Kultur er ikke kun at være publikum!


Hvad synes vi er kultur og hvad vil vi gerne give offentlige midler til? Der er ikke nødvendigvis sammenhæng, måske snarere tværtimod? (Sammensætning af to grafer fra undersøgelsen ‘Mellem ballet og biografer’).

Altingets nye kulturundersøgelse viser flere interessante ting. Bl.a. at danskerne er kulturglade i hjemmet. Der læses og streames både serier, forestillinger, m.m. Men der er mange andre kulturaktiviteter, som borgere udøver hjemme, der desværre slet ikke afspejler sig i undersøgelsen.

Hovedvægten ligger på at undersøge, hvordan borgerne bruger kultur som publikum – ikke, hvordan de bruger kultur og er kulturelt aktive i bredere forstand. Kultur bør ikke alene ses som oplevelsen af produkter, andre har skabt. Den personlige aktivitet bør også tælle med. Fx at spille musik, skrive erindringer eller gå til drama er også kulturel udfoldelse. Ser man på sportens område, vil vi næppe mene, at en borger er ‘aktiv’ hvis vedkommende fx alene ser sportskampe, men ikke selv udøver én eller anden form for idræt.

I kulturundersøgelsen er de, der selv er kulturelt aktive. stort set usynlige. Kultur er noget, som borgeren er publikum til, oplever og bliver underholdt af. Måske vil nogen mene, at det ikke er en kulturel aktivitet aktivitet at møde historien ved at gå med metaldetektor eller lave slægtsforskning. Men er dét en ringere måde at møde historien på, end ved fx at se en udstilling på et museum? Er det i så fald også en ringere måde at møde sporten på selv at spille på byens old boys hold, frem for at se alle topholdenes super-professionelt spillede kampe? Er det ringere at møde musikken ved selv at spille blokfløjte eller guitar, fremfor at gå ind og høre det kongelige kapel?

Man ville næppe, i undersøgelser som denne, kunne se folk, der crowdsourcer, men der er mange andre aktiviteter, som måske kunne indgå. Fx se, dele og tale om gamle fotos online, – eller bruge arkivalier. I denne forbindelse er det interessant, at analysen mener, at en del af forklaringen på kulturbrug i hjemmet er teknologi. Netop teknologi er jo dét der understøtter, at borgere kan benytte arkivalier og fotos hjemmefra.

Der er således en lang række måder at ‘gå til’ kultur og historie på, som slet ikke afspejles, fordi de ikke tager udgangspunkt i publikumsoplevelse.

Et andet interessant forhold er, at der tilsyneladende ikke er en sammenhæng mellem, hvad respondenterne synes er kultur, og hvad de gerne vil støtte. Fx er betalingsviljen til biblioteker i top – men samtidig er det kun 51%, der opfatter biblioteker som ’kultur’. I den anden ende af spektret ligger bl.a. ‘gallerier’, som 62% forbinder med begrebet kultur – til gengæld er der kun 39% som mener, at det er noget der bør støttes med offentlige midler.

Ingen kan være uenig i, at det er godt, når børn tidligt præsenteres for kulturlivets muligheder. Dét er også et aspekt, som rapporten tager op særskilt. Men når nu befolkningen som helhed bliver ældre og ældre, bør vi måske i stigende grad også fokusere på de ældre aldersgrupper. Kultur er også en ressource for ’livslang læring’-afdelingen, og dén spørges der ikke særskilt ind til. Man kunne fx spørge, om kultur er vigtigt hele livet, eller om kultur kan give en bedre alderdom, modarbejder visse gener ved demens etc.

Kulturundersøgelser kan ikke rumme alt. Men det ville være interessant at se på de former, der ikke tager udgangspunkt i ‘publikumsoplevelsen’ og at brede scopet for samfundsnytte ud – til fx også at omfatte de livslange muligheder.

Link:
Undersøgelsen ‘Mellem Ballet og Biografer’ – pdf