Digital kulturarv – hvad sker der i 2019?


Vil 2019 vil bringe afgørende nyt, når det gælder digital adgang til og brug af kulturarven?  Mit bud er, at vi vil se stadigt færre, nye online tilbud af public service-karakter, med mindre fonde eller andre vil finansiere dem. Et par af sidste års spådomme må traditionen tro gentages:  begyndende mainstreambrug af AI og chatbots. Sandsynligvis primært som en del af de ekstra muligheder, en kunde får ved at betale for fysisk adgang til fx en udstilling. Men måske også som et led i øget fokus på conversational marketing? Måske bliver 2019 også året, hvor vi ser eksempler på nye typer af digitale tiltag med brugerbetaling.

Nedskæringer vil præge digital udvikling
Baggrunden for denne fremtidsudsigt er, at de seneste års nedskæringer på kulturområdet ikke understøtter dén innovation, der går i retning af øget fri og digital adgang til kulturarvens ressourcer eller facilitering af dens brug. I stedet fokuserer institutionerne – navnligt museer –  på gammelkendte formidlingsformer og -tilbud, i håb om at kunne tjene penge på dem. Det gælder fx fysiske udstillinger, spektakulære men ressourcetunge, særudstillinger, events, festivaller, foredrag og lignende aktiviteter som kræver fremmøde og billetkøb. Fremmøde og billetkøb er lig med besøgstal samt mulighed for omsætning – herunder mersalg. I disse år er det især ‘brugerne’ og ‘kunderne’ – ikke ‘borgerne’ – der er i centrum. Dermed ikke sagt at der ikke er nuancer – tvivler man på dét, kan jeg anbefale Jane Sandbergs digitale ‘pakkekalender’, der indeholder såvel brugerbetalte som frie tilbud.

Når fokus ligger på fysiske kunder og omsætning, vil det være naturligt, at digital udvikling også underlægges dette hensyn.  Mit bud vil derfor være, at digitale tiltag på museer i stigende grad vil knytte sig til de fysiske udstillinger og blive skabt for at understøtte oplevelse/underholdning eller fungere som markedsføring.

Instagrammabillitet og immersivitet
I udlandet er pop-up-museer med høj instagramværdi – instragrammabillitet – allerede ved at være lidt på vej ud. Der sker et skifte i retning af den langt mere immersive oplevelse der ligger i hele rum og ‘verdener’ som giver stærke helhedsoplevelser ved hjælp af AR, VR, lys- og lydeffekter m.m. i stil med Atelier des Lumiéres. Men i Danmark har vi endnu ikke set pop-up museerne, så et bud kunne være, at 2019 bliver året hvor vi ser dem poppe frem. Der har været diskussion om pop-up museernes relevans og potentielle tomhed. Kritikken fremhæver, at de handler mest om at give kunder mulighed for at tage sig godt ud i 2D og derved bidrage til at sprede budskabet – og skaffe endnu flere kunder. Måske lidt cheesy. Men det ene udelukker ikke det andet. Pop-up museer med en lidt tungere dagsorden er også en mulighed – som fx feminisme-pop-uppen ‘That Lady Thing’ fra San Francisco, der omtales i denne artikel. Den immersive museumsverden vil sikkert også komme – men nok ikke i 2019. Mit bud er, at især kunstmuseerne vil forsøge at følge op på oplevelser som Louisianas Kusama-udstilling med tilbud af den type, som produceres af teamLab.

Betalt adgang til streams og kurser
Den stigende kommercialisering af kulturarven vil helt naturligt medføre spørgsmålet om, hvorvidt der er digitale tjenester, der kan tjenes penge på. Her kunne muligheder være betalte abonnementer på nyhedsbreve, podcasts og kursusforløb, medmindre udbyderen vurderer, at der er er en markedsføringsværdi i tiltagene. Betalte webinarer, fx som del af en ‘medlemspakke’ har længe været kendt i slægtsforskernes verden. En anden mulighed kunne være brugerbetalte VR-oplevelser i stil med Nefertari Toomb Experience, eller salg af deltagelse i streamede events, eller deciderede online betalingskanaler med inspiration fra medier som Dan Snows History Hit eller Politiken Historie, som også inkluderer en digital adgang.
I forlængelse af den stadigt mere salgsorienterede tilgang, vil vi måske også se fornyelse i institutionernes webshops? Rabatkoder, pointshopping, øget brug af ‘relaterede varer’ etc. kunne være et forsigtigt bud.

Mindre Facebook – mere?
I sommeren 2018 udsendte Pew en analyse, som viste, at brugen af Facebook er for nedadgående. Også i Danmark er der sket et fald, selvom det er beskedent. Til gengæld er platforme som YouTube, Instagram og LinkedIn i vækst. Facebook har som bekendt været ramt af flere sager, fra Cambridge Analytica til beskyldninger om ‘pyntede’ tal for video og reach. Tiden er inde til at overveje, hvad man som kulturinstitution vil gøre, efterhånden som Facebook ændrer sig, både med hensyn til brugsfrekvens og demografi.  Der er stadig elementer, som er i vækst, primært stories og live-video. Facebook forventer selv, at stories i 2019 vil overstige feed. Jeg tror, at vi i 2019 vil se flere institutioner eksperimentere med stories og live – men også afsøge nye – eller måske gamle – muligheder. Det kunne være muligheder som klassiske nyhedsbreve, men også forskellige former for notifikationstjenester, snap eller lignende, som i følge DR´s medieundersøgelse især er populære blandt de yngre
At noget er ved at ske, kan man måske også se en indikation på, når interenettets opfinder, Tim Berners-Lee, gennem 2018 har arbejdet på et projekt, han kalder Inrupt. Formålet er at decentralisere nettet og rokke ved techgiganternes magt.

I mange år har SoMe-mantraet kredset om ‘at skabe værdi for brugerne’. Et sandhedens øjeblik bliver at se, hvad institutionerne gør den dag, Facebook har ændret sig afgørende. Hvad sker der, hvis platformen ender som et netværk, der primært tiltrækker ældre, eller borgere, som af forskellige årsager ikke betaler for indhold, billetter eller produkter – men som får meget stor værdi ud af institutionernes aktiviteter?

Dataejerskab og etik
En diskussion, som jeg godt kunne forestille mig i 2019, er et øget fokus på ejerskab og brug af de enorme datamængder, som vi har vænnet os til at se som ‘hobby-data’.  Ønsker vi fx, at store medicialfirmaer som GlaxoSmithKline kan købe adgang til at benytte indholdet af private borgeres genealogiske DNA-tests. og udvikle medicin, der patenteres og ophavsretsbeskyttes? Er det udelukkende positive muligheder, der åbner sig, når det gælder brug i politimæssige sammenhænge – som fx da det gennem brug af genealogisk DNA lykkedes at afsløre ‘The Golden State Killer’ der begik 12 mord og 50 voldtægter mellem 1974 og 1986. Jo større, vigtigere og kommercielt potente datamængder, der genereres- jo mere væsentlig bliver debatten om, hvem der skal have mulighed for at bruge dem, og hvordan. Kulturdata – og ikke mindst brugerskabte data – er også en del af disse datasæt. Spørgsmålet om brugerskabte data griber ind i udviklingen omkring borgerforskning, et område, som jeg ogs tror vi vil se og høre mere om. Det er et stabilt antal, ca 40% af danskerne, der er engageret i frivilligt arbejde – men antallet af ‘frivilligtimer’ er faldet. Hvordan det ser ud med det digitale engagement – som jeg ikke altid vil kalde ‘frivillige’ – ville være interessant at vide mere om i 2019.

Men der er naturligvis masser af mindre trends, tendenser og ikke mindst sjove, fede ting, som digital kulturarv kunne indgå i. Jeg kunne godt bruge et par digitale sneakers med gotisk kaligrafi eller Jellingestil. Eller en kombination af historiske hologrammer med smart city. Eller…. en lang række andre sjove, nye og innovative produkter, tjenester eller tiltag, som man kan bygge med fri kulturarv,

Links:
Top Ten Digital Transformation Trends for 2019 (Forbes)
DR-medieudviklingen 2017 (Danmarks Radio)
Jane Sandbergs digitale pakkekalender – Museer og samfundet
Sådan får du succes på sociale medier i 2019 (markedsforing.dk)
The Future 100 (JWT intelligence)
Tech Trends to Watch (Digital Trends)
Social Media Predictions for 2019 (Fast Company)