Den økonomiske vækst er der allerede en del museer, der bidrager til via turisme, men institutioner kunne også, gennem øget viden- og ressourcedeling, understøtte privat entreprenørskab og innovation langt bedre.

Mål nr. 9: Industriel innovation og infrastruktur
Den industrielle infrastuktur kan kulturlivet næppe bidrage til, men innovation kommer af inspiration og kræver ressourcer. Gennem at stille mere viden og flere ressourcer frit til rådighed kan innovationen finde næring.

Mål nr. 10: Mindre ulighed
Ulighed er også kulturel ulighed. Her kan institutionerne arbejde for at opnå en større brugerdiversitet. Et mål kunne være ikke blot at ‘nå nye brugere’, ‘række ud til flere’ etc. men at være relevante for stadigt *bredere* grupper i samfundet. En institution kunne f.eks. stile imod, at brugergruppen, i så høj grad som muligt, afspejler befolkningssammensætningen med hensyn til indkomst, uddannelse, alder, køn, geografi og etnicitet.

Mål nr. 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Bæredygtige byer og lokalsamfund må have sammenhængskraft og stærke fællesskaber. Her kan kulturinstitutioner bidrage ved fx at udgøre ‘det tredje sted’, det demokratiske samfunds åbne og ikke-kommercielle mødested. Et sted, hvor borgerne frit kan komme og gå, tilbringe deres tid, møde andre, få inspiration, ny viden og nye impulser. I mange offentlige rum skal man betale for at kunne opholde sig – f.eks. på caféer, restauranter etc. Museer og arkiver kunne, ligesom bibliotekerne allerede gør, udgøre et alternativ.

Mål nr. 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Institutioner kan sørge for at købe bæredygtigt, mindske flyrejser, stoppe madspild i kantinen og museumsrestauranten – en lang række tiltag, som på mange måder vil ligne dét, en privatfamilie også kan gøre.

Mål nr. 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Især målet om retfærdighed er oplagt for arkiver. Her kan borgerne finde den dokumentation, som gør, at de kan dokumentere deres ret, uanset om det f.eks. er at modtage en arv eller blive optaget på en ønsket uddannelse. Hver dag hjælper arkiver borgere med at dokumentere deres ret, og bidrager derved til retssamfundets udvikling. Måske kan denne betydning for en enkelte borger formidles bedre og derved bidrage til oplevelsen af retfærd?

Jeg kender kun ét museum, der tydeligt og klart har meldt ud, at de vil arbejde med Verdensmålene. Det er organisationen Furesø Museer, der omfatter Immigrantmuseet, Mosegården, Cornelen, Flyvestation Værløse samt områdets Stads- og lokalarkiv. Borgerne har i øvrigt fri adgang til udstillinger m.m., og man læse mere, planlægge besøg etc. på museernes website.

Men hvad med andre museer og arkiver? Er der andre, som arbejder aktivt og bevidst med ét eller flere af Verdensmålene, som rettesnor for deres arbejde med kulturarven?

Links:
Sustainable Development Goals (FN´s website)
Verdensmålene (Udenrigsministeriet)
Verdensmålene – inspiration for undervisere
Verdensmål for Bærdygtig Udvikling (Danmarks Statistik)