Kulturarven – når/hvis Facebook bliver oldekolle


Facebook vil næppe ‘gå væk’ men platformen er under ændring. For første gang i mange år, er Facebook-brugen gået lidt ned i Danmark,

Faldet i Facebook-brug er kun på 2 procentpoint, men det skal ses på baggrund af en lang årrække, hvor brugen af det sociale netværk kun er gået én vej: op. Blandt de yngre er faldet dog størst: her viser DR´s tal fra 2018, at det er på hele 8 procentpoint for aldersgruppen indtil 24 år. Ser man på daglig dækning i forhold til brug af sociale medier, er det især YouTube og Instagram, der går frem, og generelt er de yngre mere alsidige i deres SoMe-brug. De ældre holder sig primært til Facebook.

Så er Facebook på vej til at blive et oldekolle, og hvordan skal kulturarven i givet fald forholde sig til det?

Det springende punkt er naturligvis, hvorfor en kulturarvsinstitution ‘er på’ Facebook. Er det reelt for at ‘nå de unge’ og for at sælge museumsbiletter og events til yngre børnefamlier, vil der være platforme, som hurtigt kan blive mere relevante for dén dagsorden. Også selvom man i årevis har forsikret sig selv og hinanden om, at tilstedeværelsen handlede om at ‘skabe værdi for brugerne’. Mit – måske lidt kyniske – gæt er, at en del vil vælge platformen fra, den dag hvor markedsførings- og salgspotentiale er skrumpet så meget, at der næsten kun er ‘brugerværdi’ tilbage. Annonceringskronerne og opmærksomheden vil rette sig imod fx YouTube og Instagram. Men her vil et aspekt formentlig også være, at stadigt flere platforme, ligesom Facebook, vil øge opmærksomheden omkring privatliv, databeskyttelse etc. Og ligesom Facebook pt. forsøger at inddæmme broadcast lidt til fordel for personer og grupper, vil en lignende udvikling sandsynligvis kunne ses, efterhånden som annoncering m.m. rykker mere til andre platforme.

Derfor kunne ældre former, som fx det gammeldags nyhedsbrev godt få en renæssance. En rapport fra Nielsen Norman Group viste for ikke længe siden, at virksomheder, der kommunikerer med kunderne via nyhedsbreve, står stærkere end andre.

Imidlertid er der også kulturarvsinstitutioner, der i mindre grad sælger billetter og i højere grad forsøger at facilitere eller understøtte aktivitet. Dét gælder fx arkiver, hvor fx Københavns Stadsarkiv har været hurtig til at udnytte muligheden for at benytte sidestyret gruppe til communitysourcing.

Netop grupper og communities, som består af kulturaktive – lidt ældre – borgere vil sandsynligvis kunne have et – godt – liv på Facebook længe endnu. Har en person en godt og givende interessenetværk på en bestemt platform, er der jo i udgangspunktet ikke nogen grund til at flytte væk fra det. Derfor vil nogle institutioner sandsynligvis have glæde af Facebook et godt stykke tid endnu. Det gælder naturligvis især dét, der bruges af dem, som fortsat er Facebook-mindede. Det kunne gælde fx vejledning, understøttelse af crowd- og communitysourcing og andre aktiviteter, der tager udgangspunkt i brugerinteresser.

Links:
DR-Medieudvikling 2018. Danskerne skruer ned for Facebook
Danmarks Statistik: It-anvendelse i befolkningen, 2018
Kulturstyrelsen: Brug af sociale medier i 2018
Astrid Haug: Vigtigste tal om danskerne på sociale medier i 2018